Hvilket MC batteri skal jeg vælge?
Hvis du skal udskifte dit MC batteri, vil det sikre valg være et batteri af samme type som det, din motorcykel eller scooter er fremstillet med. Det vil som regel stå på det gamle batteri eller i værkstedshåndbogen.
Det betyder imidlertid ikke, at du ikke kan opgradere eller skifte til en anden type batteri som for eksempel et GEL-batteri og få mere glæde af det. Til hvert af Biltemas batterier finder du en teknisk specifikation, manualer og en vejledning til, hvilke motorcykler det passer til.
Fordelene ved et GEL-batteri
GEL-batterier er i modsætning til almindelige MC-batterier tilsat en kiselopløsning, der får den ellers frie elektrolyt syre til at stivne til en gele. Denne teknik har flere fordele:
- Selv hvis batteriet bliver beskadiget, er der ingen fare for syrelækage.
- Hvis motorcyklens konstruktion kræver det, kan du montere batteriet liggende. Almindelige MC batterier har en max monteringsvinkel på 45°.
- Du behøver ikke at påfylde batterivand.
- GEL-batterier har en lang levetid og tåler generelt flere opladninger end almindelige MC batterier.
5 gode råd til, hvordan du vedligeholder dit MC-batteri
Et MC-batteri har normalt en levetid på flere år, hvis du opbevarer og vedligeholder det korrekt. Vi har samlet 5 gode råd til, hvordan du sikrer en lang levetid på dit batteri.
- Hvis du skal opbevare batteriet i længere tid, for eksempel i vinterhalvåret, skal du koble det fra det elektriske system.
- Sørg for, at batteriet er fuldt opladet, når du kobler det fra. For at undgå, at det mister kapacitet, kan det være en god idé at lade det op et par gange i løbet af vinterhalvåret.
- Opbevar dit batteri køligt, men frostfrit. For hver 10. grad, temperaturen sænkes, halverer du selvafladningen. Det er derfor, du kan opleve problemer med at starte din motorcykel i sommerhalvåret, selvom den måske kun har stået stille en uges tid.
- Når du monterer dit batteri igen, skal du sørge for at fastgøre det korrekt og holde polerne rene og tørre.
- Har du et batteri med frit flydende batterisyre, skal du huske at kontrollere elektrolytniveauet og justere med destilleret vand, hvis der er behov for det.