Vælg de rigtige loftslamper til de forskellige rum
Når du skal vælge en loftslampe, bør du tage stilling til, om den skal give en god og skarp belysning, eller om den skal være mere afdæmpet og suppleres af andre lamper - bordlamper, gulvlamper, væglamper, etc. Nedenfor kan du læse lidt om en række af de overvejelser, du bør gør dig, når du skal vælge loftslampe til:
- Stuen
- Køkkenet
- Badeværelset
- Soveværelset
- Arbejdsværelse
Stuen
Stuen er nok det mest centrale rum i hjemmet; det er her hele familien samles om at hygge, se TV, og det er måske også her, I spiser. Hvis du har en spiseplads i din stue, vil det være ideelt at have en eller flere lamper hængende umiddelbart over spisebordet. Derudover bør du overveje, om der også skal være en loftslampe over sofagruppen eller evt. mere midt i rummet. I en stue kan det også være en rigtig god idé at supplere lamperne i loftet med andre lyskilder, som kan være mere afdæmpede, hyggelige og dekorative - eller kraftige, afhængig af brugsmålet.
Køkkenet
Køkkenet er et af de rum, hvor vi tilbringer allermest tid, og samtidig også et af de rum, hvor du kan have brug for den allerbedste belysning. Vælg derfor en loftslampe til dit køkken med mulighed for at lyse rigtig godt op, så du har en god arbejdsbelysning til når du skal hakke grøntsager, tilberede mad eller lave madpakker.
Badeværelset
På badeværelset vil der ofte være et ringe lysindfald - enten fordi vinduet sidder højt, er småt eller hvis der simpelthen ikke er noget vindue. Derfor er det enormt vigtigt, at du finder en lampe, som på praktisk og effektiv vis kan lyse hele rummet op. Når du skal vælge en loftslampe til dit badeværelse, skal du desuden være særligt opmærksom på, at du vælger en, som egner sig til vådrum.
Soveværelset
I soveværelset er det en god idé at have flere forskellige lyskilder, som kan give et forskellige slags lys. Vælg en loftslampe, som kan lyse hele rummet op, og suppler med væg- eller bordlamper ved siden af sengen, som kan give et mere afdæmpet lys, så de kan tændes uden at vække din partner.
Arbejdsværelset
Når du skal indrette et arbejdsværelse, er det vigtigt at tage højde for, at der er en god belysning. Der opnår du bl.a. ved at have flere forskellige lyskilder, som kan give lys fra alle sider. Start med en loftslampe, som kan give den overordnede belysning, og tilføj dernæst en god og effektiv arbejdsbordlampe, som kan give et mere fokuseret og kraftigt lys.
Loftslamper til markedets bedste priser
Kort sagt bør du altså som udgangspunkt have en lampe i loftet i alle hjemmets rum. Hos Biltema finder du et bredt udvalg af loftslamper til markedets bedste priser. Klik rundt og find den lampe, som passer bedst til dig og dine behov.