Cykelholdere fås i flere forskellige varianter og modeller. Der findes cykelholdere, som fastgøres på bilens tag, en platformsmodel til bilens anhængertræk og den nok mest almindelige holder saksemodellen, som er en cykelholder, der også monteres på bilens anhængertræk. Hvilken variant, man behøver, afhænger af behov og cykeltype.
Cykelholder med høj maksimal belastning
Hvis du for eksempel skal transportere en elcykel, har du brug for en cykelholder, der er ekstra stabil, og som kan klare større belastning. Så er en platformsholder den bedste løsning, da den har en høj maksimal belastning og er en sikker cykelholder. Hvis du ofte skal bruge cykelholder, er en platformsholder også det rigtige valg, da den er lettere at læsse.
Fordele ved en platformsholder
- Den er let at læsse.
- Den har en høj maksimal belastning.
- Cykelholderen kan bruges til læsning og transport af flere cykler på samme holder.
- Den kan låses fast både ved anhængertrækket, så den ikke kan løftes af, og ved armene, der holder cyklerne.
- Hvis man er ekstra øm om sin cykel, er platformsholderen det bedste valg, fordi cyklerne sidder på en sådan måde, at man kan undgå ridser både på cyklerne og på bilen.
Den mest almindelige cykelholder
Den mest almindelige og enkleste cykelholdermodel er den såkaldte saksemodel. Denne model er nem at klappe sammen, så den kan opbevares i bilens bagagerum og dermed altid er lige ved hånden.
Saksemodellen passer til dig, der ikke skal bruge en cykelholder så ofte, og den fastgøres på bilen ved at klemme den på omkring anhængertrækket. Den er hurtig at montere og let at bruge. For at sikre, at cyklerne sidder så stabilt som muligt, skal du muligvis supplere med et par bagagestropper.
Tagmonteret cykelholder
En tagmonteret cykelholder monteres nemt på bilens eksisterende tagbagagebærer/lastholder. Det er en fordel at have cyklen på taget, da den ikke risikerer at blokere for udsynet sådan som en cykelholder, der er monteret på anhængertrækket, gør. Din cykel sidder sikkert monteret i tagholderen, og du kan lade holderen sidde på taget, selv når du ikke skal bruge den.
En anden fordel ved en tagmonteret cykelholder er, at du ikke behøver at tænke over, om cyklerne skjuler bilens lygter og nummerplade.
Det, du skal være lidt ekstra opmærksom på, når du kører med cyklerne på taget, er, at der for eksempel i parkeringshuse kan være lav loftshøjde, så cyklerne risikerer at blive beskadiget.
Kør lovligt
Det er dit ansvar at sikre, at du kører lovligt med din cykelholder. Det er ikke ulovligt at have en cykelholder på bilen, men det er vigtigt, at både belysning og nummerplade kan ses, selvom du har cykler på. Det er nu tilladt at bruge en ekstra nummerplade, som du kan sætte bag på cykelholderen, så den bliver mere synlig.