Uanset om du er den heldige ejer af en stor eller lille hunderace, kan du finde det halsbånd, der passer perfekt til din hund, når du kigger i vores udvalg.
Vælg et hundehalsbånd, som passer til racen
Du kan være sikker på, at alle vores halsbånd er lavet i stærke materialer, der giver din bedste ven lov til at lege og bevæge sig frit livet igennem. Vi har lagt vægt på, at båndet både skal være behageligt at have på og samtidig så slidstærkt, at det holder i mange år. Det skal både kunne tåle en frisk løbetur i skoven og en badetur ved stranden.
I vores udvalg finder du bånd til både store og små racer. Hvad end du har en stor grand danois eller en lille bomuldshund, kan du altid kan finde den farve eller det materiale, du har i tankerne.
Vi tilbyder dig flere forskellige farvenuancer, så den lille prinsesse kan blive klædt i lyserød, pink eller lilla og ballademageren få styr på stilen med et blåt, grønt, sort, brunt eller gråt bånd. Du har rig mulighed for at finde et design, der passer til din hunds personlighed og samtidig fremhæve din personlige smag.
Glatte halsbånd til langhårede hunde
Golden retriever, collie og cocker spaniel er kendt for deres gode, glade sind og lange, smukke pels. Har du en hund med langt hår? Det er ikke kun en god børste, du har brug for, når du er den heldige ejer af en langhåret hunderace. For at din bedste ven ikke skal blive generet af sit halsbånd, må du vælge en behagelig model, der tager højde for den solide pelsmængde.
Det er vigtigt, det nye smykke ikke irriterer hunden eller filtrer sig ind i pelsen, så det gnaver og skarver mod huden. Derfor kan du med fordel vælge en glat model, som skåner din langpelsede ven.
Et godt valg til hvalpen
Til den voksne hund er det oplagt at vælge en model med en klassisk spændelukning, men er en lille, frisk hvalp flyttet ind i hjemmet, er det fordelagtigt med et kvikspænde. Mange hvalpe skal vænne sig til at bære hundehalsbånd, og med den lette løsning kan du hurtigt åbne og lukke spændet, så ballademageren kan få båndet af og på i en fart.
Har du hænderne fulde med en hundehvalp i huset? Der er nok at se til, når familien velsignes med endnu et medlem. Til den lille hvalp anbefaler vi, at du vælger et halsbånd i nylon eller neopren. Den stærke kvalitet kan tåle, at hunden tumler omkring for at gå på opdagelse i en ny verden, og hunden vil samtidig føle, det er komfortabelt at have båndet på.
Hvordan finder jeg den rigtige størrelse?
Uanset, hvor stor eller lille en hund du har, er det helt afgørende, at du vælger den rigtige størrelse hundehalsbånd. Du finder frem til det rigtige valg ved at måle omkredsen på hundens hals.
Vi anbefaler, at du lægger et par centimeter ekstra til de endelige mål, så der er luft mellem halsbåndet og halsen. Er det en hvalp, skal du huske at vælge en model, der kan udvides. På den måde kan du løbende tilpasse designet til hunden, efterhånden som den vokser sig stor og stærk.
Understreg den personlige stil
Alle vores halsbånd er naturligvis godkendt, så de lever op til alle standarder og er sikre at bruge. Derfor kan du trygt vælge mellem alle vores modeller, hvad enten du foretrækker det klassiske læderhalsbånd eller har lyst til at fremhæve din personlige stil med et unikt design.
I vores udvalg finder du både styles med skinnende sten til den glamourøse diva, ligesom nitter og kæder naturligvis også er en del af sortimentet.
Bliv set i mørket med lys om halsen
Selvom vintermørket sænker sig over landet, skal du stadig ud på tur med hunden. Har du sørget for din hunds sikkerhed? Det er en god idé at vælge et hundehalsbånd med refleks eller lys, så hunden kan blive set af andre trafikanter.
Vi tilbyder dig både designs, hvor reflekser er integreret i halsbåndet, men foretrækker du at bruge et blinkende lysvedhæng, har vi også det på lager. Alle mulighederne er naturligvis vandtætte, så de er sikre at benytte, når regnen siler eller sneen falder fra oven.