Vildtkamera til at se dyrene og vildtet
Hos Biltema har vi et stort udvalg af udstyr til dig, der går på jagt. Det er her vildtkameraer kommer ind i billedet. Vildtkameraer er en type kamera som automatisk tager billeder eller filmer efter det har registreret en bevægelse, eksempelvis når et dyr går forbi kameraet.
Du kan bruge et vildtkamera for at se bevægelser fra dyr, hvor kameraet er sat op. Gå på opdagelse i udvalget af jagtudstyr her på siden.
Hvad er et vildtkamera?
Et vildtkamera, der faktisk også er kendt som et jagtkamera, er et specialdesignet kamera, som du kan bruge til at overvåge og optage vilde dyrs bevægelser. Kameraet er særligt nyttigt for dig, der er jæger, naturforsker eller dyreliveentuaist og ønsker at observere og studere dyrenes adfærd – enten med det ene eller andet formål. OBS! Det er vigtigt at følge gældende lovgivning for kameraovervågning i det land hvor varen benyttes.
Sådan fungerer et vildtkamera
Men hvordan fungerer sådan et vildtkamera så? Det er typisk udstyret med en bevægelsessensor, der aktiverer det, når det opfanger bevægelse inden for dets synsfelt. Sensoren kan række helt op til 30 meter på nogle modeller. Når sensoren er aktiveret, så tager kameraet enten et billede eller begynder at optage en video – det kommer helt an på dine indstillinger og kameramodellen.
De fleste kameraer er udstyrede med infrarødt lys, og når de skal lave optagelser i mørke, så tænder kameraet det infrarøde lys og udsender det med en bølgelængde, der gør lyset helt usynligt for det menneskelige øje.
Et jagtkamera er designet til at være både robust og vejrbestandigt, og det betyder, at det kan fungere effektivt i flere forskellige miljøer og under forskellige vejrforhold. Du fastgør det enten til træer eller lignende, og så efterlader du det i timer, dage, uger eller måske endda måneder ad gangen – alt efter hvad formålet er. Og de fleste slags er camouflagefarvede, og det gør dem en anelse nemmere at gemme i naturen.
Alle kameraer lagrer på et SD-kort, og når du har fået de videoer eller billeder, og du har brug for, så sætter du bare kameraets SD-kort i din computer. På den måde kan du let gennemse, hvad kameraet har opfanget på dit SD-kort.
OBS! SD-kort medfølger ikke til vores vildtkameraer.
3 måder du kan bruge dit vildtkamera på
Faktisk kan du bruge et vildtkamera til en række forskellige formål, og vi gennemgår et par af mulighederne herunder.
Studér dyrelivet
Alle vildtkameraer er først og fremmest et godt redskab til at studere dyrene. Kameraet kan nemlig give dig et helt unikt indblik i den naturlige adfærd, som du ellers ikke ville have mulighed for at observere. Du kan eksempelvis få et kig ind i, hvordan mange dyr interagerer med hinanden, hvad de spiser, og hvordan de opfører sig – enten i løbet af dagen eller natten.
Grundlæggende kan man få en øget forståelse for de forskellige arter, mængden af dyr der færdes i et bestemt område, hvilket kan føre til en øget forståelse for, hvordan man vælger at jage i det område som kameraet refererer til, eller hvis man bare er nysgerrig på dyrelivet i ens have.
Find ud af, hvor dit vildt befinder sig henne
Et vildtkamera eller jagtkamera er, som navnet også antyder, et uundværligt værktøj for jægere. Det kan nemlig være en stor hjælp til at lokalisere vildtet. Ved at placere det på strategiske steder kan du let få et overblik over, hvor vildtet bevæger sig henne, og hvornår det er mest aktivt. Det kan hjælpe dig med at planlægge din jagt mere effektivt og øge dine samlede chancer for succes.
Kig nærmere på havens dyr
Men et vildtkamera er ikke bare forbeholdt overvågning af vildtet, når du går på jagt. Du kan nemlig også bruge kameraet hjemme i haven til at overvåge mange andre dyr. Her kan du bruge det til at holde øje med, hvad der egentlig sker i din have, enten når du ikke ser det, eller når du sover. Husk at overholde de særlige regler om tydelig skiltning hvis man sætter kamera op den frie natur. Mange mennesker bliver overraskede over, hvor meget dyreliv der faktisk er i haven, og det kan derfor være en sjov oplevelse for hele familien.
Benyt ikke dit vildtkamera ulovligt
Før kameraet sættes op her i Danmark, skal du sikre dig at både opsætningen og opsætningsstedet stemmer overens med TV-overvågningsloven, så du ikke bruger vildtkameraet ulovligt.
Man kan læse meget mere om TV-overvågningsloven hos Datatilsynet. Husk at sætte dig godt ind i lovgivningen inden du sætter dit vildtkamera op.
Brug også dit jagtkamera til overvågning
Et jagtkamera er, som navnet også antyder, oplagt til jagt, men faktisk får flere og flere øjnene op for, at det også kan bruges til andet end at observere dyrelivet eller planlægge jagten. Du kan nemlig også bruge det som et effektivt sikkerhedskamera til overvågning. Det kan være en god idé, hvis du har brug for at holde ekstra godt øje med et bestemt område – det kan eksempelvis være din grund, din indkørsel, dit skur eller dit sommerhus. OBS! Som førnævnt, husk at undersøge gældende lovgivning, før du sætter kameraet op derhjemme. Så er du sikker på hvad som gælder.
Vildtkameraets bevægelsessensor fungerer ved at registrere bevægelse inden for kameraets vinkel – og det gælder altså ikke kun dyr. Lige så snart kameraet reagerer på en bevægelse, så begynder det at optage, og på den måde kan du nemt og hurtigt få et overblik over, hvad der egentlig sker i det område, du ønsker at overvåge, når du ikke er til stede.
Det skal du være opmærksom på, når du skal vælge vildtkamera
Der findes mange forskellige vildtkameraer, og der er flere faktorer, du skal være opmærksom på, når du skal finde det bedste vildtkamera til dig. Vi har samlet nogle af de vigtigste herunder.
- Reaktionshastigheden: En af de vigtigste egenskaber, når du skal vælge et vildtkamera, er dets reaktionstid. Det er den tid, det tager for kameraet at reagere, når bevægelsessensoren er aktiveret. En hurtig reaktionstid betyder, at kameraet kan fange dyret i aktion, før det forlader synsfeltet.
- Indstillinger på kameraet: Et jagtkamera kommer typisk med forskellige muligheder for indstillinger, når det kommer til opløsning, billedfrekvens og eksponering, men hvor nemt er det at indstille kameraet? Nogle typer kameraer kommer med et lille display, hvor du kan se, hvad du indstiller, mens andre ikke gør. Det bør du derfor også tage stilling til, hvad du har behov for, inden du køber.
- Billedkvaliteten: Vildtkameraets billedkvalitet er en anden vigtig faktor. En høj opløsning, når det kommer til megapixels, betyder bedre billedkvalitet. Det er derfor også vigtigt at tænke over dine behov, alt efter hvad du skal fotografere.
- Batteriets levetid: Batteriets levetid er afgørende for, hvor længe du kan lade dit vildtkamera stå uden at skulle skifte batterier. Nogle kameraer bruger almindelige AA-batterier, mens andre bruger genopladelige batterier, og det er vigtigt at undersøge kameraets batterilevetid, inden du vælger en model.
- Hukommelseskortet: Hvor stor en hukommelse har du behov for til dit jagtkamera? Hukommelseskortets størrelse bestemmer, hvor mange billeder og videoer dit kamera kan lagre. Hvis du planlægger at lade dit kamera stå i lang tid, eller hvis du indstiller det til at tage mange billeder eller lange videoer, skal du bruge et større hukommelseskort. Husk at tilkøbe et hukommelseskort, hvis du overvejer et af vores vildtkameraer hos Biltema.
- Monteringsmulighederne: Sidst men ikke mindst bør du også overveje, hvordan og hvor du vil montere dit vildtkamera. Nogle kameraer kommer med remme eller beslag, så du kan fastgøre dem til træer eller stolper, mens andre kræver ekstra udstyr før, du kan montere det.
Der er altså flere forskellige faktorer, som du skal overveje, inden du begiver dig ud i at investere i et vildtkamera, og hvis du holder ovenstående i baghovedet, så er du bedre rustet til at vælge det rette kamera til dine behov.
Find jagtkameraer og meget mere til jagten hos Biltema
Udover vildtkameraer finder du hos Biltema et stort og varieret udvalg af udstyr, der kan hjælpe dig med at optimere din jagtoplevelse.
Du kan eksempelvis finde lokkelys, du kan bruge til at tiltrække og observere vildt med. Biltema tilbyder også et bredt udvalg af jagttøj, der gør det nemmere for dig at bevæge dig rundt i naturen uden at blive alt for synlig for dyrene. Hvis du har brug for at observere dyrelivet på afstand, så kan du også finde et stort udvalg af kikkerter hos Biltema. De kan hjælpe dig med at se detaljer, som du ikke ellers ville kunne se med det blotte øje.
Hvis du har nedlagt dit bytte og skal helt tæt på dyrene, så tilbyder Biltema også et udvalg af knive, som du kan bruge til at flå og partere vildtet. Biltema tilbyder også en række forskellige kompasser og lokkefugle, der kan gøre din jagt endnu mere effektiv. Og det er altså bare et udpluk af, hvad vi tilbyder.
Find hele udvalget af jagtudstyr her.