Guide: Få flere insekter i haven med insekthoteller og planter

Guide: Få flere insekter i haven med insekthoteller og planter

Har du en have og et ønske om at bringe mere biodiversitet ind i den? Så er insekthoteller et forholdsvis simpelt men effektivt sted at starte, hvad enten du har en stor eller lille have og erfaring med haveprojekter. Her på siden har vi sammensat en udførlig guide til, hvordan du kan tiltrække flere bier og småkryb med insekthoteller og vilde haver.

Hvad er et insekthotel? 

Et insekthotel er en samling af forskellige naturmaterialer, såsom blade, kviste og kogler, som er designet til at tiltrække og huse en lang række nyttige insekter i din have. Her kan insekter og kryb gemme sig, gå i hi, finde føde og yngle. Det er vigtigt at bibeholde de små kryb i haven, da de bidrager til bestøvning, bekæmpelse af skadedyr, som eksempelvis bladlus, og generelt at sikre en sund have. Hvis du ønsker at få gode råd til, hvordan du laver dit eget insekthotel, så læs videre her på siden. 

Pas på verdens insekter med insekthoteller 

Ved at installere et insekthotel, skaber du et miljø, der fremmer biodiversitet og samtidig hjælper med at beskytte truede insektarter. I hele verden er forskellige insekter som sommerfugle, bier og løbebiller truet, så det er vigtigt, at der globalt bliver gjort en indsats for at stoppe den udvikling. Insekthoteller er blot én løsning, som du kan arbejde med derhjemme. Også vilde haver, økologisk beplantning og dyrkning med mere, kan være med til at stoppe udryddelsen. 

Hvorfor er insekter og kryb truede? 

En af årsagerne til, at vores mange insekter og krybs overlevelse er truet, er vores moderne havebrug. Vi minimerer og forsimpler vores haver til sterile græsplæner, der efterlader meget lidt beplantning til de nødvendige insekter og kryb. Derudover bliver deres miljøer i højere grad forurenet med gødning, sprøjtemidler og pesticider. Disse kemikalier bruger vi typisk både til at holde vores haver pæne og fri for skadedyr, eller vi bruger dem til at dyrke vores køkkenhaver.  

Klimaforandringer og invasive arter bidrager i høj grad også til truslen mod disse skrøbelige skabninger. Det er derfor vigtigt, at vi ændrer vores praksis og finder mere bæredygtige måder at passe på vores haver på.  

Tiltræk flere bier med et bihotel 

De vilde bier mangler i højere grad i dag et sted at bygge rede og lægge deres æg, end de gjorde for bare 10 år siden. Men med en god indsats og en smule held kan dit bihotel blive lige præcis det, der tiltrækker nogle af de vilde arter.  

Når en bi først har valgt dit hotel som hjem, vil det være beboet i hele 12 måneder - fra bier lægger æg i foråret, og frem til de nye bier klækker fra deres yngleceller foråret efter. Du bør derfor ideelt set påbegynde byggeriet af dit bihotel i foråret.  

Sådan laver du et bihotel 

Et bihotel skal gerne placeres 100-120 centimeter over jorden, så det befinder sig inden for overskuelig rækkevidde af, hvor bierne befinder sig. Du kan med fordel lave flere små bihoteller frem for ét stort, da der kan flytte invasive snyltere ind i de store bihoteller, og de spreder sig hurtigt.

100618

Uddybning af tallene på billedet:

  1.  Bambusrør, tagrør eller andre hule rør
  2.  Forskellige grene - gerne med marv
  3.  Mix af sand, jord og ler - holdt på plads af hønsenet
  4.  Træstykker/brænde med borede huller


Selve "hotellet" placeres 100-120 cm over jorden og gerne et sted, der både er tørt, solrigt og lunt.

 

Når du skal bygge dit bihotel, skal du bruge: 

  • En trækasse: Bihoteller består typisk af en trækasse med flere rum på 20 centimeters dybde. Sørg for, at kassen har en bagvæg og derved kun er åben på en enkelt side. 
     
  • Tagudhæng: Dit bihotel skal gerne have et tagudhæng, så materialerne er beskyttet mod regn. Alternativt kan I også placere insekthotellet under et skur eller hus med tagudhæng. 
     
  • Materialer til insekterne: Kassens rum skal fyldes med de materialer, der tiltrækker de mange vilde bier. Det kan eksempelvis være bambusrør, træstykker, grene samt sand, ler og jord, der er blevet æltet sammen og skal tørre, når det er placeret korrekt. Sørg også for at slibe eller nedstryge materialernes skarpe ender, så bierne ikke kommer til skade på dem.  
  • Hønsenet: Brug gerne et hønsenet på forsiden af insekthotellet, som kan holde på materialerne.  

Bierne elsker også de vilde haver 

At tiltrække flere bier til din have handler om at skabe det rette miljø for dem. Bier er tiltrukket af planter med masser af pollen og nektar, såsom lavendel, solhat, og kornblomst. Disse planter giver bierne den næring, de har brug for til at overleve og yngle. Du kan derfor med fordel plante flere blomster i haven, eller endda dedikere en del af din have til “vild have”-konceptet.  

Hvis du ikke allerede kender til de vilde haver, så er en introduktion på tide. En vild have er en have, der er designet til at efterligne naturens egne processer, skabe et bæredygtigt økosystem og fremme biodiversitet. Det er en have, der er fuld af liv, fra summende bier og flaksende sommerfugle til frodige planter og farverige blomster.  
 
At skabe en vild have har mange fordele. For det første er det en fantastisk måde at tiltrække bierne og andre arter på. Ved at plante forskellige planter og blomster, skaber du bogstavelig talt et paradis for dem. For det andet kræver en vild have mindre vedligeholdelse end en traditionel have, og det kan dyrene lide. Når først økosystemet er etableret, kan det stort set passe sig selv. Selvom betegnelsen “vild have” indikerer uorden, så kan en vild have være det smukkeste syn i højsæsonen. Forestil dig en blomstereng med masser af farver, former, teksturer og liv – i din egen have. Lyder det ikke fristende? 
 
Du kan med fordel lave et afgrænset område, så hele haven ikke bliver opslugt af vildskaben. Dette vil give dig mulighed for at holde en smule orden på kaosset. Det eneste, du skal gøre, er at investere i nogle blandede blomsterfrø og drysse dem ud ved det respektive område. Gør det i april eller maj, og se flotte blomster vokse frem efter blot få uger.  

Sådan tiltrækker du småkryb med et insekthotel 

Et hotel for småkryb er ideelt til mariehøns, edderkopper, regnorme, biller, ørentviste og bænkebidere. Hvilke af disse arter, du får på besøg, afhænger af, hvilke materialer du bruger til insekthotellet. Du kan altså vælge, hvilke bestemte insekter du ønsker at tiltrække, og så kan du samtidig få brugt nogle af de materialer, du har liggende. Sørg for, at materialerne ikke er sprøjtet, lakeret eller behandlet med kemikalier.

100656

Uddybning af billedet:

  1. Uld
  2. Kviste, grene og bark
  3. Træstykker/brænde med borede huller
  4. Mos
  5. Kogler
  6. Hullede mursten


Placér selve "hotellet" et fugtigt sted med skygge og direkte på jorden.

 

I princippet er der ingen grænser for, hvordan det kan formes - kun din egen kreativitet sætter rammerne. Men nedenfor giver vi dig nogle bud på, hvordan dit insekthotel nemt kan laves.

  • Konstruktion: Har du paller liggende, så kan du med fordel bruge dem til at opbygge en ramme med forskellige rum. Paller er gode til dette formål, da de i forvejen har rumindelingerne. Men du kan også bruge en trækasse eller lignende.   
  • Materialer: Brug gerne mos, kogler, bark, blade, hø, grene, træstykker eller uld. Det meste af det kan findes i skoven og koster derfor ingenting. 
     
  • Fyld rummene: Udfyld rummene med så mange forskellige materialer som muligt, hvis du ønsker at tiltrække mange arter. Fyld dog ikke rummene til randen, men lad der i stedet være huller og sprækker mellem materialerne, så krybene nemt kan komme ind og gemme sig.  

Køb et insekthotel hos Biltema 

Er du ikke til gør-det-selv-projekter, så kan du sagtens få et rigt insektliv i haven uden at skulle lave et hjemmelavet insekthotel. Hos Biltema har vi nemlig insekthoteller til en god pris, der kan tiltrække mange forskellige insekter. Disse kan være en god start på projektet, og du kan altid erhverve én eller flere insekthoteller. De små insekthoteller passer desuden godt ind i små haver med kun lidt plads.  

Miniudgave: Byg en insekthytte af bambus 

Ønsker du at starte med en forsimplet udgave‚ kan en nem og hurtig insekthytte være lige sagen. Alt du skal bruge til det er bambuspinde eller nogle tynde grene og snor. Sørg for, at bambuspindene er cirka 15-20 centimeter lange, læg dem i en bunke, og bind dem herefter sammen med snoren.  

Hvor skal et insekthotel placeres? 

Når du placerer dit bihotel, er det vigtigt at overveje både din komfort og insekternes trivsel. Selvom insekterne bidrager positivt til haven, kan de være generende, når du forsøger at nyde din tid udendørs. Vi foreslår derfor, at du placerer dit bihotel et sted bagerst i haven – langt væk fra terrassen og de områder, hvor du typisk opholder dig. Sørg for, at området er solbeskinnet og godt beskyttet. Højden er også vigtig - bihotellet skal hænges 1-2 meter over jorden for at være let synligt for insekterne. Husk, at lidt fugt er godt for insekterne, men direkte blæst og regn bør undgås.  

Et insekthotel af paller eller trækasser bør først og fremmest være i kontakt med jorden, sådan at de kravlende dyr kan komme ind. Hænger det oppe i højden, vil kun flyvere få glæde af det. Insekthotellerne på jorden bør placeres et fugtigt sted, hvor der primært er skygge. 

Skal et insekthotel vedligeholdes? 

Når du først har lavet et insekthotel, så skal du huske at vedligeholde det. Det kræver ikke meget, blot at du holder øje med beskadigede, slidte og rådne materialer. Dannes der for meget fugt og skimmel i insekthotellet, så vil materialerne hurtigt skulle skiftes. Gør det gerne mindst én gang årligt, eksempelvis i sensommeren, så insekterne har et dejligt og sundt sted at være. Bemærker du pludselig, at dyrelivet forsvinder fra insekthotellerne, så kan det være et tegn på usundt miljø. 

Køb masser af produkter til haven hos Biltema 

Hos Biltema ved vi, at en have er mere end blot et udendørs område. Det er et sted for afslapning, samvær, og opdagelse. Derfor tilbyder vi produkter, der hjælper dig med at få mest muligt ud af din have. Fra insekthoteller til havemøbler, vi har det hele.  

Tag eksempelvis et kig på vores ildsteder, der skaber en hyggelig atmosfære med mulighed for at lave mad udendørs – perfekt til sene sommeraftener med familie og venner. Og med vores havebelysning kan du nyde dit udeareal selv efter mørkets frembrud.  

Er du på udkig efter god komfort til terrassen? Vores havemøbler er både stilfulde og behagelige, så du kan slappe af og nyde en god bog, en kop kaffe eller en snak med en af dine nærmeste. Og hvis du har grønne fingre, vil du elske vores haveredskaber og udstyr til plantning og dyrkning i haven. Med disse kan du dyrke dine egne friske grøntsager, lige fra din egen baghave. 

Relaterede artikler

Sådan laver du en vild have

Sådan laver du en vild have

Her kan du læse om vild have-konceptet, som kan bidrage til mere biodiversitet, der hvor du bor.

Sådan kommer du af med myrer i huset

Sådan kommer du af med myrer i huset

Vi har samlet vores bedste tips til, hvordan du både bekæmper og forebygger myrer i huset.

Kompostér mere

Kompostér mere

Du kan nemt forvandle dit haveaffald og madaffald til kompost på 1-2 år. Vi guider dig i hvordan du gør!