Hvordan bruger jeg et fiskelod?
Fiskelod kaldes også for synk, fordi loddet lader fiskekrogen synke i vandet. Dette gør, at fiskekrogen bliver i vandet og ikke flyder op til vandets overflade.
Synk kommer i mange størrelser, former og materialer, som du hver især bruger til fiskeri på forskellige dybder. Hvilket lod du skal bruge afhænger af, hvilken fisk du går efter.
Lodder er ofte bedst til fiskeri af bundfisk, idet de tynger krogen og lader den ramme bunden. Fisker du efter fladfisk, skal du vælge et lod med god tyngde, der synker helt til bunds i havet. Til sild er mindre lod bedre, da krogen her ikke skal helt til bunds, men i stedet ramme sildestimerne lidt over bunden. Til formålet kan du med fordel også anvende et kasteflåd.
Det er ganske nemt at fiske med et synk. Du monterer fiskeloddet på linen ca. 10 cm ovenover fiskekrogen. Når du kaster linen ud, vil du se, at krogen langsomt synker mod søen eller havets bund. Her vil krogen ligge stabilt, mens du venter på, at en fisk bider på krogen.
Fiskelod med og uden bly
Klassiske lod er ofte lavet af bly, hvilket er et godt og tungt materiale. Desværre er bly skadeligt for dyr, mennesker og miljøet. Nogle synk kaldes for bly, men indeholder dog ingen bly, da dette er ulovligt at bruge til fiskeri i Danmark. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen, at du ikke anvender fiskegrej af bly. Heldigvis findes der mange andre udmærkede synk, som ikke indeholder bly.
Mange lodder og synk laves nu af zink, der giver den samme gode effekt som bly, uden at skade naturen. Også gummi er et super godt materiale til synk, der samtidig er meget robust og holdbart.
Her på siden finder du miljørigtige fiskelod til rigtig gode priser. Fang lige dem, du har brug for.