Telte
Et telt giver dig frihed til at tage på eventyr, uanset om du camperer med familien, tager på festival eller vil opleve naturen helt tæt på. Hos Biltema finder du et bredt udvalg af telte i forskellige størrelser og typer – fra praktiske pop-up-telte til rummelige tunnel- og kuppeltelte.
Tag på eventyr med et telt
Et telt åbner op for en verden af eventyr – uanset om du skal på camping med familien, på festival med vennerne eller overnatte under åben himmel ude i vildmarken. Med det rette telt får du nemlig en tryg base, hvor du kan slappe af og være beskyttet mod vind og vejr.
Skal du på camping, er komfort og plads vigtige faktorer, så du har god rummelighed til både soveposer og campingudstyr. Til festivaler er et let og hurtigtopstillet telt en fordel, så du kan bruge mere tid på musikken og mindre tid på praktikken. Hvis du derimod søger en nat helt tæt på naturen, bør du vælge et robust og vejrbestandigt telt, der kan holde til lidt af hvert.
Biltemas udvalg af gode telte
Hos Biltema finder du et stort udvalg af telte, og uanset om du skal på campingferie, festival eller en tur ud i det fri, har Biltema et telt, der passer til dine behov. Vi har telte i alle størrelser – vores udvalg spænder fra mindre to-personers telte, der kan sættes op på ganske få sekunder, til rummelige tunnel- og kuppeltelte, der sørger for en anelse mere komfort for hele familien. Hvilket telt passer til dine planer?
Det er nemt og hurtigt at få fat i dit nye telt. Med vores Køb & Hent-service kan du nemlig få fingrene i dit telt inden for bare 2 timer. Du bestiller bare dit ønskede telt online, og så kan du afhente din vare i dit nærmeste Biltema-varehus. På den måde kan du blive klar til nye eventyr uden ventetid.
Sådan vælger du det helt rigtige telt til dit eventyr
Er du i tvivl om, hvilket telt der er det rigtige for dig? Så har vi lavet en guide, der kan hjælpe dig godt på vej. Det første, du skal overveje, når du køber et telt, er, hvilken type der bedst passer til dit behov. Skal det være et hurtigt pop-up-telt til festivalen, et stabilt kuppeltelt til campingturen eller et rummeligt tunneltelt til familieferien?
Vælg den rette telttype
- Et kuppeltelt er stabilt og nemt at slå op – ideelt til campingture og weekendture i naturen.
- Et tunneltelt giver ekstra god plads og komfort – ideelt til længere ophold og større grupper.
- Et pop-up-telt er hurtigt og nemt at slå op og derfor oplagt til festivaler og korte ture, hvor opsætningen skal være simpel.
Hvor stort skal dit telt være?
Du skal også tage stilling til, hvor stort dit telt skal være. Teltets størrelse afhænger af, hvor mange personer der skal sove i det, og hvor meget plads du har brug for til oppakning. Et mindre telt til to personer er let at transportere, mens et stort telt til seks personer giver ekstra komfort men fylder mere.
Andre vigtige faktorer
- Vejrforhold: Skal teltet kunne modstå dårligt vejr med kraftig vind og regn, eller er det primært til sommerbrug?
- Vægt og transport: Skal du bære teltet langt, eller kan det transporteres i bil? Teltets vægt er også væsentlig at indtænke.
- Ventilation: Sørg for, at teltet har gode udluftningsmuligheder for at undgå kondens.
Gode råd, når du skal slå telt op
At slå teltet op behøver ikke at være besværligt – med de rette forberedelser og teknikker kan du hurtigt få en stabil og komfortabel lejr. Her er nogle gode råd, der gør opsætningen lettere og sikrer, at dit telt står solidt:
1. Vælg det rigtige sted
Før du begynder at slå dit telt op, skal du finde en jævn og tør overflade. Undgå områder, hvor vand kan samle sig, og fjern sten og grene, der kan beskadige bunden. Det er også en god idé at placere teltet i læ for vinden.
2. Forankring er nøglen
De fleste telte leveres med teltpløkker og barduner, som sikrer, at teltet står stabilt. Bank pløkkerne i jorden i en vinkel på cirka 45 grader, og stram bardunerne, så teltdugen står spændt – dog ikke for stramt.
3. Følg opsætningsvejledningen
Forskellige telte opsættes også forskelligt, så derfor er det altid en god idé at følge producentens vejledning. Pop-up-telte kræver eksempelvis blot, at du forankrer dem, mens tunneltelte og kuppeltelte kræver en anelse mere af dig.
4. Tjek vejrudsigten
Et godt telt kan klare både vind og regn, men det skader ikke at tage ekstra forholdsregler. Sørg derfor for, at bardunerne er ordentligt spændt i blæsevejr, og læg en presenning under teltet for at beskytte det mod fugt.
Husk tilbehøret, der gør teltlivet lidt lettere
Når du har helt styr på teltet, er det vigtigt, at du også husker tilbehøret. Det rigtige tilbehør kan nemlig gøre en stor forskel for både komforten og holdbarheden. Uanset om du camperer i flere dage eller blot overnatter i det fri, er der nogle væsentlige ting, du bør have med.
Ekstra teltpløkker og -liner er uundværlige, hvis vejret skifter, eller hvis du mister en pløk undervejs. Det er også en god idé at tjekke op på, om teltpløkkerne følger med, når du køber dit telt. For at holde insekterne på afstand kan et myggenet gøre nætterne langt mere behagelige. Skulle uheldet være ude, er det en god idé at have et par reparationslapper med, så du hurtigt kan lappe en revne eller et hul i teltet. Det er selvfølgelig også et must med et liggeunderlag eller en luftmadras og en sovepose.
Hos Biltema finder du alt det nødvendige tilbehør, så du kan få mest muligt ud af dit teltliv. Gå ikke på kompromis med din komfort – sørg i stedet for at have det rigtige udstyr med fra starten.
Se alt til friluftsliv og camping her
FAQ
Hvordan slår man et telt op?
Et pop-up-telt er nemt at sætte op – du skal blot forankre det i jorden, hvorefter det folder sig ud af sig selv. Andre telttyper som kuppel- og tunneltelte kræver, at du samler teltstænger, fastgør teltpløkker og strammer bardunerne for at sikre stabiliteten.
Hvilket telt skal jeg købe?
Vælg et telt, der passer til antallet af personer og mængden af oppakning. Til korte ture eller festivaler kan et lille pop-up-telt være nok, mens familiecamping kræver et rummeligt tunneltelt. Overvej også vægt, ventilationsmuligheder og vejrbestandighed, så teltet matcher dine behov.
Hvornår er et telt regntæt?
Et telt er regntæt, hvis det har et vandsøjletryk på mindst 1.500 mm, som beskytter mod let regn. Til kraftigere regn bør teltet have et vandsøjletryk på 3.000 mm eller mere. Sørg også for tapede sømme og et vandtæt underlag for at holde teltet helt tørt.
- Gridvisning - lille
- Gridvisning - stor
- Listevisning