Hvorfor er en sportstaske vigtig?
Når du skal træne er fokus på selve opgaven foran dig. Du træner måske op til en 5 kilometer med nogle intervaller på løbebåndet, eller måske skal du til at løfte mange kilo med en vægtstang. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at dit udstyr til træningen både er pålideligt og holdbart, så dit fokus ikke skal bruges på andet end træning. Det er her, en god taske kommer ind i billedet. En god sportstaske har forskellige egenskaber, der gør den velegnet til din tur i fitnesscenteret, blandt andet:
- Slidstærke materialer: Du har fordel af en taske, der kan holde til nogle knubs, når du skal bruge den til træningsudstyr. Svedigt tøj og svedige sko er nogle af gengangerne til enhver træning, og det kan sportstasken holde til.
- Plads til det hele: En sportstaske er i langt de fleste tilfælde rummelig nok til hele mængden af træningsudstyr, både drikkedunken, skoene, tøjet, knæbåndet og pre-workouten. På den måde får du sandsynligvis ikke problemer med at komme afsted med dit udstyr.
- Flere rum til forskellige ting: De fleste sportstasker har en fordeling af rum, hvor du har et større rum og nogle mindre rum. På den måde kan du eksempelvis have dine sportssko i det store rum, mens din hængelås og andre mindre ting kan ligge i de andre rum. Det er praktisk, da det gør det nemmere for dig at finde dine ting hurtigt.
Vigtigt at være opmærksom på med sportstasken
Når du skal transportere træningsudstyret med en sportstaske, er der nogle praktiske omstændigheder, du bør være opmærksom på. Det kan blandt andet være svært at cykle ordentligt med en tung taske over skulderen, især fordi den kan risikere at begynde at hænge ind foran dine ben, så du støder knæet på tasken, når du cykler. Du kan på den måde risikere en ukomfortabel siddestilling og i værste fald en farlig distraktion fra trafikken omkring dig, når du cykler med en fyldt taske. Fylder du for derudover tasken helt op, så kan det blive tungt for dig at bære tasken ved hjælp af den skulderrem, som der er på de fleste sportstasker. Her kan du have fordel af at skifte skulderremmens position fra højre til venstre skulder i løbet af transporten, hvis du skal gå langt.
Andre gode typer tasker
Når du dyrker sport, er der også mange andre typer af tasker, du kan overveje. Gode rygsække er eksempelvis et must på både vandreture og lange løbeture. Den lette og mobile rygsæk er ideel til eksempelvis løbeturen, hvor transport af vand og energi i form af energibarer er noget af det vigtigste. Du har dog sandsynligvis ikke behov for hverken ekstra væske eller energi på ture under 5 kilometer, medmindre du har specielle behov eller regner med at være ude i lang tid ad gangen. Ved ture på over 5 kilometer kan du med fordel indtage væske, da det både vil holde dig i væskebalance og gøre dig i stand til at præstere optimalt.
Den gode rygsæk på vandreturen skal som minimum kunne indeholde oppakning til en dagstur og helst flere dage. Derfor er den oftest noget tungere og med flere rum end en letvægtsrygsæk til løbeturen. En vandrerygsæk er også beregnet til et stabilt gå-tempo frem for løb.