Byd gæsterne velkommen med et udskåret Halloween græskar
Overalt til Halloween og i oktober måned ser man de fine orange græskar lygter lyse op i mørket. Udskæring af græskar er for mange mennesker blevet en årlig tradition, som hele familien glæder sig til. Prøv at riste græskarkernerne, det smager fantastisk!
Græskar udskæring – Hvordan gør du?
Man behøver ikke ikke lave det traditionelle, uhyggelige Halloween-ansigt på græskaret. Hvorfor ikke skære en silhuet af et blad, og lad det græskar byde gæsterne velkommen på trappetrinnet derhjemme?
For en mere tredimentionel effekt kan man udskære et mønster, og så prikke skallen væk i stedet for at skære hele græskarret igennem. Så får du et blødere lys gennem din græskar-lygte. Husk ikke at gøre indervæggene for tynde, så falder græskarret lettere sammen. Du kan også bruge en boremaskine til at skabe et effektivt grafisk mønster. Vi viser dig hvordan!
Hav udstyret i orden - Sørg for at du har udstyret du har brug for før du begynder arbejdet. En boremaskine, en skarp kniv og handsker med skærebeskyttelse er uundværligt.
Tøm græskarret - Skær et hul øverst på græskarret og tøm indholdet op i en skål.
Pas på indholdet - Brug en ske og tag indholdet af græskarret ud. Læg det til side i en skål og gem det til senere.
Udskæring med boremaskine - Brug en boremaskine til at lave et mønster i græskarret. Bruger du bor med forskellige diametre eller cylinderbor til større huller, får du et varieret og kreativt mønster. Det er tilladt at være ekstra kreativ med græskarret!
Nu kan din fantasifulde kreation vises frem til både rædsel eller beundring. Når mørket sænker sig og mønstret lyser op indefra, får du den perfekte Halloween-stemning.
Græskar-snacks
Gemmer du græskarkødet, kan du lave en tærte, saftige muffins, eller bruge det i en lækker gryderet. Kernerne kan ristes og bruges til at lave salte snacks, og her er en lækker opskrift på ristede græskarkerner*.
Sådan gør du
- Skær græskarret i halve og skrab kernerne ud. Pluk græskarkernerne ud af den trevlede masse de er i. Skyl dem godt og tør dem.
- Vend kernerne i olie og salt og fordel dem på en bageplade med bagepapir på. Hvis du vil have mere smag, kan du tilføje lidt revet hvidløg eller krydderurter.
- Sæt pladen i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter, afhængig af størrelsen på kernerne. Kernerne er klar, når de er smukt gyldenbrune. Afkøl på papiret.
*Opskrift hentet fra matprat.no