Nissedrillerier ideer til børn – sjove og søde ideer til hele december
Hvis en drillenisse er flyttet ind, så begynder fantasien at arbejde i de små hoveder. Hvad har nissen nu fundet på? Holder han øje? Spiser han sin julegrød og hvilke nisseløjer og drillerier finder han på næste gang? Man skaber sund aktivitet hos børn og samtidigt julemagi og hyggelige julestunder sammen. Små dejlige øjeblikke i en sikkert travl jule-hverdag.
Nissedrilleri hører julen til og børnene elsker det. Det gør mor og far sikkert også. Det er sjovt at se de glade reaktioner og tanker der ruller afsted hos børnene.
Sætter man far og mors nissefantasi i gang, så kan de helt sikkert finde på en masse sjove ting at nissen driller med. Vi har dog prøvet at hjælpe lidt til med planlægningen for december. Nedenfor har vi hos Biltema samlet 31 ideer til nisseløjer som du kan bruge i uvilkårlig rækkefølge op til jul. De fleste ideer kan bruges mere end én gang.
Vi har også vedlagt de produkter fra vores sortiment som du eventuelt har brug for, i din sikkert grundige planlægning af nissens aktiviteter.
31 nissedrilleri ideer til ekstra juleglæde hos børn
- Pynt overdrevet op ved barneværelset – Her skal nissen helst pynte op med julepynt, som om hans mor er Gertrud Sand. Det vil være en god start på december.
- Fodspor med flormelis – Tag en lille si og lav fodspor efter nissen med flormelis, hvis du har et par bitte små sko eller træsko. Så kan børnene altid se hvor han har været på spil.
- Frugtfarve i mælken på havnegrynene – Klassikeren, hvor du lader mælken få en ny farve på cornflakesene.
- Hæng chokoladekalenderen op i loftet med dobbeltklæbende tape – Her kan børnene bruge lang tid på at lede og få julekalenderen ned igen, når den er fundet. De må nok hellere spørge den ”uskyldige” farmand om hjælp til at få kalenderen ned.
- Diverse nisse apps (Nisse app til nissedør) – Der findes en række nisseapps som kan gøre ens nissedør meget mere virkelig. Specielt når barnet ser en nisse gå ud og ind ad nissedøren på en smartphone.
- Folie på døren – En sjov måde at nissen byder velkommen på, når barnet kommer ind i køkkenet til morgenmad.
- Skriv et brev til børnene hver dag hvor du nævner noget der er sket for dem - Så de har en ide om at han holder øje og følger med.
- Bed børnene om at give nissen mad - Husk at mor eller far spiser nissen´s julegodter, småkager og risengrød når det er stillet frem. Hvis børnene glemmer at give nissen mad, så bliver han selvfølgelig sulten og laver flere løjer.
- Skab liv ved nissedøren - Når nissen er hjemme, så står træskoene ude foran døren. Når han er ude på løjer, så er de væk. Hæng tøjsnor og hæng hans tøj op eller stil en lanterne, så det ligner at han er aktiv.
- Flyt rundt på ting – Nissen sørger for at ting ikke står hvor de plejer. Dette er en hurtig måde at skabe nisseaktivitet på.
- Tape kan bruges mange steder – Sæt tape foran laseren på gamer-musen. Dette er både godt nissedrilleri, men også en god ting hvis man vil spise mad sammen.
- Nattøj-sjov - Bind en knude på armene på nattøjet. Så er det ekstra svært at skifte til nattøjet ved sengetid.
- Lav en grøn og sund tandbørste - Skift tandbørsterne ud med selleri.
- Nissen tegner overskæg når barnet sover – Denne er ekstra sjov hvis barnet først opdager skægget foran spejlet, når der børstes tænder.
- Pimp barnets cykel med store sløjfer – Så kommer barnet på nissepimpet cykel i skole.
- Skriv et brev fra nissen til børnene i løbet af december – Så børnene ved han holder øje med hvad der sker.
- Giv eventuelt Adventsgaver fra nissen – Læg en lille gave fra nissen i julesokken. Så bringer han ekstra juleglæde på den måde.
- Put lidt kanel eller andet mildt krydderi i fars morgenkaffe – Og giv nissen skylden når far brokker sig over smagen.
- Byt kalenderlyset ud – Med en velvalgt grønsag. Det kunne være en grøn asparges eller en gulerod.
- Pynt juletræet kreativt – Lad nissen pynte juletræet med det tøj som børnene skal have på i skole eller børnehave.
- Læg juleglimmer eller lametta i godnat bogen – Dette er en sjov måde at starte putte-ritualet. Læg eventuelt en lille seddel fra nissen, hvor han skriver at han glæder sig til at læse med.
- Byg et tårn af legetøj på spisebordet - Dette kan man eventuelt gøre når nissen er sur over ikke at have fået risengrød dagen før.
- Bind snørebånd sammen – Tag skoene i entreen og bind snørebåndene sammen. Det kan godt være en hyggelig familie aktivitet at binde dem op igen og man griner sammen.
- Skriv ”God jul” – Husk at skrive god jul med jævne mellemrum. Det kan være på køleskabet, badeværelsesspejlet eller på gulvet. Der kan benyttes læbestift eller grødris alt efter hvad du vælger. Denne aktivitet kræver selvfølgelig at du har lyst til at rydde op igen.
- Leg tampen brænder med en adventsgave fra nissen - Nissen beder mor og far om at hjælpe, i et brev, som børnene får læst op.
- Tegn på toiletrullen – Der er plads til mange julemalerier på en toiletrulle. Ret mange faktisk.
- Grødris i støvlerne – Grødris er en sjov overraskelse, når man tager sine vinterstøvler på.
- Pynt bilen op – Nissen har pyntet bilen op så man kan få julestemning på vej til skole.
- Chokoladekalenderen er tom – Nissen har gumlet hele chokoladekalenderen fordi han er sulten. Far skal selvfølgelig huske at fjerne chokoladeskægget når han har tømt kalenderen.
- Nissen beder om hjælp – I form af et brev spørger nissen om hjælp til at finde sin forsvundne nissehue.
- Gå glad i bad (Nissen vasker sig til juleaften) – Nissen har været i bad i håndvasken d. 23. december. Læg eventuelt et par små badebukser på kanten af håndvasken, samt en filt-nissehue og smid et håndklæde på gulvet. Gør vandet i håndvasken møgbeskidt for ekstra effekt.
Husk at nisseløjerne skal være sjove
Dine drilleideer helst ikke skal gøre barnet bange, men det skal være hyggeligt og en rar stemning hele vejen igennem. Så husk at tage dine forbehold når du planlægger dine nisseaktiviteter. Sig at nissen laver sjov og ballade og det bare er noget, I leger. Barnet skal helst ikke gøres bange.
Er der mange børn i familien i forskellige aldre, så kan man også inddrage de større børn i aktiviteterne, for at få flere hænder og flere ideer på bordet. De største børn kan sikkert huske noget sjov og ballade som nissen lavede da de var mindre. Men selvom børnene er blevet store, så vil minderne omkring drillenissen sikkert stadig være levende i hukommelsen, og drillenissen vil altid være virkelig for dem som tror på ham.
Nissedør inspiration: Gør-det-selv-nissedør fra Biltema
Inden du laver alle dine drillerier og nisseløjer for børnene, så skal rammen for det hele være på plads i form af en nissedør. Som det er nu, så kan du ikke købe den klassiske nissedør hos Biltema. Så hvad er løsningen på det? Vi har selvfølgelig lavet vores egen dør som et gør-det-selv-projekt, hvor vi har brugt produkter og materialer i og omkring vores varehuse. Det er god nissedør inspiration.
Følg de nedenstående trin og så er du godt på vej til at få villavejens flotteste nissedør. Det er en nissedør som selvfølgelig kan videreudvikles med masser af julepynt og nissemagi. Fantasien sætter kun grænserne.
Her er hvad skal du gøre for at lave vores nissedør. Vi har lavet en nissedør og en del nissetilbehør. Vores reservedele har vi fundet i vores kreaboks (28706).
Vi har lavet følgende:
- En nissedør med forstærkning og håndtag
- En kælk
- En kuffert
- Nissetøj og hue
- Stige med slikstokke på
- Bålsted
- Lygte
- Lysestager eller bord og stole – dit valg
- En kost
Her er nogle billeder fra processen:
Hvad skal du bruge udover hobbyboksen?
Tjekliste med de produkter som du skal bruge til vores nissedør og tilbehør, som du ikke finder i kreaboksen:
Det færdige resultat af vores nissedør ser du her:
Du kan også vælge at male døren i en passende farve og tilføje et navneskilt på døren. Så ved børnene hvad nissen hedder.
Bonusidéer til nissedrillerier og nisseløjer
Vi kan ikke helt holde os til 31 idéer som vi lovede i starten af artiklen. Så her har du 12 mere:
- Nissen pynter katte- eller hundesengen - Masser af julekugler og hyggelig stemning hos kæledyrene. Nisser har ry for at passe godt på dyrene.
- Skift tandpastaen ud – Find en lidt speciel tandpasta og afvente ansigtsudtrykkene fra børnene. Det er sjovt 😊
- Lys på loftet – Er nissen flyttet ind på loftet, så kan man i starten af december skabe lidt underlige lyde deroppefra. Og have forberedt dør, møbler, småkagekrummer og LED-fyrfadslys, så der er hyggelig nissestemning når børnene kravler op ad stigen og undersøger.
- Nissen har været en tur på biblioteket – om morgenen står der en pose at nissens yndlingsjulehistorier på bordet. Så er godnat læsningen i december dækket ind.
- Sæt stoleben sammen – Brug elastikker eller stropper til at samle stoleben, for så har nisse lavet lidt ekstra ballade når børnene trækker en stol ud.
- Nissen pynter juletræ – På sin egen måde, når han ikke har fået mad.
- Nissen rumpekælker ned ad tagpladerne – Lav et spor med rumpekælken ud ad vinduet så det ligner at nissen har taget en tur. Efterlad eventuelt lidt sne på gulvet, så det ligner at han lige har kørt.
- Våde underbukser i fryseren – Hvis han ikke har fået mad dagen forinden, så kan man fryse børnenes undertøj, så de ligger frosne på bordet når børnene skal have morgenmad.
- Byg et skotårn – Det er altid dekorativt når nissen folder sig ud. Han bruger alle skoene i entréen som byggeklodser.
- Nissen forbereder adventskrans – Find grankogler, ler, lys, gran osv. Og læg klar på bordet. Så kan I lave et hyggeligt fælles juleprojekt. En flot adventskrans.
- Skolebøgerne pakket ind som gave – Giv børnene en gave med i skole som er pakket ind i gavepapir af nissen.
- Tape legetøj op på væggen – Nissen pynter med legetøjet på væggene.
Elsker du julen ligesom os hos Biltema, samt dejlige julegaver og flot julepynt? Så har vi samlet en masse juleinspiration og meget mere i vores julesektion på hjemmesiden.
Her finder du alt til jul.
Glædelig jul fra alle os hos Biltema.