Hundetilbehør til dyrlægebesøg og andre uventede overraskelser for din hund
En mundkurv er et essentielt stykke hundeudstyr, der skaber tryghed, både for din hund, for dig selv og ikke mindst for jeres omgivelser.
For mange kan det være et lidt ømtåleligt emne at give sin hund en mundkurv på. Men det behøver ikke at betyde, at din hund er bidsk eller at du er dårlig til at opdrage din hund, hvis du i nogle situationer vælger at give din hund en mundkurv på. Det kan eksempelvis være, at du skal have din hund med til dyrlægen, hundefrisøren eller at den skal med en tur i bussen. Det er alle scenarier, der for de fleste er uundgåelige, men samtidig også situationer, der kan forvirre hunden og gøre den urolig eller utilpas.
Godt hundetilbehør til gåturen
En mundkurv er et ideelt hundeudstyr til når du er ude at gå tur med din hund - specielt, hvis I går i et område, hvor I ikke er vant til at gå. Nogle hunde bliver let forskrækkede og kan blive meget påvirkede af nye indtryk og pludselige bevægelser eller fremmede mennesker. Her er det altid en god idé at være på den sikre side - både over for din hund, men også over for de mennesker eller dyr, som hundens reaktion kunne risikere at gå ud over.
Selvom du bruger mundkurv til din hund er det selvfølgelig altid vigtigt, at du stadig bruger hundesnor i områder, hvor det er påkrævet. Du skal samtidig også være opmærksom på, at mundkurven ikke kan være nogen garanti mod at din hund kan påføre skader på andre, og skal derfor kun betragtes som et hjælpemiddel.
Du finder mundkurve i flere forskellige størrelser og de er designet, så de giver mest mulig komfort for din hund. Når først hunden har vænnet sig til at have mundkurv på, vil den ikke længere lægge mærke til at den har den på.
Hundeudstyr, der skaber tryghed - dag og nat og hele året rundt
I Danmark har vi meget vekslende temperaturer og vejrforhold hele året rundt. Nogle hunde er mere kuldskær end andre. Det kan derfor være, at din hund vil have glæde af en hundejakke i kolde perioder. Med en hundejakke undgår din hund at fryse på gåturen og den vil kunne holde til at gå lange ture, selv når der er koldt vejr.
I vintermånederne bliver dagene kortere og kortere og det betyder, at du ofte vil være nødt til at lufte din hund, mens der er mørkt udenfor. Selvom vi mange steder i landet har godt belyste veje, er det alligevel altid en god idé, at du udstyrer din hund med en refleksvest, når den skal med ud og gå i mørket. En refleksvest er en simpel investering, der kan være med til at gøre en kæmpe forskel - både for dig og for din hund.
Når man skal, så skal man!
Med en hund følger der også et enormt ansvar - ikke bare over for hunden, men også over for dine omgivelser. Det er vigtigt, at du rydder op efter din hund, når du lufter den ude i naturen og på offentlige, såvel som private områder. Selvom den type efterladenskaber ikke er decideret farlige for naturen, kan det stadig være enormt generende, hvis man kommer til at træde i en høm-høm, fordi ejeren ikke har haft en hundepose til at samle op efter sin hund. Sørg derfor altid for at have hundeposer ved hånden, når du går en tur med din hund, så du kan samle efterladenskaber op.
Når du har samlet efterladenskaber fra din hund op med hundeposen skal du smide hundeposen i den nærmeste skraldespand - også selvom der er langt til den nærmeste skraldespand!
Hos Biltema finder du også meget andet hundeudstyr, så klik videre på siden her eller besøg din nærmeste forhandler og se vores aktuelle udvalg. Vi har helt sikkert noget hundeudstyr, der vil falde i din og din hunds smag.