Er det ved at være tid til at skifte positionslyset på din bil? Så kan vi hjælpe. Find hele Biltemas udvalg af positionslys til bilen her på siden.
Positionslys på bilen - det skal du være opmærksom på
I trafikken er det vigtigt at kunne se og blive set - både på vejene og når du holder stille. Positionslyset skal du kun bruge, når du parkerer bilen eller holder stille ved en jernbaneoverskæring i lygtetændingstiden, det vil sige fra solopgang til solnedgang og når sigtbarheden er nedsat som følge af dårligt vejr. Du vil derfor sjældent få brug for det i praksis.
Ikke desto mindre er det vigtigt, at positions- eller parkeringslyset virker, som det skal og lever op til de retningslinjer, som er angivet i Færdselsloven. Mangelfuld eller defekt belysning på bilen kan både være farligt og koste en bøde.
Når du kontrollerer positionslyset på din bil, er der tre forhold, du skal være opmærksom på:
- Positionslyset skal kunne ses på 300 meters afstand - både forfra og bagfra.
- Lyset skal være hvidt eller gulligt.
- Det må ikke blænde andre bilister.
Når du tænder positionslyset, er det kun de små positionslygter foran, som skal tænde sammen med baglygterne. Sørg desuden for, at lygterne er hele og rene, og at hvert lygtepar har samme lysstyrke og farve. Har de ikke det, er det måske ved at være tid til at udskifte pærerne. Det kan vi hjælpe dig med hos Biltema. Her på siden finder du vores udvalg af pærer og positionslys til bilen.
Hvad er reglerne for lys og lygter på bilen i Danmark?
I Danmark er det lovpligtigt at køre med nærlys eller kørelys foran på bilen hele døgnet. I lygtetændingstiden og når sigtbarheden er nedsat, skal baglygterne også være tændt. I mange nyere biler er det kun kørelyset foran, der tænder, når bilen starter. Husk derfor at tjekke, at baglygterne er tændt, når du skal ud at køre om aftenen eller i dårligt vejr.
Sørg desuden for at skifte gamle pærer ud og holde lygterne på din bil rene og hele, så lyset kan trænge ordentligt igennem.