Du finder også elektriske spil med solid trækkraft, der kan klare de fleste opgaver - klar til montering på køretøjer som en jeep, ATV, SUV og pickup.
Læs manualen til dit trækspil og vær sikker på at du følger sikkerhedsanvisningerne som følger med alle de elektriske spil som vi sælger. Manualerne kan også findes online under det enkelte spil.
Vi har også tilbehør til elektriske spil, så du kan også finde krog, wirestop og monteringsprofil, samt syntetisk line hos os.
Elhejs til båd og bådtrailer
Spil til båd og bådtrailer skal have tilstrækkelig løftekraft, da både ofte er tungere i vand end på land. Desuden kan du ikke trække vandret, når båden skal op på land. Bådtrailer og træk skal begge være korrekt dimensioneret. Mange småbåde kommer med underdimensionerede trailere og indbyggede spil fordi sælger forsøger at presse prisen ned. Traileren vil da lige kunne tage båden med motor, men have alt for lidt ‘frivægt’ til fiskegrej, sikkerhedsudstyr, fangst m.m. På samme vis skal man altså huske at det elektriske spil til at trække båden op, skal kunne bære mere end bådens egenvægt. Motor, udstyr og andet grej, der ikke nødvendigvis fjernes, før både trækkes op, skal altid medregnes.
Montering af elektrisk spil på trailer, ATV og køretøjer
Skal du bruge dit spil i marken til udendørs arbejde eller trække genstande fri eller op på ladet eller en trailer, skal du have et spil med vandret træk, der er beregnet til montering på køretøjer. Du kan også finde mobile træk til midlertidig montering på trækkrog.
Husk at de fleste spil kræver el direkte fra bilbatteri for tilstrækkelig trækkraft og ikke kan drives på trailerudtag.
Spillene kan benyttes til at trække andre køretøjer fri, trække stubbe og sten væk, til jagt, til optræk af mindre fritidsbåde o.l, optrække genstande på en trailer eller bil og meget mere.
Elektrisk spil til garage
Spil til lodrette løft i garage er praktisk til hobbymekanikeren, gør-det-selv-manden, jægeren og flere andre hobbyer og interesser.
Med et spil slipper du for tunge løft eller besværlige arbejdsstillinger. I stedet kan du let hejse genstanden, du arbejder på, op i en fornuftig arbejdshøjde på et arbejdsbord el.l. Biltemas hejse er som udgangspunkt beregnet til lejlighedsvis brug og ikke konstant belastning.
Wirespil med fjernbetjening
Biltema fører flere spil med fjernbetjening til brug på afstand - praktisk hvis du har behov for at kunne bevæge dig rundt, mens spillet arbejder.
Du finder også spil med fast konsol til betjening - så forsvinder fjernbetjeningen heller ikke.
Spil til stillads
Er du i gang med stilladsarbejde, renovering el.l. i højden, er det smart med et spil til at hejse materialer sikkert op og ned. Sørg for sikker installering af elhejsen og forsvarlig brug i højden - ikke til brug på arbejdspladser.
Lodret eller vandret løft?
Spil er opbygget til at foretage enten lodrette løft eller vandrette træk. Forkert brug af spil slider på spillet og reducerer levetiden betydeligt. Ved forkert brug kan du også risikere at spillet bryder sammen.
Spillet beskadiges også ved for tunge træk. Du kan fordoble spillets trækkraft ved brug af en talje, hvor spillets wire lægges dobbelt. Talje medfølger til nogle af Biltemas spil og kan ellers købes separat som tilbehør.
Tilbehør og løftegrej
Hos Biltema finder du selvfølgelig også tilbehør som kroge, wirestopper, wire, line og monteringsskinne til elspil. Så kan du få det hele på et sted.
Sikkerhed ved brug af elhejs
Ved brug af elektriske spil og flytning af tungt og uhåndterligt materiale, er der risiko for både personskade og materiel skade. Læs manualer og følg sikkerhedsanvisninger før brug.
Sørg for at spil, line og andet materiel har tilstrækkelig trækkraft og brudsikkerhed til arbejdets art. Spil, line og andet materiel skal vedligeholdes nøje og tjekkes før brug for at mindske risikoen for skader. Spillet skal udelukkende bruges til træk eller løft i henhold til spillets specifikationer.
- Sørg for at spillet er monteret sikkert
- Sørg for at trækkrog er sikkert monteret
- Undgå at kroge wiren i sig selv
- Tyng wiren ned på midten med eks tæppe, for at mindske faren for skader ved evt. wirebrist
- Undgå overbelastning af wire, spil og motor.