Byg dit eget træningsrum hjemme

Byg dit eget træningsrum hjemme

Har du altid drømt om at have dit eget træningsrum hjemme, hvor du kan træne, når du vil? Med vores guide kan din drøm heldigvis blive til virkelighed. Vi hjælper dig nemlig med at skabe det perfekte home gym, så du kan komme i gang med at træne derhjemme. Og hos Biltema finder du heldigvis alt, hvad du skal bruge til projektet.

Dét er fordelene ved at skabe et træningsrum hjemme hos dig 

Har du altid godt kunnet tænke dig at have dit eget træningsrum derhjemme? Det kan vi godt forstå, for der er flere fordele ved det. Vi gennemgår et par af dem her. 

1. Det giver dig først og fremmest en større fleksibilitet. Du får nemlig friheden til at træne, lige når du vil. Du behøver altså ikke at tage hensyn til centrets åbningstider eller kø ved dine yndlingsmaskiner. Og så slipper du for cykelturen frem og tilbage til træningscentret. Faktisk bliver det ikke meget nemmere at komme i gang med at træne. 

2. Faktisk kan et træningsrum derhjemme også vise sig at være en økonomisk fordel på længere sigt, for du slipper for at betale for et månedligt abonnement. Der er selvfølgelig en række startomkostninger forbundet med at købe udstyr til et home gym, men investeringen kan godt tjene sig hjem på den lange bane.

3. Det smarte ved at træne i dit fitnessrum derhjemme er også, at du kan designe det lige præcis, som du ønsker det. Hvis du gerne vil fokusere på styrketræning, så har du mulighed for det, og hvis du er mere til konditionstræning eller en blanding af begge dele, så kan du lave dit træningslokale, så det passer til dine ønsker. 

4. Hvis du godt kan lide at træne i ro og fred uden at bekymre dig om andres blikke, så kan det være en god idé at overveje at lave et træningsrum hjemme. På den måde kan du træne i dit helt eget tempo, og du slipper for både at lade dig distrahere af andre. 

Med et home gym får du altså maksimal frihed til at træne på dine præmisser, og du kan endda også spare penge, da du slipper for medlemsgebyret til centret.  

Lav gulv ud af træningsmåtter i dit home gym 

Når du skal i gang med at lave et træningsrum derhjemme, så er det en god idé at tænke over, hvordan gulvet skal være. Her er en træningsmåtte en god løsning, da den både absorberer støj og beskytter gulvet. Hvis du har tunge træningsmaskiner eller bruger håndvægte, så kan de nemlig let lave mærker på gulvet. 

Du kan vælge at købe et par enkelte træningsmåtter, som du placerer under dine træningsmaskiner eller i de zoner, hvor du træner. Men faktisk har du også mulighed for at fylde et helt gulv ud med træningsmåtter. Det giver hele rummet et ensartet look og gør, at du kan træne frit i hele rummet. 

Sørg for spejle på væggene i dit home gym 

Hvis du besøger et fitnesscenter, så kan du være helt sikker på, at der er masser af spejle på væggene. Og det skal du selvfølgelig også have, hvis du laver dig eget træningsrum derhjemme.  

Spejle kan først og fremmest få dit motionsrum til at virke noget større. På den måde er det smart, hvis pladsen i dit træningsrum derhjemme er begrænset, og du gerne vil få rummet til at syne større, end det egentlig er. Men den primære fordel ved at sætte spejle på væggene er, at du har mulighed for at holde godt øje med din krop, mens du træner. Det kan være med til at sikre, at du laver øvelserne korrekt, og på den måde kan du minimere risikoen for skader.  

Skab et home gym med et godt indeklima 

Når du skal lave et træningsrum hjemme, så er det vigtigt at tænke på indeklimaet, for det er nemlig helt essentielt, når du træner. Temperaturen i rummet skal først og fremmest være behagelig, så du hverken fryser eller har det for varmt, når du træner.  

God udluftning er også helt essentielt i et home gym. Når du træner, så sveder du, og det skaber derfor en masse fugt. Derfor er det også vigtigt at få luftet ud regelmæssigt, så luftfugtigheden ikke bliver alt for høj. Det kan du eksempelvis bare gøre ved at åbne et vindue, hvis du har mulighed for det. Men du kan også skabe god ventilation ved at opsætte en gulvventilator eller en effektiv aircondition.  

Faktisk kan du også skabe et godt indeklima ved at investere i planter. De renser nemlig luften og gør, at rummet er mere behageligt at opholde sig i. Overvej derfor at tilføje et par grønne planter til dit træningsrum derhjemme, så du kan skabe et rum, der både er behageligt og sundt at træne i. 

Husk underholdningen i træningsrummet derhjemme 

De fleste kan godt lide at blive underholdt under træningen. Det er derfor også et vigtigt element at huske, når du skal lave et træningsrum derhjemme. Det kan nemlig være med til at holde motivationen oppe. 

Du kan eksempelvis vælge at investere i en radio eller trådløs højttaler, så du kan høre din yndlingsmusik eller favorit-podcast, mens du træner. Hvis du foretrækker at lukke dig endnu mere inde, så kan det være smart at have et par hovedtelefoner klar. De giver dig nemlig mulighed for at lytte til det, du godt kan lide, uden at forstyrre andre i træningsrummet.  

Find alt til din lyd her 

 

96305

Indret dit træningsrum hjemme med det helt rigtige udstyr 

Når du skal finde udstyr til dit nye træningsrum, så er der et hav af muligheder. Og valget afhænger af, hvilken type træning du godt kan lide, og hvad du gerne vil bruge dit træningsrum til. Vi gennemgår et par af dine muligheder her.  

Gør dit træningsrum klar til styrketræning 

Hvis du gerne vil bruge dit nye træningslokale til styrketræning, så er der et par redskaber, du med fordel kan investere i.  

Håndvægte 

Det er oplagt at investere i et sæt håndvægte, for de gør det muligt at træne alle muskelgrupper i kroppen. Du kan med fordel vælge håndvægte med forskellig vægt for at variere udvalget lidt. 

Vægtstang 

Hvis du er fan af styrketræning, så er en vægtstang et uundværligt redskab til din hjemmetræning. Med stangen og et sæt vægtskiver kan du nemlig lave øvelser som eksempelvis dødløft, bænkpres eller squat.  

Kettlebells 

En kettlebell er også et godt redskab til styrketræning, og faktisk kan du bruge vægten på samme måde, som du bruger en almindelig håndvægt. Forskellen er dog, at træning med kettlebells primært består af øvelser med forskellige sving og træk. 

Ankel- og håndledsvægte 

Hvis du gerne vil øge vægtmodstanden under eksempelvis gåture, styrketræning eller løb, så kan du også investere i et par ankel- og håndledsvægte.  

Træningsbænk 

Hvis du er ved at bygge et træningsrum hjemme og gerne vil lave styrketræning, så er en træningsbænk en god investering. Den kan nemlig lette mange af de øvelser, som du laver.  

Du kan eksempelvis bruge den til bænkpres, men du kan også bruge bænken til at træne arme, skuldre, ben eller lår. Brug enten din egen kropsvægt, eller gør brug af et sæt håndvægte eller en vægtstang med vægtskiver.

Træn kroppens balance, bevægelighed og smidighed 

Vil du gerne bruge dit træningsrum derhjemme til at træne din krops balance, bevægelighed eller smidighed? Så er der en lang række redskaber, der kan hjælpe dig med det.  

Hvis du vil styrke din krops balance og stabilitet, så er det oplagt at investere i en fitnessbold. Den kan du bruge til at udføre en lang række øvelser, og du kan styrke både maven, ryggen og skuldrene.  

Hvis balancen og stabiliteten er i fokus for dig, så kan du også overveje at investere i en balancepude eller balanceplade. Det er nemlig et effektivt redskab, der kan hjælpe med at forbedre din balance og koordination. 

Ethvert fitnessrum bør også have en yogamåtte. Du kan nemlig bruge måtten til både træningsøvelser og udstrækning. Og selvfølgelig også yoga.  

Se vores udstyr til balance her 


Vil du bruge dit træningsrum til at lave konditionstræning hjemme? 

Hvis du gerne vil holde formen ved lige med konditionstræning, så er der mange forskellige redskaber, du kan bruge. 

Det er oplagt at investere i et sjippetorv, for det er i dén grad noget, der kan få pulsen op. Det er samtidig en sjov træningsform, der forbedrer din kondition, balance og koordination på samme tid.  

Hvis du er til en intens form for konditionstræning, så kan en boksesæk og et par boksehandsker være det rette valg. Boksning er nemlig en god træningsform, der virkelig kan få pulsen op.  

Et andet godt redskab til konditionstræning i dit træningsrum derhjemme er en motionscykel. Den giver dig mulighed for at træne hele kroppen samtidig, og du kan nemt justere intensiteten af din træning. 

Glem ikke udstrækningen 

For at forebygge skader er det vigtigt, at kroppen har god bevægelighed og smidighed. Med udstrækning forbedrer du musklernes elasticitet, lindrer muskelspændinger og reducerer risikoen for skader i forbindelse med træning.  

Når træningen er klaret, så kan det være smart at bruge en massagerulle, skumrulle eller massagebold. Det er nemlig redskaber, der kan hjælpe med at øge kroppens bevægelighed og smidighed. 

Ved at strække ud regelmæssigt kan du også forbedre din træningsevne og dermed din præstationsevne. Med den rette type udstrækning kan du altså opnå bedre træningsresultater i dit eget hjemmetræningsrum. 

Se alle produkter til udstrækning og behandling


Hav træningstøjet klar 

Når du har indrettet dit træningsrum hjemme, så er det mindst lige så vigtigt også at huske på træningstøjet. Det rigtige tøj kan nemlig gøre en stor forskel for selve træningen. 

Træningstøjet skal først og fremmest være behageligt at have på, og det er derfor en god idé, at du går efter tøj, der er lavet af et åndbart materiale, så det kan transportere sveden væk fra kroppen. På den måde undgår du, at tøjet bliver vådt og klistrer til kroppen, når du træner.  

Det er også en god idé at sørge for at have flere sæt træningstøj liggende, så du har noget tøj at skifte med. Og hvis du har noget tøj, som både er funktionelt og ser godt ud, så er det også nemmere at hoppe i tøjet og komme i gang med træningen. 

Hos Biltema finder du både træningstøj til mænd og træningstøj til kvinder

Har du brug for et træningsprogram derhjemme? 

Har du indrettet dit træningsrum hjemme? Så er det tid til at komme i gang med træningen. Det er en god idé at have et træningsprogram klar, for det gør det en smule lettere at komme i gang.  

Hos Biltema har vi et træningsprogram, som du let kan gå i gang med hjemme i dit nye home gym. Programmet er let at følge, og det kan let tilpasses dit niveau, så du kan komme i gang med at træne derhjemme.  

Find træningsprogrammet her

Relaterede artikler

Restitution og genoptræning

Restitution og genoptræning

Udnyt genoptræning til at styrke din balance og koordination. Hos Biltema finder du det træningsudstyr, der hjælper dig med dette.

Træn bekvemt med Yosemite

Træn bekvemt med Yosemite

Klæd dig passende på til din træning med Yosemite. Tag et kig på vores tips til dit træningstøj.

6 tips til at komme igang med træningen

6 tips til at komme igang med træningen

Kom igang med træningen med vores 6 tips!