Så kan du få sværere ved at orientere dig og se forhindringer på vejene, når mørket falder på, lige så vel som andre bilister kan få sværere ved at se dig. Det er derfor afgørende at få glasset skiftet i tide.
Hos Biltema har vi et stort udvalg af lygteglas til mange forskellige mærker og modeller. Se hele udvalget herunder og find det glas, som passer til netop din bil.
Din bils lygteglas skal være rene og klare
Lygteglas bliver nemt slidte, beskidte og misfarvede af vind og vejr og daglig kørsel på vejene. Det er imidlertid vigtigt at holde dem rene og pæne for at undgå nedsat sigtbarhed og potentielt farlige situationer efter mørkets frembrud. I mange tilfælde kan en våd klud gøre tricket, andre gange er det nødvendigt at udskifte eller renovere glassene, for at lyset kan trænge ordentligt igennem.
Her på siden finder du vores udvalg af lygteglas til bilen. Klik ind på det enkelte produkt for at se hvilke modeller, det passer til.
Vedligeholdelse af bilens lygteglas
Det er først og fremmest en god idé at tørre lygterne på din bil over med en våd klud med jævne mellemrum, så du undgår misfarvninger. Hvis lygteglassene på din bil allerede er blevet misfarvede eller matte, er du formodentlig nødt til at tage skrappere midler i brug.
I nogle tilfælde kan tandpasta gøre tricket. Ja, du læste rigtigt. De fleste tandpastaer indeholder nemlig små slibekorn, som hurtigt og nemt fjerner skidt og misfarvning. Smør tandpastaen på lygterne, skrub dem rene med tandbørsten og tør efter med en våd, varm klud. Vær forsigtig med ikke at skrubbe tandpasta på bilens lak.
Hvis du vil være sikker på, at lygterne ikke bliver matte og misfarvede lige med det samme igen, kan du eventuelt give dem et lag beskyttende bilvoks.
Er glasset stadig tåget og mat, selvom det føles glat og rent, sidder årsagen til det tågede lys formodentlig på indersiden af lygten. I så fald er det eneste, du kan gøre, at få dem udskiftet.