I de seneste år er brugen af jagtradioer steget markant, da der er store fordele ved kommunikere imens man er på jagt med andre jægere. Når du er på jagt i en skov eller når du jager på lange såter, er en jagtradio et rigtig godt jagt kommunikations medie til opdaterer hinanden. Dette giver dig og dine medjægere strategiske fordele, da I har mulighed for at time jeres gang helt perfekt.
NB! Jagtradioer som kan benyttes til kommunikation på svensk og norsk jagt kan kun benyttes i disse respektive lande.
Gode råd til brug af jagtradio
Alt efter hvor du befinder dig under jagt, skal din jagtradio passe til området og landet. Den danske jagtradio-tilladelse omfatter kun 164.350 MHz, hvis du skal på jagt i andre lande skal du huske at din jagtradio skal opfylde krav til frekvenser og eventuelt få en tilladelse af brug af en specifik frekvens.
Når du taler i en jagtradio anbefales det at holde den lidt væk fra munden og en anelse til siden, derved undgår du at ånde lige ind i mikrofonen. Det giver en meget bedre lydkvalitet for modtageren. Tryk senderknappen ind og vent et sekund inden du taler. Forbindelsen skal have lidt tid til at oprettes. Tænk igennem inden du kalder op hvad du vil sige. Brug korrekte retningsangivelser. Kig på et kompas, når du kommer til din post og husk vejrstregerne. Nordpå i Sverige er de meget sparsomme med ordene.
En scanning betyder at du lader jagtradioen selv søge efter radiotrafik. I en nødsituation kan du opnå kontakt med andre i området. Der findes radioer, hvor du kan scanne samtidigt med at du lytter på egen kanal. Under normale jagtforhold behøver du ikke at bruge scanner.