Sådan vælger du den rette fuglefoderautomat
Der er mange forskellige typer fuglefoderautomater at vælge imellem. Hvilken fuglefoderautomat du skal vælge afhænger af, hvilke fugle du vil fodre, hvilket fuglefoder du vil fodre med, og hvilke muligheder for ophængning du har. I vores sortiment finder du fuglefoderautomater til frø og nødder, foderkugleholdere og fuglefoderautomater, som du kan fylde med både talgbolde og frø.
Den mest ideelle fuglefoderautomat til frø gør det muligt for flere fugle at spise på samme tid, tåler vintervejr og er designet på en sådan måde, at fuglene ikke sidder i foderet. Dermed reduceres risikoen for smittespredning blandt fuglene. Hvis du vælger en fuglefoderautomat til frø, skal den have et beskyttende tag, der holder frøene tørre.
Placer fuglefoderautomaten korrekt
Biltemas fuglefoderautomater er fremstillet til ophængning i for eksempel et træ eller på et stativ, der stikkes ned i jorden. Fuglefoderautomaten bør placeres i nærheden af træer eller buskads, så fuglene kan gemme sig. Den bør dog ikke placeres så tæt på dem, at en kat kan komme til den.
Ofte stillede spørgsmål om fuglefoderautomater
Hvilken fuglefoderautomat skal jeg vælge?
Det afhænger først og fremmest af, hvilke fugle du vil fodre, og hvad du vil fodre med.
Hvorfor skal jeg have en fuglefoderautomat?
Når jorden fryser, er det svært for fuglene at finde mad. Ved at anskaffe dig en fuglefoderautomat kan du hjælpe fuglene med at overleve vinteren. Du får desuden mulighed for at studere dem meget nærmere.
Hvilke fugle spiser fra fuglefoderautomater?
Alle fugle kan lide at spise fra fuglefoderautomater, men ikke alle fugle kan lide samme foder. Hvis du vil fodre en bestemt fugleart, bør du finde ud af, hvilket foder de foretrækker.