Med et par arbejdsshorts fra Biltema får du samme gode kvalitet og funktionalitet, som du kender fra vores almindelige lange arbejdsbukser - bare i kort version, så du kan komme af med varmen. Find hele vores udvalg her på siden - også arbejdsshorts med hængelommer.
Arbejdsshorts er uundværlige i sommerhalvåret
Sommerhalvåret er højsæson for byggeprojekter og havearbejde, og der er da heller ikke noget bedre end at tilbringe en solrig sommerdag i haven eller sommerhuset med et gør-det-selv-projekt. I professionel sammenhæng kan det ligefrem være et privilegium at få lov at tilbringe at arbejdsdagen under åben himmel i sommerhalvåret.
På varme sommerdage er det dog vigtigt at kunne komme af med varmen for at undgå overophedning. Overophedning både nedsætter arbejdsevnen og -lysten og kan i værste fald gå ud over dit helbred. Derfor er det en god idé at have et par arbejdsshorts liggende til de dage, hvor den danske sommer viser sig fra sin bedste side, og solen står højt på himlen.
I modsætning til almindelige shorts er Biltemas arbejdsshorts lavet i slidstærke og behagelige materialer, som kan holde til lidt af hvert og samtidig giver dig maksimal bevægelsesfrihed. Det betyder, at du kan koncentrere dig 100% om dit arbejde. Vores arbejdsshorts er endvidere udstyret med praktiske lommer og stropper til det værktøj, du bruger hele tiden, så du slipper for at bukke dig ned og løbe mere end højst nødvendigt.
Vælg den rette model
Inden du investerer i et par arbejdsshorts, bør du overveje, hvilke partier du belaster mest gennem dit arbejde. Hvis du for eksempel tilbringer en stor del af arbejdsdagen på alle fire, er det en god idé at vælge en lidt længere model med polstring på knæene eller indsyede lommer til knæbeskyttere, så arbejdet ikke går for hårdt ud over dine knæ.
Tilbringer du derimod mere tid stående, er længden på shortsene knap så vigtig. Her er det måske vigtigere, at bukserne er udstyret med lommer til telefon, blyant og værktøj. Så har du det, du skal bruge, ved hånden og slipper for at bukke dig ned mange gange i løbet af dagen. Skal du på et tidspunkt udføre noget arbejde på knæene, kan du eventuelt investere i et par løse knæbeskyttere.