Guide til valg af redningsvest

Guide til valg af redningsvest

Der er god fornuft i at bære redningsveste – ofte undervurderer man den energi der skal bruges for at træde vande og i Danmark er vandet koldt mange måneder om året …..og er vandet koldt skal man spare energi ved at ligge stille og lade redningsvesten være vægtbærende i stedet for at træde vande. Søfartsstyrelsen indførte i 1992 en regel om, at alle fritidsfartøjer skal medføre redningsveste eller svømmeveste til alle ombord. Bøden for ikke at have vest(e) i båden er pt. 1500 kr. pr. person.

950x580px_flydevest.jpg


Vi giver dig herunder et par råd til, hvad du bør se på, når du skal vælge redningsvest – og husk at der skal være redningsveste til alle i båden ellers vanker der solide bøder.

ISO godkendelse

Vælger du en redningsvest med en ISO godkendelse sikrer du dig, at vestens egenskaber er testet efter den påtrykte standard (typisk ISO 12401/12402). Til tider ser man også SOLAS godkendelse, som anvendes til erhverv/professionel brug og kræver typisk oftere servicering.


Deklarationen på din rednings- eller svømmevest giver gode råd om test-standard og ikke mindst størrelse. Billedet ovenfor viser en af vores svømmeveste.

Redningsvest med faste flydeelementer

Den klassiske redningsvest med fast skum kræver minimal vedligeholdelse og er forsynet med en krave, der støtter hovedet, når du ligger i vandet. Vesten vender personen i vandet og holder luftvejene fri. De fleste veste i denne kategori er udført i kraftige farver og er forsynet med refleks og fløjte. Er vesten forsynet med en skridtrem holder det denne på plads, så du sikrer dig at den ikke ryger op over hovedet. Ofte har redningsveste med fast skum en levetid på ca. 10 år.

En klassisk redningsvest med faste flydeelementer – udført med refleks og i sikre farver, der kan ses langt fra.

Svømmevest – almindelig eller til sport

Redningsvesten holder dit hoved oven vandet og det gør svømmevesten ikke. Det er en ulempe, hvis du for eksempel er bevidstløs eller du anvender den så langt fra land, at det ikke er muligt at svømme i sikkerhed. Til gengæld er svømmevesten mindre og mere bekvem at have på, hvis du for eksempel dyrker vandsport og har brug for plads til at bevæge dig og svømme. Opdriften på en svømmevest er typisk på 50N og hvis du dyrker meget vandsport er det en god ide at anskaffe dig en sportsmodel, der er forstærket i siderne og udforment så den tager mere af fra de stød, der kan komme når man rammer vandet. Sportsvesten har flere stropper, så man har mulighed for at gøre den mere fastsiddende ved at stramme disse.

Oppustelig redningsvest

En vældig populær redningsvest, som fungerer ved, at den indeholder en lunge der pustes op, når man falder i vandet. Denne redningsvest udmærker sig i særlig grad ved, at den ikke fylder ret meget og derved er ganske let at bære. Du bør vælge denne vest, hvis du føler dig generet af størrelsen på veste med faste flydeelementer. For at vesten automatisk kan udløse sig, er den udstyret med en CO2- patron og en udløser. Vestens servicesæt skal løbende kontrolleres og helt udskiftes, hvis vesten har været pustet op.

Se i videoen nedenfor, hvordan en oppustelig redningsvest fungerer.

Opdrift og størrelse

Din redningsvest skal passe til dig og din aktuelle vægt. Et fingerpeg på faststofveste er, at du skal kunne føre en flad til knyttet hånd op under vesten ud for gjorden, der spændes om livet. Vær særlig opmærksom på størrelse, når det gælder børn og unge der vokser og vær særlig opmærksom på anvendelse af skridtstrop, hvis en sådan er monteret. Skridtstroppen sikrer at vesten bliver, hvor den skal være. Husk også, at blebørn ikke bør have ble på, når de er på vandet, da det kan påvirke vestens opdriftevne.

Vær opmærksom på, at skridtstroppen anvendes – den sikrer at vesten bliver hvor den skal.

Vestenes bæreevne angives i Newton (N) og beskriver, hvilken vægt de kan bære i vandet. Herunder er angivet de mest almindelige bæreevner og til hvilket brug de som et fingerpeg kan anvendes:

  • 50N svømmeveste er til brugere, som kan svømme og opholder sig tæt på kysten.
  • 100N redningsveste er i de fleste tilfælde i stand til at vende en bevidstløs person om på ryggen. Kan anvendes i beskyttede farvande.
  • 150N/165N redningsveste er til fritidsbrug og off-shore under de fleste vejrforhold. Redningsvesten vender en bevidstløs person på ryggen uden hjælp fra brugeren.
  • 275N/300N redningsveste er til offshore brug under ekstreme vejrforhold og anvendes til erhverv eller militær brug, hvor der bæres tung udrustning.

Afprøv din vest og pas på den

Afprøv gerne din vest i vandet en gang imellem, så du føler dig tryg ved dens opdriftevne og kan agere med ro og tillid, hvis det engang bliver alvor. Særligt børn har glæde af et par årlige svømmeture med vesten på, så de bliver fortrolig med dens funktion og iøvrigt kan forholde sig roligt, hvis de en dag utilsigtet falder i vandet.

Opbevar gerne vesten beskyttet mod for meget sollys og anvend den ikke til at sidde på, da den kan tage skade af det.

Relaterede artikler

Gør terrassen forårsklar

Gør terrassen forårsklar

Foråret står for døren, og snart er tiden inde til hygge og afslapning på de danske terrasser. Få hus- og haveekspertens råd til, hvordan du får terrassen klar.

Komfort og sikkerhed i din bil

Komfort og sikkerhed i din bil

Der er mange aspekter som bidrager til at du trives og føler dig sikker i din bil. Alle har vi forskellige ønsker og behov og hos Biltema har vi noget for alle bilelskere.

Orden og styr på drømmegaragen

Orden og styr på drømmegaragen

Med indretnings- og opbevaringsløsninger fra Biltema kan du forvandle din garage til en rigtig drømmegarage.