Hvilken førstehjælpskasse bør jeg vælge?
Du kan meget sjældent forudsige hvilke former for skader, du eller andre kan pådrage sig i en given situation. Derfor kan du som en hovedregel regne med det værste, og på den måde have mest muligt førstehjælpsudstyr med. Det er først, når plads bliver en mangelvare, at du kan og bør gå ned på mængden af førstehjælpsudstyr, som du medbringer. Vi vil her opliste forskellige situationer, hvor du kan overveje størrelsen på den førstehjælpskasse, du medbringer:
- På rejsen: Har du pladsen i din rygsæk eller taske, er en stor førstehjælpskasse selvfølgelig altid at foretrække. Dog er det også meget ekstra vægt, og hvis du ikke umiddelbart skal ud og dyrke vild sport, kan et mindre first aid kit også gøre det.
- På køreturen: Her har du altid pladsen til en førstehjælpskasse, og du bør medbringe en stor eller deluxe version til de nødsituationer, der kan opstå. Det er ikke lovpligtigt at medbringe førstehjælpsudstyr, men da risikoen for trafikuheld er relativt høj, bør du altid være beredt på det.
- På cykelturen: Når du cykler, har du sjældent meget ekstra plads at gøre godt med. En mindre førstehjælpskasse er her oplagt, især fordi du sjældent vil kunne transportere mere uden en stor rygsæk.
Du bør altid læse instruktionerne, som følger med i first aid kittet, da du sandsynligvis kan finde en del udstyr i kassen, som du ikke har brugt før. Du kan på den måde være bedre forberedt på, når nødsituationen opstår, og det kan spare dyrebar tid.
Hvordan udfører man førstehjælp?
Når du skal udføre førstehjælp, er det meget vigtigt, at du ved hvordan og hvornår, det bør gøres. Du må blandt andet ikke udføre hjertemassage på folk, der er ved bevidsthed og kan trække vejret normalt. Vi oplister her en basal vejledning til førstehjælp, men du bør i alle tilfælde være bekendt med førstehjælp via kurser og øvelser frem for en vejledning:
- Find ud af, om personen er bevidstløs: Her kan du tale til personen, og hvis der ikke svares, kan du forsøge at ruske en smule i personen.
- Find ud af, om der er frie luftveje: Som hovedregel skal der altid skabes frie luftveje så hurtigt som muligt. Du bør maks bruge 10 sekunder på at bestemme, om der er frie luftveje eller ej. Hvis du kan høre, mærke eller se, at personen trækker vejret normalt, så bør personen lægges i stabilt sideleje. For en vejledning til stabilt sideleje bør du opsøge enten et førstehjælpskursus eller besøge Falcks hjemmeside.
- Hvis der INGEN normal vejrtrækning er: Ring 112 så hurtigt som muligt. Det skal altid gøres inden, du påbegynder hjertemassage og kunstigt åndedræt.
- Giv hjertemassage og kunstigt åndedræt: Hjertemassage gives med to hænder på personens brystkasse, hvor du udfører 30 tryk og derefter to indblæsninger med din mund. Dybden af dine tryk skal være 5-6 cm, og du skal fortsætte til, at personen giver tegn på en form for bedring, eller der kommer professionel hjælp.
- Begynder personen at trække vejret normalt: Læg da personen i stabilt sideleje.
Inden du begynder på førstehjælp, skal du altid sørge for at standse den eventuelle ulykke på den ene eller den anden måde.
Principper bag førstehjælp
Når du skal finde ud af, hvor slemt det står til hos en tilskadekommen person, er der et princip, man altid benytter i førstehjælp. Det hedder ABC-princippet og er en forkortelse for:
- A: Står for airway. Det er de frie luftveje, som du altid bør sørge for til at starte med.
- B: Står for breathing. Det er selve vejrtrækningen, som er det næste, du skal sikre.
- C: Står for circulation. Det kredsløbet i kroppen, som i høj grad sikres ved tegn på liv.
Førstehjælpskasser kan være en måde at have redskaberne parate til at behandle sår, frigøre en person fra en trøje hurtigt og blandt andet skylle øjnene på stedet. De er dog kun redskaber, og du bør altid vide, hvordan du benytter dem optimalt i alle situationer.
