Grillkul og briketter
Det gode grillmåltid starter altid med ordentligt brændsel. Hos Biltema finder du både grillkul og briketter i forskellige posestørrelser, der er nemme at tænde op – så du kan få gang i grillen, når lysten og sulten melder sig.
Få gang i grillen med kul og briketter fra Biltema
Bruger du kulgrill? Så er der noget helt særligt over at tænde op i grillen og lade duften af grillmad sprede sig i haven. Uanset om det er en hurtig hverdagsburger eller langsomt grillede spareribs i weekenden, starter det hele med godt brændsel – og her spiller grillkul en vigtig rolle.
Grillkul bliver hurtig varme og er perfekte, når du vil grille bøffer, pølser eller grøntsager med en god, grillet overflade. Kullene er nemme at tænde op, og efter kort tid er du klar til at lægge maden på. Grillbriketter er et godt valg, hvis du har brug for stabil og jævn varme i længere tid – for eksempel til indirekte grillning eller når der skal større stykker kød på risten. Begge dele – både grillkul og briketter – giver den gode, røgede smag.
Hvad er forskellen på grillkul og briketter?
Når du står og skal vælge brændsel til grillen, kan det være svært at vide, om du skal gå med grillkul eller grillbriketter. Begge dele har deres fordele – det handler bare om, hvad du skal grille, og hvor lang tid du har. Er du i tvivl, om du skal bruge grillkul eller grillbriketter?
Grillkul er lavet af naturligt træ, der er forkullet og klar til brug. Det tænder hurtigt og bliver hurtigt varmt, hvilket gør det oplagt, når du vil grille noget, der ikke tager så lang tid – som pølser, bøffer eller grøntsager. Kullene giver høj varme på kort tid og passer især godt til de spontane grillaftener i hverdagen.
Briketter er lavet af sammenpresset træstøv og kulrester og brænder længere. De er velegnede til større stykker kød, som skal have god tid over varmen – for eksempel en steg eller spareribs. Briketter holder en stabil temperatur og er nemme at styre, hvilket giver dig ro og mere tid til selve madlavningen, når grillen er i gang i flere timer.
Grillkul er bedst, når du skal have høj varme hurtigt, mens briketter passer bedre, hvis du skal grille over længere tid. Mange vælger at have begge dele stående, så man altid har det rette brændsel klar – uanset hvad der skal på grillen. Hos Biltema finder du både grillkul og briketter i praktiske poser, så du er klar til at bruge kulgrillen derhjemme.
Sådan bruger du grillkul eller briketter
Uanset om du vælger grillkul eller briketter, er metoden til optænding stort set den samme – og det behøver hverken være svært eller tage lang tid. Med det rette udstyr og lidt tålmodighed er du hurtigt klar til at grille.
Start med at hælde dine grillkul eller briketter i en grillstarter. Det er en cylinderformet beholder, som hjælper med at fordele varmen jævnt og få gang i gløderne uden brug af tændvæske. Læg derefter et par optændingsblokke under grillstarteren og tænd dem – efter cirka 15-30 minutter, afhængigt af om du bruger kul eller briketter, er kullet dækket af et lag grå aske. Det betyder, at det er klar til at blive hældt over i grillen. Når kullene eller briketterne har den rette temperatur, kan du eventuelt bruge en grillbakke eller kulbakke, hvis du vil styre varmen bedre.
Et godt råd er at undgå tændvæske. Det kan give en bismag til maden og er slet ikke nødvendigt, hvis du bruger grillstarter og optændingsblokke. Hos Biltema finder du alt, du skal bruge – lige fra grillkul og briketter til optænding og tilbehør.
Find alt vores grilltilbehør her
Bestil med Køb & Hent i dag
Har du brug for grillkul eller briketter her og nu? Med Biltemas Køb & Hent-service kan du nemt bestille online og afhente varerne i dit lokale varehus – allerede inden for 2 timer. Det er en enkel løsning, når du gerne vil være klar til at tænde op i grillen samme dag.
Du bestiller bare de produkter, du har brug for – for eksempel grillkul, grillstarter og tændblokke – direkte på hjemmesiden. Når du har valgt dit nærmeste Biltema-varehus, pakker vi din ordre og sender en besked, så snart den er klar til afhentning. Så slipper du for at gå forgæves og kan bruge tiden på at forberede maden i stedet.
FAQ
Hvad er forskellen på grillkul og briketter?
Grillkul bliver hurtigt varmt og er bedst til kortere grilltider – for eksempel bøffer og grøntsager. Briketter tager lidt længere tid at tænde, men holder til gengæld varmen længere og er gode til større stykker kød og langtidsgrillning.
Hvor lang tid tager det at få grillkul klar?
Grillkul er typisk klar efter 10-15 minutter. Når det er dækket af et gråt lag aske, er det klar til at grille med. Briketter tager lidt længere – cirka 20-30 minutter – men giver en mere stabil varme.
Skal jeg bruge en grillstarter?
Det er ikke et must, men det gør det hele meget nemmere. En grillstarter sørger nemlig for, at grillkul eller briketter bliver jævnt varme, uden at du skal bruge tændvæske. Du tænder bare et par optændingsblokke under, og så klarer det sig selv.