Radiator - olieradiator eller konvektor ?

Forskellige typer af varmeapparater

Når man taler om varmeelementer i hverdagen, er det som regel et varmeelement, der menes. Det er et apparat, hvis formål er at sprede varme i rummet.

Varmeelement eller radiator?

Elementer kaldes også radiatorer. Navnet radiator har at gøre med stråling, altså varmestråling. På trods af navnet foregår det meste af varmeoverførslen gennem luften via såkaldt konvektion, ikke gennem stråling. Element og radiator er derfor det samme. Du skal dog tage en beslutning om, hvilken type element der passer dig bedst. Her er nogle af de mest almindelige typer elementer:

• Konvektor radiator
• Olieradiator
• Vandbåret element

Andre former for opvarmning er infrarøde varmeovne, gulvelementer, gulvvarme og brændeovnsblæsere. Vi vil nu gennemgå forskellen på forskellige radiatorer, så du kan bestemme, hvad du vil købe.

Konvektor radiator, olieradiator eller vandbåret

Der er mange forskellige typer radiatorer at vælge imellem på markedet. En vigtig forskel mellem varianterne er, hvordan rummet opvarmes.

Hvis elementet opvarmer luften direkte, kaldes det et konvektorelement. Panelradiatorer, glaspanelelementer, stålpanelelementer og el paneler er andre eksempler på radiatorer efter konvektorprincippet.

Derudover er der elementer, hvor el eller en anden varmekilde varmer en væske op. Det er ofte oliefyldte elementer (el) eller vandelementer med varme fra f.eks. varmepumpe, fjernvarme eller elvarme.

Både olieradiatorer og vandbaseret opvarmning har den fordel, at de giver en jævn og behagelig temperatur. De lugter heller aldrig af brændt støv, bare fordi de ikke har været tændt i et stykke tid. Det er dog en myte, at oliefyldte elementer og vandradiatorer trækker mindre strøm end konventionelle elektriske elementer, da elektricitet bruges som energikilde.

Varmeblæser eller ej?

Der findes både oliefyldte elementer og forskellige typer konvektorelementer, der har indbygget varmeblæser. Fordelen ved en varmeblæser er, at den hurtigt spreder varmen i rummet. Blot et par minutter efter du har startet et el-element med en blæser, kan du nyde varmen. Bare husk på, at varmeblæsere har en tendens til at udtørre luften lidt mere. Du kan altid slå den fra, hvis det er nødvendigt.

Termostat

Når du køber en olieradiator eller en elradiator, har elementet en termostat. Det er en enhed, der slukker for varmen, når en bestemt temperatur er nået. Den fungerer vel at mærke rummets temperatur og regulerer derefter strømmen til radiatoren, så varmen i rummet kan holdes jævnt niveau. Der er to typer termostat:

• Elektronisk
• Bimetal termostat

Elektronisk

Den elektroniske termostat har elektriske komponenter, der måler temperaturen i rummet via en termistor. Det giver en præcis læsning. Derudover betyder det den fordel, at elementet kan have ekstra finesse som f.eks. kontrol via Wi-Fi.

Bimetal

Bimetaltermostater har ingen elektriske komponenter. I stedet er det en metalplade, der ændrer størrelse i takt med at temperaturen stiger. Derved ”trykker” den på en kontakt, så strømmen afbrydes.

Bedste termostat i din radiator

Hvilken termostat er bedst? Den elektroniske er mere præcis. Den reagerer hurtigst, og den er desuden helt lydløs. Bimetaltermostaten er billigere, og den fungerer selv på steder, hvor kvaliteten af strømmen er dårlig. I dag foretrækker de fleste en elektrisk termostat i deres elementer.

Hvilken størrelse og effekt skal varmeelementet have?

Når du skal købe en radiator, skal du beregne, hvilken strøm du skal bruge. Du ønsker ikke at under- eller overdimensionere dine elementer. Så får du enten kolde rum eller en alt for stor udgift gennem indkøb af radiatorer med overkapacitet.

Anbefalingen fra elektrikere og VVS-eksperter er normalt at regne med 50 – 100 W effekt per kvadratmeter. Variationen skyldes, at rum kan have forskellige højder. Du kan også regne med et effektbehov på ca. 25 – 30 W per kubikmeter luft.

Det er godt at placere elementer under vinduerne (gerne i hele vinduets bredde) for at modvirke såkaldt koldt træk. Har du flere varmeelementer, skal de være spredt ud i rummet.

Husk dette når du køber varmeapparater og radiatorer:

• Hvor meget strøm har du brug for?
• Hvor stort et område skal du opvarme?
• Er der højt til loftet?
• Skal du købe radiatorer, der er monteret, frithængende eller fritstående?
• Skal du købe et el-element eller en oliefyldt radiator?
• Vælg en el-radiator eller olieelement med frostfri olie, hvis den skal være slukket nogle gange, alternativt med en frostvagt.
• Vådrumselementer skal have vådklasse IP22-24
• Skal du kunne fjernstyre varmeelementet?
• Med eller uden elementventilator?
• Købe billige radiatorer eller investere i en dyrere variant?
• Skal det være en bærbar og transportabel radiator?
• Stilfulde gammeldags radiatorer eller moderne glaspaneler?

Normale spørgsmål omkring radiatorer og varmeapparater

Kan jeg installere en radiator selv?

Fritstående radiatorer kræver ingen installation. Panelelementer kan du også selv installere. Men til vandelementer skal du hyre en VVS-installatør.

Hvad koster et varmeelement per døgn?

Det afhænger af effekten, hvor meget af den maksimale temperatur du bruger og elpris/kWh. Omkostning = Effekt x udnyttelsesgrad x antal timer x elpris.

Hvordan fungerer termostaten i varmeapparater?

En elektrisk termostat tænder og slukker ved hjælp af en termistor, der aflæser temperaturen, En bimetal termostat arbejder gennem et ekspansionsmetal, der afbryder strømmen ved den ønskede temperatur.

Elradiator med 400V eller 230V?

Valget mellem 400V og 230V afhænger af, om du køber et element, der er monteret eller ej. Monterede elementer (uden stik) er ofte 400V, mens elementer med stik har 230V.