Alle vores vådstøvsugere er bygget i en solid, prisfornuftig kvalitet med kraftig sugeevne og god holdbarhed over for tung rengøring. Du finder også modeller, der egner sig til fint slibestøv på byggepladsen og fra hjemmets gør det selv-projekter.
Vi har maskiner med el-udtag/adapter til håndværktøj, så du undgår byggestøv og snavs over større arealer. Du finder også vådsugere med blæsefunktion, der bl.a. kan bruges til renblæsning af arbejdsemner, som løvblæser på mindre arealer eller til at blæse gummibåd eller badebassin op med adapter.
Biltemas vådstøvsugere er bygget med tanke på god ergonomi og tilgængelighed, så de er nemme at håndtere under rengøring, og du kan arbejde med dem uden at gå på kompromis med arbejdsstillingen. Støvsugerne står stabilt og ruller nemt uden at vælte og har stærk og fleksible slanger. Så er det nemt at komme til og du kan let trække støvsugeren efter dig mens du arbejder. Poser og filtre er let tilgængelige, så du kan rense filter og skifte pose uden problemer.
Hvad er en vådstøvsuger?
En vådstøvsuger er støvsugeren til det lidt større rengøringsbehov og de større arbejdsopgaver som en almindelig rengøirngsstøvsuger ikke kan klare. Det er ærgerligt at ødelægge støvsugeren med fugt eller fint byggestøv. Til industrielt brug er det ofte nødvendigt med en vådstøvsuger. Den er bygget til at kunne suge vand og fugtigt snavs, og kan også fås med specialfilter til finkornet byggestøv. Derfor bliver den også tit benævnt grovstøvsuger eller værkstedsstøvsuger.
Har du brug for en vådstøvsuger?
Til håndværkeren er en værkstedsstøvsuger uundværlig. Uanset om du primært arbejder hjemme på værkstedet, på byggeplads eller hjemme hos kunderne, er det god skik at rydde ordentligt op og gøre rent når arbejdet er færdigt. På værkstedet og byggepladsen er oprydning en vigtigt del af arbejdet, og med til at mindske risikoen for ulykker. En grovstøvsuger med vådsugning tager snavs og vand, så risikoen for at falde eller glide pga. utilstrækkelig rengøring minimeres.
Til kommerciel brug er det vigtigt at støvsugeren er enkel at betjene samt at det er nemt at rense filter og tømme støvsugeren. Overvej hvor store arealer og materialemængder støvsugeren skal bruges til, og hvor stor den i så fald skal være. Skal den også kunne bruges med udtag til håndværktøj, er der brug for adaptere eller skal den bruges til andre særlige formål?
En vådstøvsuger kan også være praktisk i familiehverdagen, særligt med børn eller hunde i hjemmet. Når der bliver spildt væsker og fugtigt snavs, er det nemt at suge op med en vådstøvsuger, i stedet for at skulle i gang med at tørre op med gulvklude og derefter støvsuge og vaske.
Vådstøvsugeren er også kraftigere end almindelige støvsugere og kan bedre klare mudder, sand, grus og andet snavs udefra som både aktive børn og hunde hurtigt kan få slæbt med indendørs. Tungt og groft snavs kan hurtigt ødelægge en almindelig støvsuger, og det er ærgerligt. Uanset om grovrengøringen skyldes gør det selv projekter, hobbyer eller et almindeligt familieliv med børn og kæledyr, kan vådstøvsuger klare det meste.
Desuden kan det være praktisk med vådsugerfunktion til kælder, garage og sommerhus. Her kan tit være en del snavs og fugt. Vådstøvsugeren er også god til hjem i lavtliggende områder, hvor der er risiko for oversvømmelse i dele af boligen. Hvis du oplever oversvømmelse, bør du starte med at pumpe vandet ud til et område, hvor det ikke kan løbe ind igen.Derefter kan du tage det sidste med støvsugeren, så rummet er klart til at blive svabret af og få sat en affugter op. Husk at lade affugteren stå i et par uger for at sikre at rummet er helt tørt. Og både fugtfjerner og pumpe finder du også hos Biltema, så du er sikret i tilfælde af oversvømmelser.
Sikkerhed
Læs manualen før støvsugeren anvendes første gang.
Benyt vådfilter ved vådsugning.
Benyt ikke vådstøvsugeren til at suge varmt materiale som aske, gløder/cigarette o.l. op - det kan forårsage brand.
Brug heller ikke vådstøvsugeren til at opsuge brændbare, eksplosive eller ætsende væsker eller helbredsfarlig støv såsom asbetsstøv.