Hvad er et fangstredskab?
Et fangstredskab er et bur eller en ruse, som bruges til at fange skaldyr, f.eks. hummere og krebs. Burene fås i mange former og størrelser, der er beregnet til forskellige skaldyrsarter. Til hummere og krabber er et bur det bedste redskab. Dyrene svømmer ind i burene via en åbning i siden. Åbningen er flugtsikker, så dyret ikke kan stikke af. Åbningen kan tilpasses i størrelse, så den passer til enten hummere eller krabber. For at lokke dyret ind i buret kan du bruge lokkemad. Ved hummerfiskeri opbevares lokkemaden i et agnbur, som tiltrækker hummeren og sikrer, at maddingen ikke bliver spist. Til fangst af krebs bruges også ruser og bure, men i nogle lidt anderledes designs. Her er åbningerne lavet specifikt til krebs, som har en anden størrelse end hummere og krabber. Fangstredskaberne er overtrukket med nylonnet, som gør dem meget holdbare. De kan også klappes sammen, hvilket gør dem utroligt lette at transportere og opbevare.
Kom godt i gang med fiskeriet
Skaldyr er lækre at spise, og så er de endda nemme at fange. Det kræver blot det rette fangstredskab og lidt madding. Det bedste ved bure og ruser er, at de er meget skånsomme mod dyrene. Derfor lider dyrene ikke, når de bliver fanget. Skulle der slippe uønskede dyr med i fangsten, kan de nemt frasorteres og sættes ud i vandet igen. Derfor er det både nemt og ganske ufarligt at fiske med tejner.
Du må bruge redskaberne året rundt. Dog er der nogle enkelte regler, som du skal være opmærksom på. Fisk og skaldyr er omfattet af fredningstider, hvor du ikke må fange dem. Derudover skal dyrene opfylde et mindstemål. Reglerne er med til at sikre, at fiskene har fred til at gyde og dermed opretholde bestanden. Derudover må du som fritidsfisker højst fiske med seks tejner, men det er også mere end rigeligt. Derfor er fiskeri med et fangstredskab en nem og enkel måde at fange lækre skaldyr på.