Paddleboard
Paddleboarding, der har taget verden med storm, er mere end bare en sport; det er en hobby og livsstil, der giver dig mulighed for at slippe for hverdagens travlhed. Nyd naturen og vandet uden at være professionel vandsportsudøver eller bådentusiast. Her på siden kan du finde paddleboards til både børn og voksne.
Hvad er et paddleboard?
Et paddleboard er et fladt, flydende board, der kan minde om et surfbræt. Du har måske også hørt betegnelsen SUB-board, men det er fuldstændig det samme som et paddleboard. Et paddleboard er væsentlig længere, bredere og tykkere end eksempelvis et surfbræt, da det har til formål at holde dig stabilt stående eller siddende uden at tippe. Alt efter hvor øvet og komfortabel du er, kan du vælge at stå op eller sidde ned på dit paddleboard, og her bruger du samtidig din pagaj til at komme fremad. Et paddleboard kan bruges på havet, i søer og floder.
Fordele ved et oppusteligt paddleboard
Mange paddleboards er designet med en oppustelig funktion, og det har mange fordele i forhold til et fast bræt.
Først og fremmest tilbyder et oppusteligt SUP-board en enestående fleksibilitet og bekvemmelighed. De er lette og nemme at transportere, og når de er deflaterede, kan de nemt pakkes ned i en rygsæk eller biltaske. Det gør dem ideelle til at tage med på weekendture, rejser og eventyr. Ja, du kan endda tage flere med, hvis I er en hel familie.
Trods deres letvægtsdesign er oppustelige paddleboards robuste og holdbare, takket være avanceret materialeteknologi.
Disse boards er også mere skånsomme for dig, der skal lære. Med et oppusteligt paddleboard skåner du dine knæ, når du sidder, og du skal ikke bekymre dig om skader fra boardet, når du falder. Et oppusteligt paddleboard er desuden langt mere komfortabelt for dit barn at sidde på, når I er på familietur.
Volumen på dit paddleboard
Når du skal vælge det rette paddleboard, er det vigtigt at kigge på både længde og volumen. Volumen, der er udtrykt i liter, er en indikator for paddleboardets flydeevne. Hvilken volumen, du har brug for, afhænger blandt andet af, hvad du vejer. Et board med højere volumen kan bære mere vægt. De mest almindelige boards har typisk en volumen på mellem 185-298 liter. Høj volumen sikrer også bedre stabilitet og opdrift, hvilket er godt for dig, der er nybegynder.
En god tommelfingerregel er, at du kan fordoble din vægt i kilo for at finde den ideelle volumen. Så hvis du for eksempel vejer 70 kilo, skal du gå efter et paddleboard med en volumen på mindst 140 liter. Som nybegynder, uanset om du vejer 70 eller 100 kilo, kan du med fordel gå efter en volumen på 298 liter.
Længde på dit paddleboard
Længden på dit paddleboard skal også overvejes. Længden af dit board vil i høj grad afhænge af dit formål med paddleboarding – Så er du til race, touring eller allround brug?
Et kortere board på under 244 centimeter giver bedre manøvredygtighed og er velegnet til surf og børn. Et længere paddleboard på mellem 304-427 centimeter tilbyder større hastighed og stabilitet, hvilket gør det til et populært valg for mange. Overvej en medium/lang model på 320 centimeter hvis du er en begynder eller en let øvet paddleboarder.
Find paddleboards til voksne og børn hos Biltema
Hos Biltema kan du finde et paddleboard til voksne med en længde på 302 centimeter. Med dit paddleboard til voksne følger altid en pagaj, som du skal bruge til at paddle dig fremad og skifte retning, en pumpe, rygsæk, finner og et reparationssæt.
Leder du efter et paddleboard til dit barn, så kan du hos Biltema finde vores Junior SUP. Vores paddleboard til børn kan holde op til 60 kilo og er perfekt til dit barn fra 8-års alderen. Bemærk, at nogle børn er klar tidligere, og andre er klar senere.
Tips til god vedligeholdelse og opbevaring
Vedligeholdelse af dit paddleboard er yderst vigtigt, hvis du ønsker, at det skal holde længe. Efter brug er dit board fyldt med saltvand samt mulig sand og snavs. Sørg altid for at vaske dit board rent for disse elementer, så de ikke ødelægger materialet. Brug gerne en svamp og mild sæbe, og skyl al sæben af bagefter. Husk, at vedligeholdelse også handler om, hvordan du opbevarer dit board, når det ikke er i brug.
Hvis du bruger dit SUP-board ofte, kan det forblive oppustet, men overvej at tage noget luft ud for at forhindre skader fra luftudvidelse i varmt vejr og direkte sollys. Efter brug skal dit board tørres grundigt af for vand for at undgå fugtskader. Tøm herefter boardet for luft ved at åbne ventilen, og fold/rul det omhyggeligt sammen til opbevaring i den medfølgende taske eller et tørt sted indendørs. Pas på med ikke at folde eller rulle for hårdt.
Hvis du planlægger at bruge dit board igen snart, kan du lade lidt luft være i, men husk stadig at opbevare det på et tørt sted væk fra solen. Sørg for, at dit paddleboard maksimalt er i solen i én time.
Andet udstyr til vandsport
Dyk ned i Biltemas brede udvalg af vandsportsudstyr, og opdag et hav af muligheder. Vi har blandt andet udstyr, der kan være en stor fordel for dig at bruge, når du er ude at paddle. Se eksempelvis vores redningsveste til hele familien, som er uundværlige for dig, der er nybegynder, og børn – særligt hvis I befinder jer steder, hvor I ikke kan bunde.
Vi har også våddragter, der giver dig frihed til at være på vandet og falde i vandet, når temperaturen er under 22 grader. Bemærk, at en våddragt typisk bruges til længerevarende ophold på vandet. Vores produkter er designet til at give dig maksimal sikkerhed og komfort, så du kan nyde hvert øjeblik på vandet. Og det stopper ikke her.
Vi har også sikkerhedsliner, der holder dig godt forbundet til dit udstyr. Er der en eventyrer gemt i dig, kan du anskaffe dig et par vandski, så du kan få mange flere oplevelser på vandet.
FAQ
Hvad er forskellen på et SUP-board og et paddleboard?
SUP-boards og paddleboards er faktisk det samme. Begge termer refererer til Stand Up Paddleboarding – en vandsport, hvor du står op på et board og bruger en pagaj til at bevæge dig fremad. Indenfor kategorien findes der dog mange forskellige slags boards.
Er det lovpligtigt at have redningsvest på ved paddleboard?
Ja, det er faktisk lovpligtigt at have en redningsvest på, når du paddleboarder i Danmark – også selvom aktiviteten er privat. Dette gælder for alle, der befinder sig på boardet, uanset alder eller svømmefærdigheder, for at sikre din sikkerhed på vandet.
Hvilken størrelse SUP skal jeg vælge?
Hvilken størrelse SUP du skal vælge afhænger af mange forskellige komponenter, som for eksempelvis din vægt og dine færdigheder på et paddleboard. Kig både efter volumen og længde, når du skal vælge det rette paddleboard. Læs mere hos Biltema.
- Gridvisning - lille
- Gridvisning - stor
- Listevisning