Biltema har et meget stort udvalg af ventilatorremme. De er modelspecifikke og i høj kvalitet, der holder til mange kilometers kørsel. Søg på din nummerplade i søgebaren i toppen, så finder du hurtigt den aktuelle rem til din bilmodel og ser om vi har den på lager.
Du kan også finde vores remspray til vedligehold her på siden. Remspray reducerer slitage, træthed, glidning og gnidning. Den kan bruges til remme af læder, tekstil eller gummi. Undgå åben ild og gnister under arbejde og anvend kun på steder med god ventilation. Benyt beskyttelsesbeklædning, briller og handsker. Sprayen er hud- og slimhindeirriterende og skal opbevares køligt og mørkt.
Hvad er en ventilatorrem eller kilerem?
Ventilatorremmen er en gummirem med tænder, der overfører motoren kraft til vandpumpe, blæser, kølesystem/ AC, generator og eventuel servostyring. Remmen har en række tværgående tænder indvendigt, der sørger for at gribe fat i alle akslerne, den driver.
Slidt kilerem?
Kileremmen er ved at være slidt, når den er ca 1,5 mm smallere end en ny rem, eller når tænderne begynder at blive slidt. Har den fået sprækker, er flosset, mør eller ujævn i farve og overflade er den også slidt. Olielæk, vandspild og rust kan slide remmen hurtigere op. Remmen kan også begynde at hyle, hvis den er ved at være slidt. Det kan dog også tyde på at den ikke er strammet korrekt op, men enten er for slap eller løs. Det er smart at skifte remmen i god tid. Det er hverken svært eller tidskrævende og en ny rem koster ikke mange penge. Til gengæld er det ærgerligt at stå med en sprængt rem langt hjemmefra.
Hvad sker hvis ventilatorremmen springer?
Hvis ventilatorremmen springer og du standser bilen umiddelbart efter, sker der næppe det helt store - udover at du ikke kan komme videre, før du har fået skiftet remmen. Kører du videre med en sprængt rem, kan du dog ende med at ødelægge motoren, og det går faktisk ret hurtigt. Remmen driver kølesystemet og bilmotoren kan ikke køles uden den - forsøger du at køre videre, risikerer du at motoren ødelægges. Siden remmen også driver en række andre af bilens vitale dele som generator og A/C, vil det heller ikke fungere og bilen kan eks. ikke længere lade strøm. Derfor er det nødvendigt straks at standse og få skiftet remmen, når den springer.
Hvordan skifter jeg ventilatorrem?
Det er ikke særligt svært at skifte ventilatorrem - med lidt hjælp fra din bils instruktionsbog, burde det være muligt for de fleste. Sørg for at købe en rem, der passer til din bil. Du skal bruge en momentnøgle til at løsne og stramme med.
- Start med at frakoble batteriet - du kan nøjes med at tage minuspolen fra.
- Lokalisér ventilatorremmen i din bil og fjern den gamle rem.
- Du skal løsne strammeren for at fjerne remmen.
- Placér derefter den nye rem og stram til igen - der skal være ca 1 cm frigang
- Færdig!
Tandrem, multirem, ventilatorrem og kilerem... hvad er det?
Kilerem er som sagt bar et lidt gammeldags navn for ventilatorremmen - og en multirem er faktisk også det samme som en ventilatorrem. Multiremmen trækker ikke blot ventilatoren, men driver generator, A/C-pumpe, servo-pumpe og i nogle biler vandpumpen - og kaldes derfor en multirem. Det vil sige at kilerem, ventilatorrem og multirem faktisk er det samme.
Er du ikke sikker på hvad forskellen på tandremmen og ventilatorremmen er, skal du nok have en lidt mere erfaren mekaniker ved hånden, når du skifter den første gang - der er nemlig stor forskel.
Tandremmen drives af krumtapakslen og driver knastakslen i bilens motor. Den sørger for at stempel og ventiler kører i takt og hvis den knækker, risikerer du store skader på motoren. Tandremmen skal skiftes med bestemte intervaller. Det kan du se i din servicehåndbog. Tandremmen er lidt sværere at komme til at skifte selv og er oftest gemt væk bag et beskyttende skjold i nyere bilmodeller.