Seks typer af katteudstyr, du skal have
Transportbur
Allerede før du skal hente katten, skal du have et transportbur klar. Vælg helst et stabilt transportbur, der kan bruges i hele kattens liv. Lad også buret tjene som hvileplads i hjemmet. Så bliver katten vant til buret tidligt og lærer, at transportburet er en hvileplads. Det får katten til at føle sig mere tryg ved senere transporter.
Mad- og vandskåle
Før katten flytter ind, skal du have mad- og vandskålene klar. Køb gerne skåle, der holder længe og kan vaskes i opvaskemaskine.
Kattebakke
Uanset om din kat er en udekat eller indekat, bør du have en kattebakke i hjemmet. Katte vil gerne tildække deres afføring, og derfor skal du fylde bakken med kattegrus, ellers er der stor risiko for, at katten vil forrette sine behov på mere upassende steder. Glem ikke at købe en skovl til at rense bakken med.
Halsbånd eller sele og snor
Hvis din kat skal være ude hele året rundt, kan det være praktisk at købe et halsbånd til katten. Vælg gerne et halsbånd med sikkerhedsspænde eller elastik. Dermed bliver katten ikke hængt, hvis den skulle sidde fast i en gren eller lignende. Hvis du planlægger at have en indekat, men gerne vil kunne tage katten med ud sommetider, kan det være praktisk at have sele og snor.
Kradsebrætter
For at undgå sønderrevne møbler skal der være kradsebrætter på plads allerede fra dag ét. Så bruger katten kradsebrætterne til at markere sit territorium og holde kløerne trimmet, ikke din yndlingslænestol. Hvor mange kradsebrætter du skal købe afhænger af, hvor stort dit hjem er. Mange katte sætter pris på kattetræer, hvor de både kan klatre og skærpe deres kløer.
Kattelegetøj
Katte har brug for at lege for at udvikle sig socialt, fysisk og intellektuelt. Der skal derfor være noget, som katten kan lege med både alene og sammen med dig. Vi anbefaler, at du holder katten under opsyn, når den leger, så du kan gribe ind, hvis uheldet er ude.
Ofte stillede spørgsmål om katteudstyr
Hvilket katteudstyr har man brug for?
Du skal frem for alt bruge et transportbur, mad- og vandskåle, en kattebakke, kradsebrætter, legetøj og halsbånd eller sele og snor.
Hvordan vælger man katteudstyr?
Det afhænger af, hvad dine behov er. Normalt tager man udgangspunkt i kattens alder, størrelse og personlighed.
Hvad koster katteudstyr?
Hos Biltema finder du katteudstyr fra 14,90 til 599,-