Idet bilens batteri er afgørende for dens funktion, er det vigtigt, at du vælger et, der passer til din bil. Derfor har vi skabt denne købsvejledning.
Hvor stort er bilbatteriet?
Det nye bilbatteri skal svare til størrelsen på standardudstyret. Ellers er der ikke plads til det i batteriholderen. Det er derfor en god idé at måle længde, bredde og højde på det gamle batteri. Du skal også måle eventuelle fremspringende poler.
Hvilket batteri passer til din bil?
Når du har fundet ud af, hvor stort et bilbatteri du har brug for, er det tid til at beslutte, hvilken type bilbatteri der passer bedst til dig og din bil. I Biltemas sortiment finder du for eksempel AGM-, AMF-, litium-, EFB-, SMF- og sølv-kalciumbatterier.
Hvor sidder bilbatteriets poler?
En del biler har kortere batterikabler end andre, hvilket indebærer, at batteriets poler skal være placeret det rigtige sted. De anførte polpositioner viser, hvor batteriets pluspol sidder. Ved en polposition 0 eller R sidder pluspolen til højre, og ved en polposition 1 eller L er pluspolen placeret til venstre.
Hvor høj koldstarteffekt har du brug for?
Batteriets koldstarteffekt betegnes med CCA, A eller EN og angiver antallet af ampere, som bilbatteriet kan levere i de første 30 sekunder ved en temperatur på ca. - 17,8° C. Det nye bilbatteri skal have en CCA-værdi, der er den samme som eller overstiger den værdi, der er angivet i bilens instruktionsbog, ellers er der risiko for, at motoren ikke starter. Hvis du har mange koldstarter og kun kører kortere afstande, kan det være værd at satse på et batteri med højere CCA-værdi.
Hvor mange ampere skal batteriet yde?
Kapaciteten på bilbatteriet måles i ampere-timer (Ah), det vil sige antallet af ampere, som batteriet kan levere i en time. Jo mere kraftfuld din bil er, jo højere batterikapacitet kræver den. Den letteste måde at vælge et bilbatteri med den rigtige kapacitet på er at gå ud fra det gamle batteri. Du kan også selv regne ud, hvor meget kapacitet du har brug for, ved at finde ud af, hvor mange ampere der kræves for at drive bilens udstyr og gange det med antallet af timer, udstyret bliver anvendt.
Hvilken spænding skal der være på bilbatteriet?
For at bilbatteriet skal give motoren tilstrækkelig strøm og ikke beskadige de andre elektriske komponenter, skal batteriets spænding være den samme som det resterende udstyr. For eksempel har de fleste personbiler et 12V system og bør derfor have et bilbatteri med en spænding på 12 V. Hvis batteriet har en højere eller lavere spænding, kan komponenterne ophøre med at fungere eller tage skade.
Almindelige spørgsmål om bilbatterier
Hvilken væske skal der anvendes ved påfyldning af et bilbatteri?
De fleste batterier i dag er vedligeholdelsesfri, men hvis du har et batteri, der skal påfyldes, skal du anvende destilleret vand.
Hvilket bilbatteri skal jeg have?
Det afhænger blandt andet af den type bil, du har, hvilke præferencer du har, og hvordan du benytter bilen.
Hvor længe holder et bilbatteri?
Hvis du passer på dit bilbatteri, kan de holde i omtrent 6-8 år. Ellers skal du måske udskifte det allerede efter tre år.