Er du nybegynder i et køkken? Eller er du bare træt af at være i tvivl om, hvorvidt dit kød er stegt færdig? Så er et stegetermometer måske godt at sætte på din ønskeliste. Hos Biltema kan du få stegetermometre i høj kvalitet til de bedste priser på markedet. Se vores udvalg herunder.
Stegetermometer - Hvorfor bruge det?
Et stegetermometer kan være behjælpeligt i mange madlavningssituationer. Det kan for eksempel være, når du skal temperere chokolade eller røre en bearnaisesauce, eller hvis du vil være sikker på at din oksesteg bliver perfekt rosa i midten. Det er meget sjældent at du kan gætte dig til, hvornår din ret har den perfekte temperatur, og her er stegetermometret din bedste ven. Laver du eksempelvis mad ud fra en opskrift, er det ikke sikkert at din ovn eller dine råvarer reagerer ligesom hos den, der har skrevet opskriften. Derfor er et termometer, der er lavet til mad, et hjælpsomt værktøj, når du vil opnå det helt perfekte resultat.
Hvordan bruger jeg er stegetermometer?
Selvom alle termometre er forskellige, er der alligevel nogle ting, som er gode at huske, når du laver mad med et stegetermometer.
- Undersøg de præcise temperaturer på din ret. Den ideelle kernetemperatur er ikke den samme i svin, som i oksekød. Hvis du skal temperere chokolade, er der også forskel på temperaturerne, afhængig af, hvilken chokolade, du bruger. Derfor er det vigtigt at du altid laver lidt research, og finder de præcise temperaturer, som din ret skal opnå.
- Mål altid temperaturen i midten, eller på det tykkeste sted. Ellers kan du risikere at din steg, dit brød, eller hvad du end er ved at tilberede, ikke er færdigt, selvom dit stegetermometer viser den perfekte temperatur. Det er også vigtigt at du sørger for at spidsen på termometret ikke flytter sig, når du stiller retten ind i ovnen.
- Brug sund fornuft. Selvom dit termometer er præcist, er det altid godt at du kan bruge din sunde fornuft, når du laver mad. Stol derfor ikke blindt på stegetermometret, hvis dit kød føles lever-agtigt, når du trykker på det med fingeren.
- Rengør dit termometer. Det er altid vigtigt med god køkkenhygiejne, og det gælder også termometre. Metalspidsen er ofte i kontakt med råt kød, så husk at vaske dit termometer grundigt efter hver brug.
Husk altid at læse brugsanvisningen til dit stegetermometer, inden du tager det i brug. Så er du sikker på, at kende dit produkt godt.