Som fod i sadelrør
Noget af det, du skal tage højde for, når du går på jagt efter en sadelpind, er, hvilken diameter sadelrøret på din cykel har. Mange cykler kommer med standardmål, men du kan altså sagtens være udsat for, at den sadelstang, du bestiller hjem, ikke passer ned i det eksisterende sadelrør - og så er du altså prisgivet.
Gør dit forarbejde, før du aktivt surfer rundt efter din næste sadelstolpe. Du kan lige så godt vælge rigtigt første gang.
Sadelstang: Hvor lang skal den være?
Det næste, du skal være opmærksom på, er, hvor lang en stang du har behov for. Har du lange lemmer, skal din sadelstang selvfølgelig op i højden, så du får en optimal cykelposition. Derfor skal du undersøge, om din sadelstang kan komme op i den højde, du har behov for.
Der vil nemlig altid være en grænse for, hvor langt op du kan sætte stangen. På de fleste sadelstænger vil der være en streg, der markerer, at du ikke må sætte stangen højere op. Det er vigtigt, at en vis procentdel af stangens længde bliver i sadelrøret, så den ikke knækker.
Din sadelstolpe skal passe til din sadel
Til sidst skal du selvfølgelig sørge for, at din stolpe passer til din sadel. De fleste modeller er kompatible med størstedelen af de sæder, der findes på markedet. Men der findes altså også stolper, der egner sig bedre til sæder med kun et enkelt rør underliggende på sædet.
Undersøg din sadel, inden du vælger. Så er du sikker på, du får det rette produkt første gang. Er du i tvivl, må du ikke tøve med at kontakte en medarbejder her hos os.