Semisyntetisk olie til din bil
Du finder vores udvalg af semisyntetisk olie til 4-takts benzin- og dieselmotorer herunder. Vores olier er kompatibel i biler med eller uden turbo og kommer i forskellige størrelser.
Der findes i dag et stort udvalg af motorolie, som enten er almindelig, semisyntetisk eller fuldsyntetisk olie. Hver olie har sine fordele, hvilket blandt andet afhænger af din kørestil og bilmotor. Her på siden finder du semisyntetisk olie, som er en velegnet motorolie til helårsbrug. Under hver model vil du finde en lang liste med bilmærker, så du er sikker på, at vores syntetiske motorolie kan anvendes i din bil. Du kan læse mere omkring vores semisyntetisk olie herunder eller ved at klikke ind på din foretrukne størrelse. Hvis du sidder tilbage med spørgsmål, så er du altid velkommen til at henvende dig til personalet i din lokale Biltema.
Hvad er forskellen på mineralsk, semisyntetisk og fuldsyntetisk motorolie?
Den vigtigste funktion for moderne motorolier er at smøre de vitale motordele i din bil, så du undgår slid. Olien er med til at sikre, at din bilmotor holder i længere tid. Derudover er olien med til at holde motoren ren indvendig og afkølet. Din motorolie er ligeledes med til at forhindre korrosion, og den tætner cylindre og stempler.
Motorolie findes som mineralsk, semisyntetisk og fuldsyntetiske olie. Fælles for alle motorolier er, at de er et udtræk fra den raffinerede råolie. Hvor den mineralske olie kan siges at være et “naturligt” produkt af baseolier og additiver, så er den fuldsyntetiske olie særligt udvalgte baseolier, som er kemisk bearbejdet, så de får de egenskaber, man ønsker. Man fjerner dermed uønskede indholdsstoffer som svovl og reaktive samt ustabile kulbrinter. Semisyntetisk olie (som også kaldes for blandingsolier) har en mindre procentdel af særligt bearbejdede baseolier kombineret med almindelig olie, hvilket giver en god blanding af egenskaberne fra de to olier.
Hvorfor vælge semisyntetisk olie?
Hver motorolie har sine egne fordele, som gør den ideel i forskellige situationer. Det kan være svært at vide præcis, hvordan du skal vælge den rette motorolie. Derfor har vi herunder sammensat en række af de punkter, hvor olierne adskiller sig fra hinanden.
Viskositet - en olie til helårsbrug
Viskositet er i sin enkelthed en angivelse af, hvor tyk/tynd en væske er, og om væsken er i stand til at flyde. Eksempelvis har vand ved normale temperaturer en meget lav viskositet, da det er tyndt og flyder let modsat honning, der har en høj viskositet. Det er dog vigtigt at huske på, at væskens viskositet ikke er konstant. Motorolie bliver for eksempel tykkere, når det er koldt og tyndere, når det er varmt. Dette kan give problemer for nogle olieformer eksempelvis den mineralske motorolie, der har en høj viskositet. Denne olie er tyk og kan have problemer med at holde væsken flydende under kolde kørsels temperaturer. Den fungerer derfor bedst til ældre bilmodeller med stort olieforbrug og slidte motorer. Modsat er den semi- og fuldsyntetiske olie god til at modvirke viskositetsændringer under høje temperaturer, så olien er tyk nok til at have et beskyttende film, der beskytter motorens indre dele, mens olien ved lave temperaturer forbliver så tynd, at den hurtigt flyder rundt til motorens komponenter.
Multigrade - angivelse af væskens viskositetsniveau
Du har måske allerede lagt mærke til, at der på olierne er angivet et nummer som “10W - 40”. Dette er et SAE nummer og fortæller, at olien er udviklet med multiviskositet, altså at den fungerer inden for et bredere temperaturområde. Det forreste tal står foran W som står for “Winter”, og det angiver væskens egenskaber ved lave temperaturer, mens tallet bagerst angiver egenskaberne ved høje temperaturer. Det betyder derfor, at den semisyntetisk olie er et godt valg som helårs motorolie, da den både klarer sig godt i vinter- og sommerperioden.
Andre egenskaber
Udover at være et godt valg som helårs olie, så er semisyntetisk olie med til at sikre god smøring ved koldstart, og dens høje kvalitet holder motoren ren selv ved hård kørsel med høje temperaturer. Olien kan anvendes til de fleste personbiler og mindre erhvervskøretøjer samt til ældre køretøjer. Vores semisyntetisk olie opfylder specifikationerne: ACEA A3/B3, A3/B4, API SL/CF, MB 229.1 og den kan blandes med andre motorolier.
Har du spørgsmål?
Du finder masser af oplysninger omkring vores olier her på siden, hvor du også finder manualer og dokumenter, som går mere i dybden med de tekniske specifikationer ved motorolien. Hvis du sidder tilbage med spørgsmål til vores produkter eller services, så er du altid velkommen til at henvende dig hos din lokale Biltema. Her står vores dygtige personale klar til at rådgive dig omkring dine valg, så du er helt sikker på at få den rigtige motorolie til din bil. Vi ser frem til at hjælpe dig.