Beslag og bygningstilbehør
Biltema har et stort udvalg af beslag og bygningstilbehør til renovation og reparation af større og mindre projekter til inden- og udendørs brug.
Du finder en lang række varegrupper under beslag og bygningstilbehør til indendørs renovation. Biltemas store sortiment sikrer at du finder alt du behøver til et vellykket byggeprojekt. Vi køber stort ind og har vores eget varemærke, derfor kan vi tilbyde god kvalitet til en fornuftig pris.
Biltemas beslag og tilbehør
Blandt beslag og bygningstilbehør finder du dørbeslag og tilbehør til døre, såsom låse og dørknopper, låserigler m.m til både inden- og udendørs brug. Vi har husnumre og bogstaver i klassisk og moderne stil i flot vejrbestandig kvalitet, så postbuddet og gæsterne altid kan finde den rigtige adresse.
Du finder også møbeltilbehør som transporthjul, møbelfødder, knager og knagerækker, samt skruer og ophæng til møbler og billeder.
Du finder også lister, inddækning og fodpaneler i mange forskellige udformninger og typer til alle behov. Vi har også tilbehør til reparation og udskiftning af vinduer og karme.
Beslag til renovering og fornyelse
Ældre boliger har ofte behov for gennemgribende renoveringer - det kan være dyrt, men hvis du selv kan udføre en del af arbejdet, er de rmange penge at spare. Det er også godt for både pengepung og miljø at genbruge flest muligt materialer. I gamle huse og lejligheder er vinduer og døre i klassisk stil også tit en del af hjemmets sjæl og atmosfære. Her kan det være en fordel at opfriske og renovere så meget som muligt i stedet for blot at købe nyt.
Nye tætninglister, fuger og en gang maling gør underværker for døre og vinduer og sikrer at gamle vinduer er tætte og tørre og holder vejret og vand udenfor. Nye beslag og håndtag giver sidste finish. Biltema har dørhåndtag, dørknopper og beslag i mange udformninger stile, så du kan finde noget der passer til dit hjems bygningsstil og din personlige smag.
På samme vis kan gamle gulve kan få en ansigtsløftning med afslibning og overfladebehandling efter eget valg, mens lister og fodpaneler sjældent står til at redde. Her kan nye paneler give hjemmet et løft og et flot, nyt look.
Vælg beslag efter bolig
Når du renoverer ældre hjem, kan du tit finde beslag, håndtag og paneler i en række forskellige materialer, farver og stilarter fra periodevis renovering. Ensartede greb og beslag skaber helhed og sammenhæng i hjemmet. Vælg samme materiale og farver for en gennemgående stil og udtryk i boligen. Dørhåndtag, vinduesgreb, kant- og samlelister på gulvet samt håndtag og beslag i samme materiale giver en flot helhed uden stort besvær.
Beslag og greb bør ofte vælges til sidst, når du har bestemt hvilken stil, gulve og vægge I ønsker, så udtrykket bliver harmonisk. Vælg beslag og greb efter boligens stil - i et ældre hus med charmerende krinkelkroge, gamle fyldningsdøre og unik arkitektur, vil stramme, modernistiske greb og beslag hurtigt virke uharmonisk. Her passer varme materialer og udtryk ofte bedre, som træ eller messing med fine detaljer.
I et moderne hus er det oftest flottere med en mere enkel stil. Her kan et gennemført, anderledes valg dog også give en helt personlig stil og medvirke til at gøre typehuset til dit helt eget. Vælg efter din egen smag, så det harmonerer med farvevalg og stil på bolig og møbler.
Dørhåndtag og vinduesgreb er ofte udsat for mange vrid og ryk. Derfor kan det godt betale sig at købe dem i en god kvalitet, der kan holde til daglig brug og slid.
Et personligt touch med håndtag og greb
Mange køber standardelementer og møbler til renovering - det er sund fornuft, når du kan få en fin kvalitet til en passende pris. Mange standardelementer til både bad og køkken kan nemt personliggøres for at tilføre dit eget præg og understrege din stil og hjemmets atmosfære.
Nye greb og knopper er en nem måde at gøre dine rum og møbler unikke og personlige.
Skal du bore huller til nye greb, er det vigtigt at placere grebet harmonisk og ergonomisk. Placér grebet, der hvor du automatisk griber ud. Et smart trick er at lave en skabelon, så grebene placeres ens, hvis du skal have greb i en række skuffer eller køkkenskabe. Tjek at grebene har standardmål, så er det nemmere at skifte dem ud på et senere tidspunkt, hvis du trænger til lidt fornyelse.
Kreativt genbrug
Varerne under beslag og bygningstilbehør giver dig også mange muligheder for at udføre kreative idéer. Transporthjul under kasser eller småmøbler gør dem nemmere at flytte, og med lås på hjulene kan du også bruge dem til en køkkenø eller arbejdsbænk, der kan flyttes rundt efter behov i det lille hjem. Knager og kroge, samt hylder og ophæng giver dig mulighed for at skabe helt unikke garderobe- og ophængningsmuligheder. Du kan mixe og matche eller vælge et stilrent, minimalistisk look.
Fine, gamle møbler fra loppemarked og vintagebutikker kan få en opdatering med maling, nye ben og knopper, så du får et helt unikt møbel.