Haven i august
Duggede morgener og køligere aftener vidner om, at sommeren går på hæld. Men du har stadig tid til at nyde din have!
Høst frugt, krydderurter og grøntsager
I august er de fleste af dine afgrøder som sagt klar til at blive høstet. Benyt lejligheden til at lave tærter, mos eller most af dine frugter og bær.
Har du måske en urtehave? Så skal du med fordel høste krydderurterne på en solrig og tør dag, så de har mulighed for at tørre på et tørt og skyggefuldt sted. På den måde kan du også nyde dine krydderurter hele efteråret og vinteren.
Plantning af nyt
August er ikke bare en måned, hvor du høster. Så længe frosten holder sig væk fra jorden, er det også en god måned at plante nye buske, træer, bær og stauder i.
De buske, der er stedsegrønne, samt nåletræer skal plantes i denne måned, så de når at slå ordentligt rod, inden vinteren og kulden kommer.
Vil du fylde haven med blomster, der blomstrer til foråret? Så skal du plante dine blomsterløg nu i løbet af august.
JAS-perioden
Juli, august og september er måneder, hvor du skal beskære meget i din have. Nogle af de planter, du skal beskære nu, er ahorn, bøg, avnbøg, æbletræer og ribsbuske.
Vil du læse mere om beskæring af dine stenfugter i JAS-perioden? Læs vores guide her.