Pantrypumper og kabyspumper
Pantrypumper giver rindende vand ombord på båden - enten ferskvand fra tank eller saltvand. Har du en begrænset størrelse ferskvandstank, kan du eventuelt benytte to pantrypumper - en til ferskvand, der benyttes til madlavning og drikkevand, samt en saltvandspumpe, der kan benyttes til andre opgaver.
Pantrypumper kan benyttes i sejlbåde, campingvogn og autocamper, skurvogne og hytter med egen vandtank eller brøndsystem. Pantrypumper kan sørge for rindende vand både i pantry/køkken, til brusebad, toilet og andre steder, hvor du har behov for rindende vand. Kabyspymper, VVS-pumper og pantrypumper fungerer på samme vis, men skal ofte installeres separat eller med rør, der sikrer mod tilbageløb for at sikre mod forurening af vandet.
Når du skal installere en pantrypumpe, skal du overveje hvor mange liter/minut du har behov for i forhold til pumpens størrelse. I en almindelig køkkenvandhane er trykket på ca. 12 l/m - vel at mærke når der er skruet helt op for vandet. Tag også højde for vandets placering i forhold til udgang: hvis vandet skal pumpes højt fra brønd eller tank, skal du sikre dig at pumpens trykhøjde er tilstrækkelig stor til at vandet kan pumpes op. Det bør være nemt at komme til pumpen og dens dele, så du kan vedligeholde og rense pumpe og filtre uden for meget besvær.
Desuden bør du overveje om du ønsker en pumpe med manuel fodpumpe eller håndpumpe eller foretrækker en elektrisk pumpe.
Pumpetyper
Der findes flere forskellige pumpetyper indenfor pantrypumper alt efter om du skal pumpe fra en vandtank eller udenbords via en søventil. De mest almindelige typer er membranpumpe, dykpumper og trykvandspumper.
For Biltemas enkelte pumpetyper og produktoplysninger, kan du gå ind under det enkelte produkt for mere information samt manualer og dokumenter.
Dykpumpe
En dykpumpe er en kompakt lille pumpe, der sænkes eller dykkes ned i vandet, den skal pumpe op. Dykpumper bør som udgangspunkt ikke køre helt tørre, da det også er vandet, den pumper op, der køler maskinen. De fleste dykpumper er opbygget som centrifugalpumper, der suger vandet op. Mange dykpumper er udstyret med en sensor - særlig hvis de primært skal bruges til at suge vand væk fra områder, hvor man ikke vil have vand. Da vil dykpumpen straks gå i gang med at suge, så snart sensoren mærker at der er vand. En pantrydykpumpe vil oftest bruges i en vandtank, hvor ‘dykdelen’ kan stå på bunden af tanken, mens pumpen styres manuelt, når der er behov for vand.
Trykvandsssystemer
Trykvandssystemer finds med flere forskellige pumpesystemer. De mest almindelige er membranpumper og tandhjulspumper. Vandet transporteres over i en tryktank, hvorfra det tappes af. Trykvandssystemer er velegnet til drikkevand og andre vandssystemer, hvor der ofte benyttes til mindre mængder. Systemet sikrer en konstant vandstrøm uden at pumpemotoren tænder og slukker hele tiden.
Selve trykvandspumpen kører kun når trykket i vandsystemet eller slangerne falder og stopper automatisk, når trykket når over et vist niveau.
Hvis du vil installere et trykvandssystem, er det derfor vigtigt at overveje kapacitet og hvor mange steder vandet skal tappes af.
Trykvandssystemer sikrer en konstant vandstrøm, sparer energi og støjer mindre.
Membranpumpe
Hos Biltema finder du også membranpumper, både selvkørende og ikke-selvkørende. Membranpumper giver et konstant væskeflow med samme volumen uden ophold. Vand suges op ved hjælp af to trykmembraner, der suger vand ind i skiftevis højre og venstre kammer ved hjælp af undertryk
Membranpumper kan både fås som elektriske pumper, der kører automatisk og som manuelle pumper med en fodpumpe eller håndpumpe. Membranpumper tåler også tørkøring uden at ødelægges og har høj pumpekapacitet.
Tandhjulspumpe
Tandhjulspumper såkaldt selvansugende og transporterer vandet ved hjælp af et eller flere roterende tandhjul, hvor vandet fanges i rummet mellem tænderne. Der dannes undertryk på sugesiden og overtryk på tryk/pumpesiden. Tandhjulspumper skal altid være forsynet med en sikkerheds eller omløbsventil og tåler ikke at blive pumpet mod en lukket rørledning. I et trykvandssystem pumpes vandet op i en tryktank, hvorfra vandet kommer ud i bruser, vandhane m.m. Tandhjulspumperne kan benyttes til pumpning af mange former for væske, inklusiv saltvand og benzin/diesel, såfremt pumpematerialet er egnet.
Vedligehold af pantrypumper
Der kan samle sig en del skidt i filtre og inde i selve pumpen alt efter vandets renhed. Oplever du at pumpen har mindre kraft eller tryk end normalt, er det en god idé at rense filtre og eventuelt selve pumpens indre dele. Rens gerne pumpe og filtre jævnligt, så du undgår stop.
Bliver pumpen utæt, kan der være behov for at udskifte o-ringe, der kan blive deformerede eller utætte med tiden. Tjek også slanger med jævne mellemrum og benyt fødevaregodkendte slanger til drikkevand.
Nogle vil opleve at pumperne larmer - det kan ofte afhjælpes ved at montere eller ophænge pumpen vibrationsfrit.
Placér pumpen, så den er nem at komme til for vedligehold og udskiftning af sliddele. Følg manualer og instruktioner for montering af pumper. Manualer kan findes under de enkelte produkter.