EVA Teak er et populært gulv til både

EVA Teak er et populært gulv til både

I de seneste år har EVA teak/EVA skum blevet mere populært til brug som skibsgulv i både og joller. Skum-materialet (EVA foam) har en god klarhed og glans, høj monstandsdygtighed over for lave temperaturer, brudbestandighed, og modstandsdygtig over for UV-stråling.

Det er muligt at eftermontere EVA skum i båden ved at købe vores universale EVA-ark/skumplader, eller rettere EVA-skumruller og derefter tilpasse det kunstige teakgulv til din båd.

Her i artiklen ser vi helt præcist på , hvordan du monterer EVA-teak samt hvordan du tilpasser det til din båd.

83203

EVA skum - EVA skum findes i en del forskellige former og farver i vores sortiment.

Vælg den rigtige EVA Teak-variant til din båd

Det første du skal overveje er, hvilket udseende du ønsker til din båd eller jolle. EVA skum-ruller egner sig godt, hvis du skal beklæde hele dørken, samt hvis du ønsker at ræling, tofter, luger eller badeplatforme samt ”prædikestole” skal beklædes. Ja mulighederne er mange.

Et tip: Hvis man skal beklæde et område med flere runde former, kan det være en fordel at benytte det diamantformede mønster, da det er bedre til udskæring i disse former.

83207

Et pænt udtryk - Det er lettere at få et pænt udtryk med den diamantformede EVA teak, når det drejer sig om runde former.

EVA skum-grundarbejdet er som på så mange andre arbejdsprojekter, ekstremt vigtigt

Bagsiden på vores EVA-produkter er selvklæbende, hvilket betyder at du kan klæbe det direkte ned på overfladen. Det er dog vigtigt, at du foretager grundig afrensning af arbejdsområdet, før du påbegynder påklæbningen. Til dette arbejde kan du med fordel anvende produkter som f.eks teak cleaner eller tilsvarende, der rengører grundigt og afspænding af overfladen. Du kan også vælge den grovere rengøring og affedte med acetone, for at sikre god vedhæftning.

83205

Efter grundrengøringen - Acetone kan benyttes efter grundrengøringen for at sikre god vedhæftning.

Mål EVA materialerne præcist op

Området du skal beklæde skal nu måles op og næsten uanset størrelse kan det være en god idé at lave en skabelon af tyk gennemsigtig plastikfolie. Læg din plastikfolie på området og tegn direkte på den, der hvor du vil have EVA-skummet til at dække. Herefter kan du så lægge plastikfolien direkte oven på dit EVA Teak og tegne præcist hvor du skal skære.

Ved at gøre sådan sikre du, at du får præcist den form du ønsker og at EVA skummet passer til dørkbeslag, rundinger eller andet, der rager op fra dørken.

Brug det rigtige værktøj til at montere EVA-teak

Når du er færdig med at måle op skal EVA skummet mærkes op og tilskæres. Til tilskæringen skal du anvende en kraftig og meget skarp hobbykniv (Husk at skifte til nyt knivblad). Det er vigtigt at kniven hele tiden er skarp, så du skal løbende skifte knivbladet da dette sikrer, at du skærer helt igennem materialet i ét rent snit uden du får en flosset kant på EVA skumpladen.

Skal du lave et længere snit kan du med fordel anvende en lineal til at skære efter, så du undgår et skævt snit. Hvis du skal lave samlinger er de en meget god idé at lave samlingerne i de mørke striber, hvis det er muligt. Så vil samlingerne være meget nemmere at gemme væk. Hvis du laver felter med EVA skummet bliver den pæneste overgang til glasfiberen, hvis du kan afslutte kanten med en mørk stribe.

83206

Skæring af EVA-teak - Skær med lineal for at få et mere lige snit.

Selve påklæbningen af EVA-teak skummet

Som sagt så er EVA skummet selvklæbende på bagsiden, når du har fjernet den hvis beskyttende folie. Hvis du har behov for at beklæde et større område, er det lettest at styre påklæbningen ved kun at fjerne en lille del af beskyttelsesfolien ad gangen og montere i etaper. Pres det hårdt ned mod underlaget og påbegynd dernæst resten af påklæbningen ved langsomt at fjeren mere og mere folie. Træk og tryk gerne i EVA skummet så du sikrer dig at der ikke kommer luft under skumpladen.

Når du har lagt hele stykket, så sørg gerne for at det ligger i pres – brug eventuelt en træplade med et par batterier eller en vanddunk ovenpå. Vær også opmærksom på at limen på bagsiden bedst klæber når det er varmt. Skulle du mod forventning opleve, efter noget tid at EVA skummet slipper et ankelt sted, kan du med fordel rense området og lime det igen med en god marinesilikone.

83204

God vedhæftning - Den selvklæbende bagside giver en god vedhæftning til langt de fleste materialer.

Almindelige teak planker og produkter til både

Leder du derimod efter almindelig teak til din båd, så finder du også det i vores store bådsortiment.

Find klassisk teak til båden>>

 

Relaterede artikler

Værktøj til båden

Værktøj til båden

Se hvilket værktøj du bør have liggende ombord på båden.

Brandslukkere til båden

Brandslukkere til båden

Se hele udvalget her og find de rigtige brandslukkere.

Haveindretning

Haveindretning

Er det tid til at lave orden i haven inden sæsonen? Tjek vores store udvalg af udendørs møbler som skaber din have oase.