Tag folde elcyklen med ombord på båden
En foldbar elcykel med giver sejlere masser af glæde, når man er i havn og vil se sig omkring. En foldecykel giver mulighed for at opleve nærområdet eller endda tage længere væk, hvis foldecyklen er en elcykel. Så har turen til købmanden aldrig været nemmere, hvis man kører på el.
Her i artiklen gennemgår vi vores elfoldecykel/campingcykel som er velegnet til sejlere eller andet brug, hvor der er brug for en cykel, som ikke fylder særligt meget og er nem at opbevare.
Let at opbevare og stuve en el-foldecykel væk på båden
En folde elcykel har den gode egenskab, at den kan foldes sammen og stuves væk, når den ikke skal bruges. En sådan cykel kan der også være plads til i en mindre bil. På båden har man med en foldecykel mulighed for at opbevare den under dæk, hvor cyklen også er beskyttet mod de ydre elementer, og ikke mindst tyveri, når man er i havn.
Sammenfoldet cykel - Foldecykel som er foldet helt sammen, og nem at gemme væk ombord.
Elcykel med Shimano Nexus og Revoshift
En sammenfoldelig elcykel, giver dig god mulighed for at komme længere væk fra havnen og på den måde opleve flere ting, når du er på tur. Vores folde elcykel har 3 hjælpetrin og en batterikapacitet, der giver en rækkevidde på 30-60 km under optimale forhold. Det er dejligt komfortabelt med en elcykel og du kan nyde den længere rækkevidde og kommer frem uden de store anstrengelser. Det er som om, du har fået nye ben.
Du folder nemt elcyklen ud i nogle enkle trin og den er udstyret med 3 indvendige gear fra Shimano Nexus-serien. Du skifter let gear med Revoshift der er en moderne gearvælger, der er indbygget i håndtaget, hvilket giver god komfort på din cykelture.
Masser af komfort på elcyklen
Elcyklen er udstyret med en hel del elektriske funktioner, som er standard. Funktionerne giver både komfort og sikkerhed på cykelturen og gør det til en tryg og god oplevelse at cykle på eventyr. Det er funktioner som:
- Kvalitetslygter med reflekser
- 3 trins hjælpeindstilling
- Oplader med automatisk ladeovervågning
- Mini-display på styret med tænd/sluk funktion og visning af aktuel hjælpeindstilling
En foldbar elcykel som er hurtig at folde ud
Elcyklen er fremstillet i aluminium og vejer bare 18 kg, når batteriet ikke er monteret. Den er nem at folde ind- og ud. Foldemekanismen på cyklen låses med et spændgreb. Spændgrebet er udstyret med en ekstra udløser, der sikrer mod fejlbetjening.
Vedligehold af din foldecykel fra Biltema
El-foldecyklen har aluminiumsstel og derfor er den også til en hvis grad beskyttet mod det til tider aggressive maritime miljø. Det er dog altid en god ide at skylle cyklen med ferskvand, hvis den er blevet udsat for havvand. Det kan den foldbare cykel f.eks. blive hvis den står på dækket i sejlads i hårdt vejr.
Du kan også med fordel beskytte cyklen ved at ved at spraye den over med en multispray og derefter tørre den af med let hånd. Dette giver en beskyttende film der beskytter mod havvand og salt. Undgå at smøre bremser og bremseoverflader.
Husk ligeledes at smøre kæden jævnligt med cykelkædeolie, ikke Multispray, samt holde sadelpinden velsmurt, så den ikke sætter sig fast. Husk også jævnligt at tjekke dæktrykket, især hvis den står ombord længe uden at blive brugt, så du ikke mister rækkevidde pga. flade dæk på elcyklen. Du skal også lade på batteriet med jævne mellemrum, hvis du i en længere periode ikke benytter elcyklen.
Kom ud og stræk benene på en el-foldecykel, når du er i gæstehavn – det giver bare flere muligheder for at opleve ting.
Hav en dejlig sejlersæson.
Og husk at en foldecykel, faktisk er nem at tage med alle vegne. Både på camping, bag i bilen på kør-selv-ferien eller, hvis du bor på 6. sal på 32 kvm. i København centrum.
Hvorfor betale mere for en foldbar elcykel?