Eftersyn og service af bådtrailer – se hvordan du gør

Eftersyn og service af bådtrailer – se hvordan du gør

Fra forår til efterår transporteres mange joller og både rundt til og fra landets havne på en trailer eller en bådtrailer. De muligheder en bådtrailer giver, er til stor glæde for mange familier med båd som vil sejle forskellige steder i landet, og fra forskellige havne. Når bådtraileren skal vedligeholdes og efterses er det mange gange noget du selv kan gøre i mange tilfælde. Her får du nogle tips og tricks til vedligehold af din bådtrailer, så den er i god form og på en sikker måde kan transportere din båd.

Sikker kørsel med bådtrailer

Hvis man er så heldig at eje en lidt tungere båd så ved man at der er større kræfter på spil under kørslen end hvis man har en lettere båd. Både når båden skal trækkes på bådtraileren eller op og ned af bådramperne. Derfor er der flere sikkerhedselementer, hvor man absolut ikke må gå på kompromis.

Det drejer sig om:

  • Bådtrailerens bremser og tilkobling til bilen
  • Lys og lygter
  • Spil og spilstrop
  • Kuglelejer og aksel
  • Bærende elementer

 

Bremser og tilkobling

Hvis du har en bådtrailer med bremsesystem er det vigtigt at dette kontrolleres jævnligt og at du i det hele taget er opmærksom på at kabler ikke er groet fast og der er den nødvendige bremsekraft på bådtraileren. Bremsesystemet fungerer som regel ved at bådtrailerens tilkoblingsanordning skubbes bagud og aktiverer et kabel, der aktiverer bremserne.

950x580px_bådtrailer_eftersyn_body1.jpg
Tilkoblingsanordningen skal kunne skubbes frem og tilbage, så den kan aktivere kablet/kablerne, derfor skal dette system vedligeholdes ved at man smører glideanordningen med fedt. Ofte er der smørenipler til dette og det kan let gøres ved hjælp af en fedtsprøjte. Bremsede trailere er også udstyret med en sikkerhedswire der skal have fæste i bilens karosseri – kontroller den og udskift om nødvendigt. Du finder en ny wire til din bådtrailer nederst på siden.

Sikkerhedswiren skal i tilfælde af at traileren hopper af krogen, kunne aktivere trailerens bremser. Vær opmærksom på om den er rustet og udskift denne hvis det er nødvendigt.

Man kan ofte mærke ved opbremsninger om bådtraileren bremser tilstrækkeligt og en anden måde at kontrollere dette på er ved at bremse hårdt med bilen og derefter med en donkraft løfte bådtrailerens hjul en efter en for at kontrollere om hjulet er bremset. At udskifte og reparere bremsesystemet er en større opgave og hvis du ikke er helt tryg ved det, skal du overlade det til et professionelt værksted.
Kontrollér lys og lygter

Bådtrailerens lygter er ofte udsat for vand og fugt, derfor er de vigtige at beskytte, samt kontrollere forbindelser og stik. Dette gøres lettest ved at anvende fugtfortrængende spray som for eksempel Multispray X4, der er en særlig spray der har en god indtrængningsevne og samtidigt fugtfortrænger og laver en beskyttende hinde på stik og forbindelser. Tip! Virker også til gamle biler.

950x580px_bådtrailer_eftersyn_body2.jpg


Tjek bådtrailerens lys og lygter. Afmonter eventuelt lygteglassene og afrens pærer og forbindelser.

Et sted der skal have særlig stort fokus er stikket der leder strøm til lygtebommen. Her er det en god ide at adskille stikkene og sørge for en god beskyttelse af stikkene og her er det værd at huske at bagsiden af stikket også skal have påført en beskyttelse i form af fedt eller Multispray X4.

950x580px_bådtrailer_eftersyn_body3.jpg


Husk at efterse trailerstikket. Stikket på billedet fungerede efter hensigten, men var meget tæt på at miste flere forbindelser på grund af rustangreb.

Reflekser

De fleste lygtesystemer er stadig med gamle glødepærer, hvor der er behov for en god forbindelse mellem pærernes bund og sider, derfor er det også en god ide at beskytte disse forbindelser når man nu er i gang med en solid bådtrailer kærlighed og eftersyn – og gør det også meget gerne når traileren er ny, så forbindelserne er beskyttet fra starten.

950x580px_bådtrailer_eftersyn_body4.jpg


Bådtraileren er flere steder forsynet med reflekser og det skal være en del af eftersynet at kontrollere om disse er hele og ikke er bleget af UV-påvirkninger, så de har mistet deres funktion. Reflekser er lovpligtige og især den bagerste trekantrefleks glemmer mange at den skal være på traileren. Da investeringen i nye reflekser er ret lille er det en ting som man ligeså godt kan få bragt i orden, så man ikke risikerer en bøde eller at man kører med en bådtrailer uden fuld synlighed. Se alle vores reflekser til bådtraileren nederst på siden.

Køl- side og stævnruller til bådtrailer

Når en båd er placeret på bådtraileren, skal kølrullerne være vægtbærende og siderullerne skal blot støtte båden, så den ikke vælter til siden. I forbindelse med eftersynet bør man afmontere akslen til kølrullerne og smøre aksler med en god vandafvisende fedt – for eksempel ved at benytte marinefedt.

Kontroller at der ikke er revnedannelser på kølrullerne og at de ubesværet kan dreje rundt. Det samme er gældende ved siderullerne, hvor man skal sikre sig at de er hele, så de kan støtte båden uden risiko for at de beskadiger skroget.

Bådspil og spilstop

Spillet foran på bådtraileren skal være i stand til at trække båden op på kølrullerne og her er det en væsentlig ting ved eftersynet at kontrollere at spillets stop fungerer upåklageligt, da det skal sikre at båden ikke trækkes baglæns. Sker dette utilsigtet kan spillets håndtag med meget stor kraft svinge rundt og give skader. Tænder og bøsninger bør smøres med marinefedt eller tilsvarende og husk også at give selve håndtaget tyndtflydende olie, så det drejer let. Der skal smørelse til.

Spilwiren/spilbåndet skal være hel og uden skader og man bør rulle denne helt ud for at sikre sig at der ikke er skader. Hvis spillet er udstyret med en stålwire, skal denne være uden “lus” (wirestykker der stikker ud), da disse kan give skader på fingrene. Man kan vælge at opgradere sit spil med de nye spundne spilliner, der udover at have en brudstyrke der er bedre end stålwire også udmærker sig ved at de ikke ruster og at der ikke kommer lus i disse.

Hvis dit trailerspil/bådspil er forsynet med en gammeldags stålwire, kan du med stor fordel opgradere til de nye spundne HMPE-typer, der har en helt utrolig holdbarhed og brudstyrke.
I enden af spilwire/stroppen er der en krog der fastgøres i bådens stævnøje og især låsen på denne skal efterses og kontrolleres at den er i orden.

Bådtrailer dæktryk og hjul

Trailerens dæk er ofte belastet ret meget og der er helt særlige krav til dæk, hvor de skal være i stand til at bære den belastning de udsættes for under brug og der kan være krav til, hvor gamle dine dæk må være, hvor nogle krav for eksempel er max. 7 år.

950x580px-Bådtrailer_eftersyn_body5.jpg


Dæktrykket skal kontrolleres med jævne mellemrum og har stor betydning for bådtrailerens køreegenskaber. Den digitale dæktryksmåler i vores sortiment kan let opbevares i bilens handskerum.

Dæktrykket er vigtigt, da det sammen med kugletrykket i høj grad bestemmer trailerens køreegenskaber. Husk at kontrollere dit dæktryk med jævne mellemrum og sikre dig også at dækkets slidbane er af passende dybde, da det også modvirker risikoen for irriterende punkteringer.
Husk ved alle reparationer hvor traileren løftes med donkraft at understøtte med bukke.

En donkraft er uundværlig ved eftersynet af bådtraileren. Husk at understøtte med bukke og gerne en stopklods så traileren ikke flytter sig.
Flere varer i vores sortiment kan anvendes til trailerens eftersyn. Herunder er vist eksempler på varer og værktøj, der er nyttige at have til vedligehold af bådtraileren som du finder herunder. Er du på udkig efter en bådtrailer eller tilbehør til en bådtrailer så kig i vores bådtrailer sortiment.

Vi håber du går en sikker bådtrailersæson i møde!