Derfor bør du udstyre dit køkken med en køkkenstige, for du ved aldrig, hvornår du kan få brug for den.
Sådan kan du bruge en køkkenstige
Brug en køkkenstige til at nå alle køkkenskabe
Mange køkkenejere sørger i dag for at udnytte hver eneste kvadratmeter i køkkenet til opbevaring, hvilket ofte kan resultere i køkkenskabe helt op til loftet. Højt placerede køkkenskabe betyder for mange, at det er svært at nå det køkkenudstyr eller de køkkenredskaber, der er placeret i dem. Så er det praktisk at have en køkkenstige. Du kan nemlig placere stigen, så du nemt og sikkert kan nå op til de høje hylder og køkkenskabe.
Siddeplads ved køkkenbordet
Hvis du sidder på øverste trin, er nogle køkkenstiger høje nok til at kunne fungere som midlertidige siddepladser ved køkkenbordet eller spisebordet. De er derfor perfekte at tage frem, hvis du har gæster og har brug for ekstra siddepladser. Køkkenstiger er også særligt praktiske i mindre køkkener, hvor der er begrænset med plads. De kan også nemt skubbes ind under bordet for at spare plads, når de ikke er i brug.
Køkkenstige til nysgerrige børn i køkkenet
Børn vil ofte gerne hjælpe til (eller gå i vejen) under madlavningen. Og nogle gange er børn bare nysgerrige og vil gerne kigge på, når du laver mad eller bager. Så er det perfekt at tage køkkenstigen frem og lade børnene stå på den, så de ved hjælp af trinene kan nå op til køkkenbordet.
Derfor bør du få en køkkenstige i dit køkken
Køkkenstiger er nyttige at have i de fleste køkkener, men særligt dem, der er bygget helt op til loftet, eller hvor nysgerrige børn ofte gerne vil deltage i madlavningen. Her er nogle af de største fordele ved køkkenstiger:
- Pladsbesparende design: Køkkenstiger optager minimal plads og kan nemt opbevares under et bord eller i et hjørne, når de ikke er i brug. Det gør dem især ideelle til små køkkener eller lejligheder.
- Stabilitet og sikkerhed: Køkkenstigers lave højde gør dem mere stabile og mindre tilbøjelige til at vælte, hvilket er særligt vigtigt i husholdninger med små børn eller ældre.
- Nå op til alle køkkenskabe: I køkkener, der er bygget helt op til loftet, er det ofte svært at nå de øverste hylder eller køkkenskabe fra gulvet. Brug derfor en køkkenstige, så du kan nå øverste hylde.
- Nemme at rengøre: Køkkenstiger bruges ofte i nærheden af mad og drikke, og derfor er det vigtigt, at de er nemme at rengøre. Mange modeller har glatte overflader og et enkelt design, der gør det nemt at tørre dem af og holde dem rene.
Ofte stillede spørgsmål om køkkenstiger
Hvilken højde skal min køkkenstige have?
Det afhænger helt af, hvor højt op i køkkenskabene du skal kunne nå, og hvilke andre behov du har i køkkenet. I vores sortiment finder du køkkenstiger i forskellige størrelser og højder, så du kan finde den køkkenstige, der passer til netop dit køkken og dine behov.
Hvilket materiale er bedst til køkkenstiger?
Køkkenstiger fås i en række forskellige materialer. Træstiger er populære på grund af deres klassiske udseende og holdbarhed. Metalstiger er robuste og har ofte en moderne, industriel stil. Plaststiger er lette og ofte billigere, hvilket gør dem nemme at flytte rundt og rengøre.