Frituregryder og fritøser
Hos Biltema finder du frituregryder i flere versioner. Vi har både klassiske frituregryder og smarte varmluftfritøser/airfryer. Vores frituregryder er stilrene, nemme at gøre rent og enkle at betjene.
Med en frituregryde kan du selv lave en lang række lækre madretter og få det samme gode resultat som når du spiser ude. Her kan du blot nyde sprødheden og den lækre smag i ro og mag derhjemme uden at skulle ud og hente mad. Du slipper også for at pomfritterne bliver slatne på vej hjem og kan eksperimentere med alle de andre spændende retter, du kan tilberede i en frituregryde.
Servér børnenes yndlingsretter derhjemme eller slå tømmermændene ihjel med din egen lækre mad lige fra frituren - varm, sprød og lækker!
Se under de enkelte produkter for specifikationer.
Hvilken frituregryde: olie eller varmluft?
Oliefritøsen og varmluftfritøsen har hver deres fordele.
En frituregryde med varmluft bruger intet eller kun ganske lidt olie til tilberedningen, så du sparer selvfølgelig en del kalorier og kan lave relativt sund ‘junkfood’. Varmluftsfrituregryden lugter og oser heller ikke som oliefriture kan gøre. Den passer også i større grad sig selv, mens maden tilberedes - med en oliefrituregryde skal du være meget opmærksom under madlavningen, da maden hurtigt brænder på. Varmluftfrituregryderne er også sikre og nemme og kan bruges af børn, så ungerne selv kan være med til at lave pomfritter og andre lækre sager. Du kan dog kun tilberede ‘faste’ fødevarer i varmluftfritøsen, og altså ikke bløde deje som beignets og donuts. Du bør heller ikke tilberede fede madvarer som bacon eller pølser i varmluftsfrituregruden.
Oliefrituren tilbereder maden med den helt rigtige frituresmag, der blive lige som du er vant til, når du spiser ude. Hvor varmluftfritøsen bruger op til 40 minutter på en portion pomfritter, kan du tilberede pomfritter på ganske få minutter i en klassiske frituregryde. Du kan også tilberede alle typer frituremad i frituregryden; inkluderet bløde deje, paneret mad og fede madvarer som pølser og bacon. Frituregryden bruger dog store mængder olie, og må kun benyttes af en voksen. Den kræver også stor opmærksomhed under brug.
Hvad kan man lave i en frituregryde?
Frituregryden giver mange muligheder for spændende madlavning - både når det drejer sig om det søde og det salte køkken. I Danmark kender næsten alle klejner, der faktisk bliver friturestegt - det er langt nemmere i en fritøse end i en gryde. Andre søde sager, der ofte laves i en fritøse, er donuts og beignets eller dybstegte frugter.
Blandt mange andre klassiske friturestegte retter finde du fish & chips, dybstegt asiatisk mad, pomfritter, falafler, krustader, nachos og chips, kroketter og lækre små hapsere som indbagt ost eller chili og meget andet godt. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænserne. Har du modet til det, kan du også teste de mere usædvanlige specialiteter som skotsk deep fried marsbar eller amerikanske corndogs.
Kan man lave friture i en almindelig gryde?
Det korte svar er at det kan man godt - det er dog noget mere besværligt end en decideret frituregryde. For det første sviner og oser almindelige gryder gerne mere end den rigtige frituregryde. Desuden skal man være yderst opmærksom på temperaturen, da en gryde ikke kan temperaturreguleres lige så nøjagtigt som en frituregryde. Derfor skal man også passe på at olien i en gryde ikke bliver for varm og bryder i brand. En frituregryde bliver ikke varmere end max. 200 grader, og med en olie beregnet til friture, mindsker det risikoen for at olien kan bryde i brand.
Med en nøjagtige temperaturregulring kan du også sikre at maden bliver ligesom du vil have den i fritøsen. Friturekurven sikrer også at maden er nem at tage op og lægge i olien og mindsker risikoen for at mad bliver liggende i den varme olie og brænder på.
Hvilken olie til frituren?
Du kan bruge flere forskellige olier til friture, de skal blot have et højt rygepunkt, så der ikke dannes sundhedsskadelige stoffer. Rapsolie, kokosolie eller palmin kan bruges til friturestegning, da de har højt rygepunkt - ellers bør du bruge en decideret fritureolie, der kan fås i de fleste dagligvareforretninger. Udskift olien regelmæssigt, minimum mellem hver 8-10 stegning, eller når olien bliver mørk eller lugter. Undgå at stege søde eller milde madvarer i olie, der er blevet brugt til stærkt smagende mad eller fisk.
Pas på når du friterer
- Frituregryder skal kun benyttes af voksne.
- Læs brugermanual før apparatet tages i brug.
- Du må aldrig hælde vand i varm olie.
- Olie og fedt kan begynde at brænde, hvis blandingen bliver overophedet.
- Sluk apparatet ved at sænke termostaten til laveste niveau og trække ledningen ud af kontakten. Sluk altid apparatet, når det ikke er i brug.
- Fyld ikke friturekurven mere end ⅔ dele fuld.
- Både olie og apparat bliver meget varme under brug.
- Undgå at flytte apparatet mens det er i brug, eller mens der er varm olie i beholderen.
- Undgå at berøre apparatets overflader under brug, da de bliver meget varme.
- Benyt håndtag og knapper til at regulere apparatet.