Benzindunke til dit behov
Det kan være svært at undvære en ekstra benzindunk i garagen, værkstedet eller haveskuret. Der er mange maskiner, som skal bruge benzin som brændstof. Det kan være, at du har brug for en ekstra benzindunk, du kan tage med i bilen, eller måske mangler du en reservedunk til motorcyklen.
Har du projekter i haven, skal du ofte bruge en benzindrevet maskine, hvor det er uundværligt med en ekstra benzindunk. Skal du klippe hækken, slå græsset eller save en gren af et træ, kan du pludselig stå med en havemaskine, der mangler brændstof.
Når du skal vælge en dunk, skal du altid overveje, hvilken type væske du skal opbevare i dunken. I Biltema finder du både dunke af plast og stål, som bl.a. må indeholde benzin, diesel, ethanol og olie. Det er vigtig, at du undersøger, hvilken dunk der passer til den type væske, du vil fylde deri. Hvis du er i tvivl om, hvilken type dunk eller brændstofflaske du skal købe, er du altid velkommen i din nærmeste Biltema, hvor vi står klar til at svare på dine spørgsmål.
Hvilken benzindunk skal jeg vælge?
Når du skal vælge benzindunk eller andre dunke, skal du overveje dit behov. Har du en stor have med meget græs og hæk, kan du hurtigt løbe tør for brændstof, hvis du kun har en 5 liters benzindunk. I sommerperioden, hvor gartnere anbefaler, at du slår græsset op til flere gange om ugen, kan du have gavn af en større benzindunk på 10 l eller 20 l til din plæneklipper.
Det er ikke altid, at tankstationen ligger rundt om hjørnet, og derfor er det altid godt at have en reservedunk med brændstof. Står du og skal en tur ud på motorcyklen, er det sandsynligvis en større benzindunk på 20 liter, der skal til. Der er mange typer af dunke, og derfor giver vi dig her et overblik over vores sortiment af dunke:
Plastikdunke
- Benzindunk (5 l, 10 l, 20 l)
- Jerrycan (20 l)
- Brændstofdunk til ethanol (5 l)
Metaldunke/flasker
- Jeepdunk (5 l, 10 l, 20 l)
- Flad brændstofdunk (5 l, 10 l, 20 l)
- Brændstofflaske (1 l)
Vores benzindunke og andre brændstofbeholdere er kvalitet til lave priser. På alle vores dunke kan du montere en fleksibel påfyldningstud. En bøjelig tud hjælper dig, så du undgår at spilde benzin på lakken.
Har du brug for en dunk, som er velegnet til andre væsker som fx diesel, ethanol eller olie, er det en fordel, hvis du køber en robust brændstofbeholder. Hvis du ønsker en metaldunk med indvendig rustbeskyttelse, skal du vælge en jeepdunk i stål. Mangler du en stabil ståldunk, kan du i stedet vælge en flad brændstofdunk med et lavt tyngdepunkt.
Skal du opbevare og transportere flydende brændstof, kan du få brug for en brændstofflaske af aluminium. Aluminiumsflasken kan indeholde 1 l, men flasken har en anbefalet påfyldningsmængde på 850 ml. Hvis du køber aluminiumsflasken, medfølger en hældetud med udluftningshul og en opbevaringspose.
Tilbehør til benzindunke
Pakninger, pumper eller lækagebeskyttelse kan være nyttigt, når du håndterer brændstof. Du kan få brug for hjælperedskaber, så du ikke spilder eller hælder ved siden af benzindunken. Når du skal påfylde benzindunken, kan det fx blive nødvendigt med en tragt. På den måde undgår du at hælde benzin på jorden og spilde penge på det brændstof, der ligger rundt om dunken. Du slipper samtidig for at stå med en dunk, der er smurt ind i benzin. Står du og skal fylde benzin på en græsslåmaskine, havetraktor, motorsav eller hækkeklipper, kan en tragt også være brugbar, hvis ikke du har en benzindunk med forlængerrør.
Er benzindunkens gummipakning blevet mør, kan du altid skifte pakningen. Det er vigtigt, at benzindunken er tæt, så benzindamp ikke siver ud og giver lugt. Derfor er det vigtigt at tjekke pakning og låg på benzindunken, så du altid har en tættilsluttet benzindunk.
Hvis du vil fylde brændstof fra en stor brændstofdunk til en mindre, er det nemt med en pumpe. Med en brændstofpumpe får du en spildfri påfyldning af benzindunken, og du mindsker risikoen for at tabe den store brændstofdunk eller at hælde ved siden af den lille brændstofdunk.
Hvordan fragter jeg en benzindunk?
Hvis du som privatperson vil fragte en benzindunk, skal du overholde Beredskabsstyrelsens regler om fragt af farligt gods. Farligt gods er et fagudtryk, som betyder farlige produkter. Har du fx en motorbåd eller en vandscooter, skal du ofte køre i bil hen til havnen eller stranden. Her er det vigtigt, at du sikrer dig, at du køber den korrekte dunk til formålet og med de bestemte godkendelser for fragt.
For at du må fragte en benzindunk i bil eller trailer, skal den være UN-godkendt. Når en benzindunk er UN-godkendt, betyder det, at dunken har De Forenede Nationers emballagesymbol. Det er Teknologisk Institut, der godkender emballage i Danmark, og hvis dunken er godkendt til benzin, vil den have UN-nummeret 1203. Benzindunke til under 30 kg har UN-nummeret indgraveret i bunden af dunken.
Hvis du har brug for mere information om sikkerhed og fragt af brændstofdunke, kan du læse mere på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Hvis du har spørgsmål til Biltemas benzindunke eller andre brændstofdunke samt forsvalig fastgørelse og spændebånd, er du altid velkommen i din lokale Biltema, hvor vi står klar med råd og vejledning.
Genbrug og levetid af benzindunk
Du må gerne genbruge plastemballage som benzindunke og andre plasttanke til brændstof. En benzindunk har en maksimal levetid på 5 år, hvis ikke andet er angivet. Du skal altid være opmærksom på tilstanden af din benzindunk og tilbehør, så du ikke står med en revne i hældetuden eller plastiklåget. Du skal også holde øje med, at benzindunkpumpen er intakt, så brandfarlige væsker ikke er ud over det hele.
Når du vil skille dig af med en benzindunk, uanset om det er en plastdunk eller metaldunk, skal du aflevere den på genbrugspladsen. Da det gælder dunke med farligt affald, er der en separat container til fx benzindunke og andre brændstofsdunke. Spørg altid på din lokale genbrugsplads, hvis du er i tvivl om, hvordan du sorterer benzindunke.