Sådan bruger du brandslukkere
De fleste brandslukker i dag er pulverslukker. Hold sikkerhedsafstand til ld og kilden til branden. Tag godt tag i pulverslukkeren med begge hænder og træk splinten ud af håndtaget. Ret pulverslukkerens slange mod bunden af ilden og bliv med at sprøjte til ilden er helt slukket eller brandvæsenet kommer.
1. Få personer og dyr ud af bygninger, hvor det brænder
2. Ring brandvæsenet på 112 og angiv adressen
3. Advar om evt gasflasker eller andre farlige objekter
4. Forsøg kun at slukke ilden, hvis det er uden fare for dig selv eller andre.
Er I flere tilstede ved branden, kan en person forsøge at slukke ilden, mens andre får alle personer ud af bygningen og ringer 112.
Sådan opbevarer du brandslukkeren
Opbevar brandslukkeren synlig og let tilgængeligt, men væk fra direkte sollys. Synes du ikke den knaldrøde pulverslukker pynter særlig meget i designerstuen, kan du heldigvis også få brandslukkere med flotte mønstre, eller mere diskrete versioner. Det er dog stadig vigtigt at man nemt og hurtigt kan se og finde brandslukkeren. Det er en god idé at opbevare brandslukkeren tæt på steder, hvor der nemmest kan opstå ild - i køkkenet, ved pejsen og der hvor du tænder stearinlys. Pulverslukkere bør skiftes hvert femte år. Tjek årligt at din pulverslukker er i orden:
- Vend pulverslukkeren på hovedet, så du kan du mærke, om pulveret bevæger sig i flasken’, og ikke er groet fast i bunden.
- Tjek manometeret (der viser trykket i flasken). Knips på det og se om pilen stadig står i det grønne felt.
- Tjek at flasken ikke er rusten og at beslag og håndtag er i orden.
- Tjek datomærke - hvis flasken er over de 5 år, bør den skiftes eller tjekkes af en professionel.
Brandslukker i fritidshuset og bilen
Har du et sommerhus, kolonihave eller anden fritidshus, er det også en god idé at have en brandslukker der. I en del EU-lande er det også anbefales at have brandslukker med i bilen, mens det er obligatorisk i Polen - så husk brandslukkeren, hvis du skal på bilferie! Er du på tur med campingvogn eller caravan med køkkenafdeling eller blus til madlavning, er det i det hele taget smart med en brandslukker som ekstra sikkerhed.