Lav selv juleknas og juleslik

Lav selv juleknas og juleslik

Hjemmelavet slik er det bedste, der findes! Lad hjemmet blive fyldt med dufte, der får maven til at knurre og smagsløgene til at danse. Gør julebagningen en hyggelig tid med familie og venner, og skab nye traditioner til at videreføre. Her får du en tidlig julegave af os, vores lækreste opskrifter på juleknas!

Sprøde cornflakes — dyppet i chokolade

Chokolademættede cornflakeskager med en smag af karamel. Juleknas, der er hurtigt og nemt at lave, og som alle vil elske. For hvad kan gå galt, når man laver slik med chokoladesmag?

Ingredienser

  • 2 dl sukker
  • 4 spsk. kakao
  • 200 g smør
  • 100 g chokolade (vælg selv type)
  • 1 dl sirup
  • 8 dl cornflakes

Sådan gør du

  1. Bring sukker, kakao, smør, chokolade og sirup i kog i en gryde. Lad det småkoge i 3-4 minutter.
  2. Hæld cornflakes i. Omrør forsigtigt, så de ikke går i stykker.
  3. Hæld blandingen op i små muffinforme.
  4. Sæt dem i køleskabet og lad dem køle af i et par timer.

Karamel – en julefavorit

Her finder du en rigtig juleklassiker — karamel! Det er en favorit hos mange, og der er næppe noget juleknas, der indvarsler julen mere end karamel! Bon appetit! 

Ingredienser til 75 stk.

  • 2 dl flødeskum
  • 2 dl lys sirup
  • 2 spsk. smør
  • 2 dl strøsukker
  • 1 dl skoldede, hakkede mandler

 

Sådan gør du

  1. Bland flødeskum, sirup og sukker i en gryde.
  2. Rør jævnligt i massen i 20-35 minutter. Massen er færdig, når den består kugletesten for karamel, eller den har nået en temperatur på 124°. Kugleprøven laver med et glas koldt vand. Tag lidt af massen på en ske, og dyp den i vandet. Tag massen op med fingrene. Hvis massen er færdig, skal den kunne formes til en kugle og have den konsistens, du ønsker.
  3. Tilsæt mandler og smør
  4. Fordel massen i små karamelforme
  5. Læg dem i køleskabet, og lad dem størkne

Ischokolade med hakkede nødder – hurtigt og nemt

Lav den populære og julede ischokolade, der smelter på tungen. Top den med lidt mandler, og voila, det perfekte juleknas!

Ingredienser til 50 stk.

  • 200 g chokolade — vælg dig selv, om du vil have mørk, lys eller hvid
  • 150 g kokosfedt
  • 0,5 dl mandler
  • 0,5 tsk. groft salt
  • Små aluminiumforme

 

Sådan gør du

  1. Bræk chokoladen i små stykker i en metalskål. Sæt skålen over en gryde med kogende vand. Rør rundt, og lad chokoladen smelte.
  2. Rør kokosfedtet i, og lad det opløses.
  3. Hak mandlerne fint, og rist dem hurtigt på en pande med lidt smør og groft salt.
  4. Hæld chokoladen op i aluminiumformene.
  5. Strø de knuste mandler over
  6. Læg dem i køleskabet, og lad dem størkne.

Nu håber vi, at du har fundet inspiration til at tilbringe en fridag eller aften i køkkenet og tilberede dit eget juleknas. Sørg for at tilbringe tid sammen med nogen, du synes om, for julebagning bliver sjovere, når man gør det sammen!

Fandt du ikke det bageudstyr, du har brug for? 

Se vores brede sortiment af køkkenudstyr

Relaterede artikler

5 tips til et vellykket honningkagehus

5 tips til et vellykket honningkagehus

Byg dine drømmes honningkagehus med os. Det e rikke så svært. Vi guider dig.

5 flotte julekalendere du kan lave selv

5 flotte julekalendere du kan lave selv

Lav din egen pakkekalender og fyld den med gode julegaver. Vi giver dig inspiration til 5 flotte julekalendere som du nemt selv kan lave.

Køb et kunstigt juletræ!

Køb et kunstigt juletræ!

Der findes mange fordele ved et kunstigt juletræ - vi gør valget nemt for dig!