Så er det jul igen..
Biltema er som bekendt en virksomhed med butikker i Norden, og vi vil gerne dele nogle af vores traditioner for, hvordan vi fejrer jul. Så kom med og bliv inspireret, når vores kolleger i Norge, Sverige, Danmark og Finland fortæller deres historier om netop deres måder at fejre jul.
Julefest i Norge
Den norske måde at fejre jul er baseret på kristne traditioner med elementer fra nordiske midvinterfester og jødiske Hannukah. Og der opstår hele tiden nye traditioner. Juleforberedelserne starter normalt i november. Gader og butikker pyntes med julelys, og de fleste begynder også at pynte deres huse og hjem. Mange besøger også julemarkeder, køber julegaver og slik, som er typiske for juletiden. Nogle har også stadig traditioner for at bage de "berømte" 7 typer julekager.
Lillejuleaften, 23. december
Mange familier har deres egne traditioner for denne aften, såsom at pynte juletræet og lave honningkagehuse, og mange vælger at spise risengrød med sukker, kanel og smør, der smelter i midten. Vi gemmer en mandel i grøden, og den, der finder mandlen i sin portion, vinder en marcipangris! Hvis der er grød tilbage, kan du lave risalamande - serveret med rød sauce, da dette er en almindelig dessert efter julemiddagen. På landet sætter børnene ofte også en skål grød ud til julemanden.
Juleaften, 24. december
Juleaften er højdepunktet i norske julefester. Især for familier med børn starter juleaften allerede om morgenen med traditionelle juleprogrammer og tegnefilm på tv. Mange mennesker går på kirkegården for at deltage i juleceremonier eller for at tænde lys til minde om de døde. Kirkeklokkerne ringer julen ind kl. 17, og de fleste spiser julemiddag hjemme eller hos pårørende. Den mest almindelige julemiddag er ribbenssteg, men også lutfisk, kød på spid, kogt torsk, flæskesteg og kalkun er almindelige retter. Julegaverne lægges under juletræet aftenen før og pakkes ud om aftenen. Det er naturligvis ikke alle i Norge, der fejrer jul, men langt de fleste følger disse traditioner i større eller mindre grad. Mange med indvandrerbaggrund fejrer også julen på deres egen måde med elementer fra den norske måde at fejre jul.
"Romjul", 25.-30. december
Dagene mellem juleaften og nytårsaften bruges ofte til familiesammenkomster og selskaber. I dagene efter juleaften går mange mennesker i byen, og der er mere liv i bycentrene. Fra den 27. december er butikkerne åbne, og mange skynder sig at bytte julegaver, der ikke passede, eller som de ikke kunne lide. Det er også et godt tidsrum for familierne til at tilbringe tid sammen og lave vinteraktiviteter som skiløb, slædeture eller endda lave en sjov snemand.
Julefest i Sverige
Julegaverne er lagt under juletræet, stearinlysene tændes, og det svenske "julebord" (julebuffet) er dækket. En stor, omfattende affære, tilberedt med klassiske retter.
Julemad i Sverige
Juleskinke, svinepølse, æg og Janssons fristelser, rødbedesalat, ovnbagte ribben, urtebrød, kartofler og frikadeller.
Skinken koges først, pensles derefter og glaseres med en blanding af æg, rasp og sennep.
Ægget kan deles i to med en klat mayonnaise, en skefuld kaviar og så mange rejer, som man elegant kan placere ovenpå.
Janssons fristelser er en cremet kartoffel- og ansjos-gryderet. Opskriften blev offentliggjort første gang i 1940, og denne fyldige gryderet blev hurtigt en klassiker på det svenske julebord.
Frikadeller er en favorit på julebordet med en enkel, men lækker opskrift. Det er en blanding af svinekød og kalvekød med løg, krydret med salt og peber.
Når alle har spist sig mætte, kommer selve julemanden og ønsker alle en glædelig jul og deler gaver ud.
Julefest og traditioner i Danmark
Uden at risikere at støde nogen kan man sige, at duften af en klassisk julemiddag i Danmark hurtigt fører en tilbage til barndommen og dejlige juleminder med familie og venner.
Danskerne elsker hygge, og maden ved juletid er en meget vigtig del af julestemningen. "Det dufter som den sauce, som mor plejede at lave" - ikke sandt?
Julemad i Danmark
Traditioner ved julebordet håndhæves virkelig som traditioner i de fleste hjem. Men heldigvis står tiden ikke stille i Danmark, og udviklingen medfører, at der dukker flere alternative julemiddage op rundt omkring. Der skabes nye traditioner. Heldigvis vælger du selv, hvordan du vil fejre jul. Der opfindes mere klimavenlige alternativer til julemiddagen, og det kan være nøddetærte, julepate eller svampenøddesteg eller nogle spændende salater som tilbehør.
For mange danskere forbindes julemiddagen stadig med andesteg og muligvis flæskesteg som hovedret, brunede kartofler, sovs, rødkål og "risalamande" med kirsebærsauce eller risengrød som grundlag for måltidet. Nogle spiser kalkun og gås, men det er ikke så udbredt som de førstnævnte retter.
Hvad er..
"Risalamande" med det franskklingende navn er en dansk tradition, men konkurrencen om mandelgaven, som vi også udkæmper mod hinanden i Danmark, er en fransk idé.
Spil og sammenkomster
Enten før eller efter julemiddagen er der også tradition for at spille "pakkespil" ved spisebordet og "find mandlen" i enten "risalamanden" eller risengrøden efter julemiddagen. Hvis du finder mandlen, vinder du en mandelgave, som kan være alt fra den klassiske marcipangris til et skrabelod.
Første og anden juledag mødes familien også til julefrokoster, hvor retterne ofte er mange og primært som koldt bord. F.eks. en dansk klassiker, grønlangkål med tilbehør. Der er især i disse tider ekstra fokus på at udnytte råvarer på grund af stigende priser, og der vil højst sandsynligt blive serveret rester fra juleaften i juledagene - så intet bliver smidt ud.
I bund og grund bidrager julemiddagen til og udløser det genkendelige, det trygge og de følelser, der har præget dig siden barndommen.
Det er også en del af hele december måned at nyde julen med slik og småkager, som helst skal laves i fællesskab i køkkenet som familie.
Når julen er overstået, kan det være, at januar byder på et medlemskort til fitnesscentret, når du har spist lidt for meget - hvem ved?
Julefest i Finland
I Finland spiser man julemiddag juleaften den 24. december. Familier og venner samles for at dele aftenens varme, festlige stemning og nyde en række traditionelle juleretter.
Finske juleretter stammer helt tilbage fra det 18. århundrede, hvor juleaften for mange mennesker var den ene dag på året, hvor man kunne tillade sig at spise for meget. Dengang var der tradition for at lade resterne stå på bordet om natten, så husnissen også kunne nyde et dejligt måltid.
Juleaften
En traditionel juleaftensdags morgen starter med risengrød til morgenmad. Der lægges en mandel smides i gryden med grød, hvilket anses for at bringe held og lykke til finderen for det kommende år.
Når vi går videre til hovedretten, er den måske vigtigste ret en ovnbagt skinke, traditionelt overtrukket med rasp, rugmel eller sennep og stegt, indtil den er dejligt brun. Andre stærke konkurrenter er forskellige slags gryderetter med rodfrugter, røget laks og marinerede sild.
Der er også lokale forskelle mellem forskellige dele af Finland, når det gælder traditionelle juleretter. I nogle dele af Finland kan et julebord også omfatte en levergryde, lavet af hakket lever, ris, løg, rosiner og krydderier. I det østlige Finland er en traditionel kødgryderet kaldet karelsk gryderet en vigtig del af julemiddagen. Retten stammer fra regionen Karelen, og den mest traditionelle opskrift indeholder kun kød - normalt svinekød og/eller oksekød, nogle gange også lam - vand, salt og sort peber. Nogle mennesker foretrækker også at tilsætte løg og gulerødder til retten.
Ludfisk – En historisk juledelikatesse
Den mest historiske delikatesse på julebordet er ludfisk, en tørret hvidfisk, der er marineret i lud, en ret der går helt tilbage til middelalderen. Den er dog ikke et helt almindeligt syn på et julebord på grund af den skarpe aroma. Ludfisk er noget, man skal have erhvervet smag for, og det ser ud til, at denne traditionelle ret langsomt svinder bort fra folks køkkener på grund af dette.
Julen i Norden - vi er ens på mange måder
Så uanset om der er en mandel i risalamanden, frikadeller og ludfisk på bordet og store sammenkomster til Romjul, har julen og dens traditioner én ting til fælles i alle vores nordiske lande. Det er kærligheden og glæden ved at tilbringe dyrebar tid med nær familie og venner. For det er jo i sidste ende det, julen er til for.
Glædelig Jul!