Fire gode grunde til at vælge en el plæneklipper
I modsætning til sine benzindrevne søskende, så er en el plæneklipper typisk lidt mindre kraftfuld. Det kan være en ulempe, hvis man har en stor græsplæne, der skal slås, muligvis endda med stigninger. Men hvis man har en almindelig parcelhushave, og hvis man sørger for at slå græsset regelmæssigt, kan en el plæneklipper være det helt rette valg.
Nedenfor har vi samlet fire gode grunde til at vælge en eldrevet græsslåmaskine:
- Du slipper for at afholde udgifter til benzin - og skal i stedet blot lade et batteri op
- Du får en plæneklipper med en mindre kompliceret motor, hvor der som regel er mindre, der kan gå i stykker end i en benzinmotor
- Du undgår den forurening, der kommer fra en benzinmotor
- Du undgår den støj, der kommer fra en benzinmotor.
Alt i alt får man altså en mere parcelhus-, miljø- og økonomivenlig plæneklipper. Kombineret med den (ofte) lavere pris på el plæneklippere, er det absolut værd at overveje, om det ikke kunne være et godt alternativ til de øvrige plæneklippere.
El plæneklippere kan have mange forskellige funktioner
Når du skal vælge ny plæneklipper, kan du som regel få en med mange forskellige funktioner. Det kan eksempelvis være, at plæneklipperen byder på justerbar klippehøjde, der kan gøre det til en leg at slå græsset i den ønskede længde.
Miniguide til at vælge den rigtige el græsslåmaskine
Skal du have dig den helt rigtige el græsslåmaskine, men er du lidt i tvivl om, hvilken der er den rigtige for dig? Så skal du læse med her. Vi har nemlig sammensat en lille guide til, hvordan du vælger den helt rette eldrevne plæneklipper hos Biltema.
Det første du skal gøre er at finde ud af, hvor stort et areal du gerne vil have, at plæneklipperen skal kunne slå. Alle vores elektriske plæneklippere har nemlig et beregnet klippeareal. Her kan man enten gå efter en plæneklipper med et stort klippeareal, eller en plæneklipper med et mindre klippeareal og i stedet købe to eller flere batterier, så man kan skifte ud undervejs. Valget er op til dig. Det vil være en fordel, hvis det beregnede klippeareal matcher størrelsen på din have.
Dernæst skal du tage stilling til, om el plæneklipperen skal have opsamler, justerbar klippehøjde og så videre. Dette og meget mere kan du blive klogere på, når du klikker dig ind på vores produktsider. Her kan du også afgive en bestilling på din nye el plæneklipper, hvorefter den kan afhentes i dit nærmeste Biltema varehus inden for kort tid.