Polering af bilen
Polering af bilen er vigtig. Der er nemlig få ting, der er så iøjnefaldende som en bil med en skinnende, ren og fejlfri overflade. Men for at lakken på din bil skal bevare sit skinnende udseende længe efter, at den er rullet ud af bilforhandlerens udstillingsvindue, skal du huske at pleje den.
Det har du brug for til grundig bilpolering og lakpleje
Du kan med fordel udføre omhyggelig polering af bilen og lakpleje i følgende tre trin:
- Lakrensning
- Bilpolering
- Påføring af voks
Til opgaven skal du bruge følgende produkter:
Til polering af bilen kan det også betale sig at anskaffe en ridsefjerner, der hjælper dig med at fjerne ridser og andre mærker fra din bils lak. Den nemmeste måde er dog at bruge et lynglansmiddel med voks. Et sådant middel vil hurtigt give glans til din bil.
Sådan polerer du bilen – trin for trin
Polering af bilen er en vigtig del af bilplejen, der hjælper med at genoprette og beskytte lakken og give bilen en dyb glans. Her er en guide til, hvordan du polerer bilen og giver lakken en fejlfri finish.
- Giv bilen en udvendig vask: Inden du går i gang med polering af bilen, er det en god idé at sørge for, at bilen er vasket grundigt udvendigt med bilshampoo. Tør derefter bilen af med en mikrofiberklud eller køretøjstørrer.
- Rens bilen i dybden med ler: Brug renseler eller et Clay Bar Kit til at fjerne jern og tjære, før du begynder den grundige polering af bilen.
- Kontrollér lakken: Undersøg bilens lak for at finde overfladiske ridser, oxidering eller andre skader, der kræver særlig behandling for at forbedre din bils udseende.
- Vælg polermiddel: Vælg et polermiddel, der passer til bilens lak og behov. Der findes nemlig forskellige typer polermidler, alt efter om bilen har mindre ridser, oxideringsskader eller brug for ekstra glans.
- Påfør polermiddel: Kom en lille mængde polermiddel på et polerhjul eller en blød mikrofiberklud. Foretag poleringen af bilen i små områder ad gangen for at få det bedste resultat.
- Efterse resultatet: Når du er færdig med polering af bilen, er det smart at kontrollere lakken fra forskellige vinkler og i forskelligt lys for at sikre dig, at du har dækket alle overflader, og at der ikke sidder rester af polermiddel tilbage.
Brug håndkraft eller en polermaskine til polering af bilen
Når du skal foretage polering af bilen, bestemmer du selv, om du vil klare opgaven med almindelig håndkraft eller bruge en polermaskine.
Sådan polerer du bilen uden en polermaskine
- Kom polermiddel på lakken med små cirkulære bevægelser ved hjælp af en polerklud. Påfør polermidlet med et jævnt tryk, og sørg for at dække hele området.
- Lad polermidlet tørre i henhold til producentens anvisninger. Det tager normalt et par minutter, og der dannes en mat hinde.
- Brug en ren mikrofiberklud til polering af det tørrede polermiddel på bilen for at få en blank og beskyttet overflade.
Sådan polerer du bilen med en polermaskine
- Hvis du bruger en polermaskine til polering af bilen, skal du sætte et blødt polerhjul på maskinen. Kom derefter en lille mængde polermiddel direkte på polerhjulet.
- Tænd for maskinen ved lav hastighed, og påfør polermidlet jævnt på et lille område af bilen. Polér i lige linjer – først vandret og derefter lodret.
- Øg maskinens hastighed, og fortsæt med at polere bilen i mindre områder, indtil polermidlet begynder at blive klarere. Sørg for, at holde polerhjulet fladt mod lakken for at undgå hologrammer og hvirvler.
- Når polermidlet er arbejdet ind og tørt, skal du bruge en ren mikrofiberklud til at polere overfladen, indtil den har en høj glans. Det er også vigtigt at bruge et rengøringsmiddel til bilens lakerede overflade for at fjerne eventuelle hologrammer på lakken.
Giv bilen voks efter polering
Når du er færdig med at polere bilen med et polermiddel, er det en god idé at vokse bilen. På den måde får du det bedst mulige resultat af din lakpleje. Sådan gør du:
- Køb en god bilvoks.
- Vask bilen, og tør den.
- Læs instruktionerne på voksemballagen.
- Kom voksen på en polersvamp eller mikrofiberklud.
- Vælg det område af bilen, du vil begynde med at vokse, og påfør voksen med små, cirkulære bevægelser.
- Fjern overskydende voks med en blød klud.
Pas på med ikke at bruge for meget voks på bilen. Du får nemlig de bedste resultater ved kun at påføre et tyndt lag. Når du er færdig med at vokse, kan du vinge bilpolering af listen.
Ofte stillede spørgsmål om polering af bilen
Hvilke produkter til polering har man brug for?
Bilvoks, lakrens, polerklude, polermidler, polersvampe og ridsefjernere er nogle af de produkter til lakpleje, der kræves, når du skal vokse og polere bilen for at beskytte lakken.
Hvad vil polering af bilen sige?
Polering af bilen er en proces, hvor du anvender specielle produkter som polermiddel og bilvoks til at rense, genoprette og beskytte bilens lak. Poleringen fjerner mindre ridser og skader, giver bilen en dyb glans og hjælper med at bevare lakken i længere tid.
Kan man polere bilen selv?
Ja, du kan godt selv klare opgaven, og du behøver ikke at ty til professionel polering. Med de rette produkter og værktøjer kan du nemt polere din bil selv – enten ved hjælp af en polermaskine eller håndkraft.