Flydespartel før fliser og klinker i vådrum
Drømmer du om et nyt flisegulv på badeværelset eller vaskerummet? Måske også med behagelig gulvvarme? Inden man lægger flisen, skal der først laves et grundigt arbejde med flydespartel, som er den masse, der ligger under fliserne, og som udjævner undergulvet.
Flydespartel i sig selv er ikke vandtæt, men kræver at du supplerer med en vandtætningslag, for at holde det vandtæt. Flydespartel alene bør ikke ses som en færdig gulvoverflade, men du skal lægge et passende gulv ovenpå.
Flydespartle med fald i vådrum
I dit vådrum, såsom badeværelse eller vaskerum, er det vigtigt, at vandet, der ender på gulvet, kan komme hen til gulvafløbet. Derfor er det vigtigt, at du spartler gulvet med fald, inden du lægger fliser.
Forberedelser ved flydespartel
Inden du går i gang md flydespartel, skal du altid rengøre/rense gulvet grundigt for støv, cement, fedt og andet snavs, der kan forhindre flydespartlen i at sætte sig fast. Benyt derefter en primer for bedre vedhæftning. Bland flydespartelmassen med den rigtige mængde vand. Vi anbefaler, at du bruger kantbånd mod væggen.
Sådan blander du flydespartel
- Bland pulveret med vand og rør med røremaskinen i ca. 3 minutter til en flydende og klumpfri masse.
- Lad stå i 3 minutter og bland derefter i yderligere 30 sekunder.
- Hæld massen på gulvet og jævn ud med en rulle eller stålspartel.