Når du skal lægge fliser, kommer du ikke udenom at dele fliserne. Sandsynligvis vil der også være rørinstallationer m.m., hvor er skal bores hul eller udsaves dele af fliser, så der er plads til rørene. For en pæn og professionel finish er en fliseskærer og en hulsavsæt uundværligt.
Biltema har prisfornuftig fliseskærere i god kvalitet samt tilbehør som skæreskiver og hulsavsæt, så du kan få dit fliseprojekt færdiggjort. Vores fliseskærer kan bruges til terracottafliser og klinker.
Fliseskæreren er bærbar og let at betjene med et godt resultat. Læs instruktioner før brug.
Sikkerhed ved brug af fliseskærer
Husk at benytte sikkerhedsbriller, høreværn og handsker når du deler eller borer i fliser. Fliseskæreren er kraftigt værktøj med en skarp klinge, og bør kun benyttes af erfarne voksne. Kontroller maskinen før brug og tjek at klingen er skarp og sat korrekt i.
Sådan deler du fliser med fliseskærer
Mange er lidt tøvende overfor at skulle i gang med at sætte fliser op selv - ofte på grund af graden af præcision, der skal til. Måler du korrekt op og deler fliserne præcist op, har du et godt grundlag at arbejde videre fra. Det er en god idé at købe et par ekstra fliser at øve delingen på, hvis du aldrig har arbejdet med fliser før. Selv for professionelle sker det at en flise springer under deling, så det er en god idé at have lidt ekstra fliser at arbejde med. Tiloversblevne fliser og knækkede fliser kan bruges til hyggelige hobbyprojekter som bordskånere eller mosaikborde og bakker. Læs manualen til din fliseskærer grundigt, og bed eventuelt om instruktion eller hjælp ved køb.
- Opmål og afmærk nøje, hvor du skal dele flisen.
- Før ikke flisen for hurtigt frem.
- Hold den, så det ligger tæt an mod anslaget.
- Skære evt. en følgelinje i flisen, før du deler, så du er sikker på at skære rigtigt.
Sådan borer du huller i fliser
Undgå at bruge slag, når du skal bore i fliser, det øger risikoen for at fliserne knækker. Brug det rigtigt værktøj til borearbejdet i fliser. Mange moderne fliser er meget hårde og slidstærke. Det er udmærket når projektet er færdigt, men betyder at du skal have det rigtige værktøj, når du arbejder med fliserne. En rigtig fliseskærer med diamantskæreskive og et boresæt beregnet til fliser er det eneste rigtige frem for diverse hjemmelavede metoder, der hurtigt resulterer i rigtigt mange knækkede fliser.
Større huller, der skal give plads til rørlægning i badeværelset er de sværeste, og bør bores før du sætter flisen op. Det vigtigste er at undgå at boret skrider under boringen. Det giver et ujævnt og i værste fald skævt hul, der gør det svært at få en pæn finish.
- Mål nøje op hvor hullet skal være.
- Vælg bor i korrekt størrelse - det er besværligt at lave et lille hul større, men det er endnu sværere at lave et stort hul mindre.
- Bor evt. for med et lille bor, så boret ikke vandrer.
- Bor langsomt, og lad boret gøre arbejdet.
- Pres ikke for hårdt med boret.
Skal du blot bore et lille hul til at skrue badeværelseinteriør op, kan det klassiske håndværkertrick med malertape bruges for at undgå vandrende bor med knækkede fliser og ridser i overfladen som resultat:
- Sæt malertape på klinken i et kryds, der hvor du skal bore.
- Afmærk borestedet på malertapen.
- Bor dit hul.
- Fjern derefter malertape.
Hvilke fliser skal du vælge?
Vælg fliser, der kan holde til den planlagte brug, og som passer til dit temperament i forhold til rengøring. Nogle flisetyper er ret sarte, bliver nemt plettede af fedt og farvestof og tåler ikke syreholdige rengøringsmidler til fjernelse af kalk. Andre fliser er særdeles hårdføre og velegnede til vådrum og rum med stor gennemgang og meget snavs som i bryggerset.
Vælg også fliser efter husets stil og alder - de skal gerne passe til den generelle bygningsstil, og din personlige smag. Det er et større arbejde at lave fliser om, og derfor en god idé at gå efter et lidt mere klassisk look, du gerne vil se på i længere tid. Renoverer du med salg for øje, er det vigtigt at tænke på. Planlægger du derimod at blive boende længe selv, kan man gerne vælge noget lidt mere personligt.
Det opsatte flisemønster, farver og fuger har alt sammen indflydelse på det endelige indtryk. For vilde farver og mønstre kan virke dominerende og give et rodet udtryk på små badeværelser og toiletter. Husk også at det er sværere at sætte store fliser pænt op medmindre underlaget er helt lige.