Biltema har MC bagageudstyr, der er nemt at spænde på mange typer motorcykler. Vi har flere typer MC bagageudstyr med magnetholder eller universal montering. Hos Biltema finder du top/tankbokse, sæt med sidetasker, rygsæk til daglig transport, roll-ups og sædetasker samt antislipnet, lastelastikker, net og andet gear, der holder dit grej sikkert på plads.
Sådan pakker du din motorcykel
Når du kører med bagage på din motorcykel, skal du huske at hvert ekstra kilo og flere centimeter i bredden forringer motorcyklens køreegenskaber og giver dig færre kilometer pr liter benzin. Derfor er første regel for pakning af motorcykel at pakke så lidt som du overhovedet kan slippe afsted med!
Præcis hvad du skal have med, afhænger meget af hvor du skal hen, hvor længe og hvilket komfortniveau du går efter; skal du sydpå til Italien og bo på hotel og pensionat, er det en helt anden pakkeliste, end hvis du skal på telttur i Norge.
Tanktasken er god til småting, du ofte skal have fat på, kort/GPS, diverse papirer.Tungere udstyr som kamera, lappegrej og det vigtigste værktøj kan ligge nederst i tanktasken. Tanktasken må ikke rage højere op end at du stadig kan læse instrumenterne.
Andet udstyr som skiftetøj og dagligt udstyr kan placeres i sidetasker, mens evt. telt, sovepose og liggeunderlag eller andre uhåndterlige bagagedele kan placeres på tværs i en pølsetaske/roll-up.
- Fordel vægten ligeligt i sidetasker.
- Placér altid tunge ting nederst og tæt mod cyklens midtpunkt.
- Beskyt lakken med underlag, når du pakker.
- Sørg for at spænde al bagagen godt fast - det kan skabe farlige situationer at tabe tasker undervejs, både for dig selv og andre.
- Pak i plastposer for at undgå våd bagage, hvis din bagage ikke er vandtæt i sig selv.
- Husk totalvægt på motorcyklen inklusiv benzin og eventuel passager - der kommer hurtigt flere kilo på end man lige regner med.