Lysekroner har ofte synlige pærer, så de bliver en vigtigt del af lampens udseende. Derfor er det vigtigt at pærerne passer til lampens udtryk. Biltemas klassiske lysekronepærer i en enkel kertefacon passer til både moderne og klassiske lysekroner.
Frostede lysekronepærer
De frostede pærere er mere behagelige at se direkte på, hvis pærerne er meget synlige i kronen - eksempelvis i mange af de moderne og helt enkle lysekroner. De matte pærer giver et mere diffust og inddirekte lys, der skaber færre skygger og mindre kontrast.
Klare lysekronepærer
Klare pærer giver en smule mere lys end de frostede versioner. Det kan være en fordel, hvis du har en ældre lysekrone, der ikke lyser meget op, men primært kaster lyset op i loftet. De står også flot til lysekroner med krystaller. Her vil lyset fra de klare pærer blive reflekteret i krystallerne, så du får mere lys. Lyset fra klare pærer giver højere kontrast mellem lys og skygge.
Dæmpbare lysekronepærer
Lysekroner er ofte en del af hyggebelysningen og slår stemningen i rummet an. Samtidig optager de en del plads og er ofte erstatning for en generel loftslampe, der skal oplyse rummet. Det betyder at lysekronen faktisk har en dobbeltfunktion. Dæmpbare pærer sikrer at I både kan få den hyggelige stemning med dæmpet, behagelig belysning og skrue op for lyset, når I har brug for klart lys, eks. under middagen. Med de dæmpbare lysekronepærer kan du også bruge lysekronen lidt mere utraditionelt og hænge den op i andre rum end store spisestuer. Har du plads til lysekronen på eks. soveværelset, giver den en luksuriøs og hotellignende stemning.